Springet fra lønmodtager til selvstændig 2:4

Hvornår er man selvstændig? Det er blevet meget nemt at sige, at man er selvstændig, men hvordan vil du selv definere en selvstændig? Er det nok at have et momsnummer og intentionen,  eller kan du først definere dig selv som selvstændig, når du kan se, at du kan leve af det? Hvad vurderes du på, og hvad vurderer du dig selv på?

Dette er del af en serie blogindlæg, der handler om overvejelserne ved at starte egen virksomhed.
Læs første indlæg her.  Se i bunden af dette indlæg, hvor du finder de andre, når de er publiceret.
I dette blogindlæg behandles:

* Springet fra lønmodtager til selvstændig

* Skal du være dig selv eller hos andre?

* Skal du arbejde hjemmefra eller ude i byen?

* Sutsko eller arbejdsnarkomani?

Forstå dig selv som forretning

Mange lønmodtagere kommer fra et system, hvor de bliver målt på den løn, de henter hjem. I lange perioder som selvstændige eller freelancer kan det være, du overhovedet ikke henter løn eller honorar eller skriver én eneste faktura, fordi der er en vis indløbstid i en virksomhed. Er du så noget værd? Og vil din indstilling påvirke din arbejdsindsats?

Hvad er dine egne parametre? Kan du kalde dig selvstændig, hvis du ikke skaber værdi? Og hvem skal du skabe værdi for? Er det værdi nok, at du selv synes, du er selvstændig? At det giver mening for dig? Eller måler du dig op mod andre? Hvornår vil du så være en succes som selvstændig i dine egne øjne – og i andres?

Det kan være væsentligt for nogle at gøre sig disse overvejelser, fordi de kommer fra en tilværelse med en position, et fast arbejdsområde og en defineret rolle på arbejdsmarkedet. Pludselig

skal de selv definere rollen også over for omgivelserne, og nogle føler, at de behøver at retfærdiggøre deres valg ved at bevise, at de også som selvstændige skaber værdi.

Måske har det noget at gøre med at være opdraget med en lønmodtagerkultur, hvor du har værdi i forhold til løn og indtjening.

 

Uden at tænke over det kan det jo være, at jeg er lig det, jeg tjener penge på. Så hvor megen aktiv værdiskabelse kræver det at kalde sig selvstændig? Citat fra en af de medvirkende i bogen

 

Uanset om du kommer fra en offentlig eller en privat organisation eller virksomhed, vil overgangen til selvstændighed for de fleste være meget stor. Fra første dag er der et stort krav til produktivitet, omsætning og arbejdsindsats. Måske synes du, at de krav allerede blev stillet i den virksomhed, du kom fra, men når du bærer ansvaret for det hele selv, er kravene rettet mod dig alene.

Kommer du fra en større organisation, har du sikkert gjort dit bedste i den funktion, du bestred, men ikke nødvendigvis følt ansvarligheden over for det samlede hele eller kendt alle sammenspil, der var nødvendige for at forstå driften. Nu er det totale ansvar dit, for helhed som for petitesse.

I en større organisation eller virksomhed kan overenskomster, interne arbejdsbeskrivelser og fordeling af ansvarsområder både være af det gode og det onde, men nu er det dig selv, der laver reglerne. Kommer du fra en politisk ledet organisation, kan denne også have været styrende for, hvad I lavede, igen på godt og ondt. Nu skal du selv udforme politikken, og den skal måske også være mere forretningsorienteret, end du er vant til. Særligt det at forstå sig selv som forretning volder mange nyslåede selvstændige besvær.

 

De ti timer om måneden, hvor jeg har lønnet arbejde som handicaphjælper, gør, at jeg på en eller anden måde føler mig lidt mere på arbejde. Det lyder måske mærkeligt, men du har været vant til at gå på arbejde, og at nogen har sat rammerne for, hvad du skal lave. At sætte de rammer selv kan godt være svært. Sådan har jeg følt det, for jeg går jo bare og laver det, jeg elsker!
Citat fra en af de medvirkende i bogen

Iværksættere fra det offentlige klarer sig godt

Men glem ikke de erfaringer du har med fra den store virksomhed, især ikke hvis du kommer fra det offentlige. Det viser sig nemlig meget mod myterne, at det går godt for de iværksættere, der kommer fra det offentlige. En undersøgelse fra 2004, foretaget af CompetenceHouse og fulgt op af projektet »Skift spor«, viste, at de offentlige iværksættere klarer sig godt, blandt andet fordi:

