Framtidens foretag – Inkubator fremmer usynlige tjenesteydelser

En inkubator betyder i virkeligheden en kuvøse og bruges om det vækstfremmende miljø, der kan skabes omkring en selvstændig, der skal vokse, præcis som en spæd.
Inkubatoren Framtidens Foretag er en af de mange inkubatorer i Gøteborg, som vi besøgte på vores tur, Margrete Bak og jeg.

Denne inkubator er særligt rettet mod de virksomheder, der er opstået på universitetet, specielt på handelshøjskolen, hvor man har en iværksætteruddannelse.
Framtidens Foretag satser alene på dem, der har en vis omsætning og kundekreds allerede, og som har brug for dels kontorplads, dels rådgivning og sparring med andre i samme situation.
Inkubatoren ligger på en førstesal i en af de bygninger, der tilhører universitetet i Gøteborg, og har plads til 30, hvoraf de 15 pladser er forhåndsreserveret til handelshøjskoleelever. De får mulighed for at få kontorfaciliteter til favorabel pris, professionel rådgivning, men de får ikke kapital, og inkubatoren har ikke ejerandele i projektet. Inkubatoren hjælper i stedet med at formidle kontakter til investorer.


Malin Jovanovic

Tjenester er usynlige
– Stedet var ved at lukke for et par år siden, fordi man ikke havde et tilstrækkeligt tydeligt fokus, fortæller den daglige leder Malin Jovanovic, der kom til for halvandet år siden. Inkubatoren må ikke drives med overskud og har et skrabet budget på 2½ million, der kommer bl.a. fra private virksomheder.
– Inkubatoren var fra starten i 2000 åben over for alle typer virksomheder, men det var svært at skaffe ekstern kapital til at drive stedet, for det viste sig, at de studerendes virksomheder ofte er egentlige serviceydelser på nettet som for eksempel publiceringsværktøj, interaktive læringsmidler og et system til egenkontrol i fødevarevirksomheder.
Man forstår industrivirksomhed, men man forstår ikke tjenester. [min fremhævning]
Vi har haft svært ved at redegøre for, hvad aktiviteterne genererede, fordi tjenester nogle gange er mindre synlige end fysiske produkter. Det er dog ved at vende. Investorerne er blevet mere tilbøjelige til at ville satse på serviceydelser. Det ville også være katastrofalt for inkubatoren, hvis ikke denne forståelse var til stede, da man så tydeligt har set, at støttepengene i stedet går til klassiske vækstvirksomheder inden for hightech, medicovirksomheder etc. , siger Malin Jovanovic.

Professionalisering
– 65 virksomheder har været igennem inkubatoren. Ved en optælling i ultimo 2007 viste det sig, at 70-85 procent stadig i gang, efter at de har forladt os, og vi har set at nogle af dem, der er gået ned, er startet med nye virksomheder.
Kun én virksomhed er stoppet helt. Det viste sig at være en kvinde, der helt skiftede branche, og så kan man sige, at det egentlig alligevel var en succes, for hun erkendte det urentable i tide og stoppede ikke med en stor gæld, fremhæver Malin Jovanovic.

Charlotte Carlsson er ud af en iværksætterfamilie og har ikke følt det svært at starte. Hun var da også allerede i gang, da hun valgte at flytte sin CMS-udviklingsfirma  Snyggara Internet, op til Framtidens foretag.
– Vi kunne godt have udviklet os professionelt hjemme fra min dagligstue, men man vokser hurtigere her. Vi bliver mere professionelle i vores roller, og man bliver konstant udfordret, hvilket også gør, man bliver mere tryg. Og man kan finde et sted at spørge!
Jeg kunne i det store hele havde klaret mig lige så godt uden for, for jeg tror meget på mig selv, men det var ikke gået så hurtigt. Jeg har nu et gældfrit A/S, og det havde vi ikke klaret på et år som nu.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.