  • Offentlige iværksættere har erfaring fra arbejde i store organisationer med beslutningsprocesser, der involverer mange. Det er en vigtig ballast for at sælge til og kommunikere med store virksomheder og offentlige institutioner.
  • Offentlige iværksættere har glæde af arbejdet på offentlige arbejdspladser med professionel økonomistyring, personaleadministration og procedurer for journalisering og kvalitetssikring. Det kommer dem til gode, når de skal lave det rigtige set-up for deres egen virksomhed.
  • Offentligt ansatte har generelt et højt uddannelsesniveau, de starter i en moden alder, har ofte en solid erhvervserfaring bag sig og opfylder dermed en række af de mest kritiske succesparametre for iværksætteres overlevelse.

 

Den, som kommer fra den offentlige sektor, har jgen endnu større udfordring som sælger, der skal markedsføre sit firma. For jeg skal først vænne mig til, at selv om jeg fremhæver det, jeg kan, er det ikke det samme som at nedgøre andre. Det er nemlig en meget stor udfordring for de offentlige: Hvordan får jeg sagt, at jeg er god til noget, uden at få sagt, at de andre ikke er gode til det?
Citat fra en af de medvirkende i bogen

Skal du være dig selv eller være hos andre?

En del starter egen virksomhed i formodning om, at de skal være selvstændige konsulenter, helt alene. Men hele set-uppet med at skaffe jobbene og især markedsføre sig selv kan være så vanskeligt eller føles så fremmed, at det er nærliggende at se sig om efter andre til at løse den opgave.

For nogle kan en løsning være, at de i stedet bliver interim managere og tilknyttes et bureau, der sender medarbejderen ud i større virksomheder i en kortere eller længere periode, som har efterlyst specialiseret arbejdskraft, som for eksempel en salgsdirektør eller en produktionsleder. De hyres så at sige ud til et erkendt behov i en virksomhed og skal derfor ikke selv først ud at klarlægge et behov hos en kunde for derefter at skulle sælge en ydelse ind.

Andre ser måske en mulighed i at knytte sig til et allerede eksisterende hold af konsulenter som partner, medejer eller underleverandør.

Nogle af disse virksomhedsfællesskaber har en salgsansvarlig, som skal skaffe opgaver. Men selv om det lyderoptimalt, er det sjældent den bedste løsning; det kan være uhyre svært at finde nogen, der kan sælge specialister ind, og mange konsulenter, der slår sig sammen om at etablere en sådan salgsfunktion, ender med at bruge sælgeren som sovepude frem for at indse, at de selv er deres eget bedste visitkort og dermed også bedst til at sælge deres specialviden.

Der er selvfølgelig andre meget store fordele ved at slå sig sammen med andre eller flytte ind hos nogen, der allerede er etablerede. At starte sammen med andre kan faktisk være en afgørende fordel, blot man stadig forstår, at salgsarbejdet ikke fuldstændig kan overlades til andre.

Skal du arbejde hjemmefra eller ude i byen?

Det er nærliggende for mange at begynde hjemmefra, og det er heller ikke helt dumt i en startperiode. Men det kan have visse ulemper.

Fordele ved kontor hjemme:

  • lavere husleje og mindre transport
  • ro i perioder efter travlhed
  • mulighed for fleksibel arbejdstid er større

Ulemper:

  • risiko for isolation
  • mangel på inspiration og nytænkning
  • svært at skelne mellem arbejde og privatliv
  • mangel på mødelokale og repræsentation
  • tiden smuldrer
  • manglende motion
  • sværere at få ansatte og at lede ansatte

Fordele ved kontor ude:

  • inspiration, kolleger, sparring
  • (muligvis) mere repræsentative omgivelser
  • deling af driftsudgifter

Ulemper:

  • dyrere med to huslejer og transport
  • skal kunne tåle at sidde sammen med andre og følge deres rytmer

Opsummerende kan man sige, at en kombination af et hjemmekontor og et udekontor eller en satellitplads kan være en rigtig god løsning for mange. Desuden er det væsentligt at sikre en tilknytning til en gruppe, der mødes og udveksler, sparrer eller socialiserer. På et tidspunkt trænger du til at holde julefrokost med nogen, og kantinen var jo også et glimrende sted for uformel videndeling.

Det er vigtigt, at du fastholder, at du står op, som du plejer, og klæder dig på til at gå på arbejde, som du altid har gjort. Men som selvstændig med kontor hjemme er det noget, du beslutter dig for at gøre, for det er jo ikke strengt nødvendigt.
Citat fra en af de medvirkende i bogen

 

 Sutsko eller arbejdsnarkomani

I freelancejournalisternes faggruppe, som jeg kommer fra, har vi et udtryk, der hedder, at ’der kan gå sutsko i den’. Det betyder for en freelancer, at livet bliver lidt for mageligt, især når man går hjemme og ikke har nogen presserende deadline.

Hvis man yderligere hæver supplerende understøttelse eller på anden måde har en økonomisk sikkerhed, så man ikke behøver at arbejde i en periode, kan der godt komme til at gå lang tid mellem, at man griber telefonen, ringer til et magasin og får afsat en historie, for ikke at tale om, hvor lang tid der kan gå, før man får taget ud til den første kilde eller bare får ringet til vedkommende.

Andre kalder det, at der ’går husmor i den’. Når man alligevel går derhjemme, kan man lige så godt ordne nogle småting. Fint nok, men alt med måde. Tænk over dine arbejdsrutiner, tænk over at gå på arbejde, også selv om det kun er dig selv, der tjekker timesedlen.

Har du nogle gode vaner fra din tid som fastansat, er det vigtigt, at du fastholder dem. Det kan være morgenløbeturen, det daglige nyhedstjek eller at slutte dagen med at rydde op på skrivebordet. Benyt imidlertid også lejligheden til at få has på nogle af de dårlige vaner og rutiner. Opfind dine egne. Nu skal du ikke længere til det energidræbende, informationsmagre rutinemorgenmøde, som har irriteret dig i årevis. Hvordan skal dit eget morgenmøde se ud?

Herhjemme har jeg fastholdt mønsteret og arbejdet på samme måde med at arkivere, skrive breve, bygge hele arkivsystemet op som på en større tegnestue. For mig er det vigtigt at have rutinerne som værktøjer, så man ikke går død i ikke at kunne finde tingene.
Citat fra en af de medvirkende i bogen

Omvendt er det også vigtigt at holde styr på, hvor meget du arbejder, for det er nemt at komme til at arbejde hele tiden – nu laver du jo det, du allerhelst vil, så hvorfor stoppe? Rigtig mange, der er startet i en moden alder, er vilde med at arbejde. De elsker både lige præcis det, de laver, og bare det at arbejde. Deres identitet ligger i høj grad i arbejdet og i at være på arbejdsmarkedet, og mange frygter ubevidst også den dag, hvor de ikke defineres længere gennem deres indsats på arbejdsmarkedet.

De, der starter i en moden alder, har også gode kort på hånden i forhold til at kunne nikke den en ekstra skalle. Når børnene er flyttet hjemmefra, familien selvkørende, og økonomien i orden, så kan der arbejdes igennem. Men hvis du vitterlig vil ’arbejde, til du segner’, behøver det jo ikke at være i morgen.

I morges besluttede jeg mig for at holde lukket i to uger i industriferien, men jeg tænker da meget over, om jeg kan være det bekendt over for kunderne – og deres forventninger. Men selvfølgelig skal jeg holde lidt fri … Citat fra en af de medvirkende i bogen

 

En del af den disciplin, vi holder, er at slutte dagen af på en god måde, i det hele taget slutte den. Ellers kan man komme til at hænge over arbejdet hele tiden.
Citat fra en af de medvirkende i bogen

Sommerskole  i august

Blogindlæggene er reviderede uddrag fra bogen ”50 plus og nystartet”. Du vil kunne finde en del af redskaberne til bogen her. Desuden har jeg fået lov at nævne, at jeg Torsdag den 9. august holder en firetimers sommerskole i København for dem, der er over 55 og på vej til at blive selvstændige.

Vi gennemgår specielt
– springet fra lønmodtager til selvstændig
– salg for den salg-utrænede
– markedsføring og netværk
– tilrettelæggelse af en fornuftig arbejdsdag i den lille virksomhed

På bogens hjemmeside www.50plusognystartet.dk har jeg lagt en skabelon, som du kan downloade og udfylde, og som tager dig igennem de indledende mere traditionelle skridt før en virksomhedsstart. 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.