Digital chikane rammer også privatansatte hårdt

Endelig en undersøgelse af digital chikane mod privatansatte!
Videnscentret Digitalt Ansvar har med støtte fra Velliv Foreningen gennemført en undersøgelse af omfang og konsekvenser ved digital chikane mod privatansatte.
Digitalt Ansvars anbefalinger efter at have fremtrukket de alvorlige tal og konsekvenser, der hidtil har været mere eller mindre ufortalte, går blandt andet på at få lovgivningen ændret, så også sociale medier bærer ansvar for at få fjernet krænkelser.

Så kom den endelig, rapporten, der viser at også privatansatte chikaneres digitalt i arbejdstiden! Fokus har længe været på offentligt ansatte og meningsdannere, der bliver svinet til på nettet, men en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar kortlægger nu tingenes tilstand for de knap to millioner privatansatte i Danmark.

Det er uhyggelig læsning: Undersøgelsen dokumenterer, at digital chikane også i den private sektor er et massivt problem, som kræver effektive og konkrete løsninger, der kan implementeres i alle brancher.

Knap hver 10. har oplevet chikane

Næsten hver 10. af de adspurgte, nemlig 9 procent, har været udsat for digital chikane fra kunder, klienter, samarbejdspartnere eller lignende.

For 1/3 af dem er denne digitale chikane ligefrem en fast del af deres arbejdsliv, idet de minimum en gang om måneden er ude for chikane. Det er selvfølgelig især dem, der har med eksterne digital kundekontakt at gøre, men også frontpersonale og personale med fysisk kundekontakt i bl.a. butik og konsultationer udsættes ofte efterfølgende for digital chikane.

Afpresning, stalking, trusler

Det, der oftest sker, er, at de ansatte får hadefulde, hånende eller nedsættende beskeder, men chikanen kommer også i mange andre former som usande beskyldninger, løgne, injurier, systematisk chikane og stalking. Nogle oplever afpresning, tilsvining og at blive hængt ud på nettet. Halvdelen af dem, der oplever chikane er ligefrem blevet truet. Lidt over halvdelen har oplevet upassende eller uønskede henvendelser, idet chikane også kan komme i form af ”kærlighedsbreve” eller seksuelle henvendelser. Afsenderne er samarbejdspartnere, kunder og klienter og kommer via telefon, arbejdsmail og sociale medier.

Mindst en gang om måneden

Af de krænkede oplevede 7 procent chikane dagligt, 10 procent ugentligt, 21 procent månedligt, og 65 procent sjældnere. For en tredjedel af disse personer er den digitale chikane altså ligefrem en fast del af deres arbejdsliv, idet chikanen dukker op i mail, på telefonbeskeder eller på sociale medier minimum én gang om måneden.

Kvinder unge og løsansatte er særligt udsatte

Hvem rammes så mest? Kvinder, unge og løstansatte er dem, der oftest rammes: Blandt kvindelige privatansatte har 11 procent oplevet arbejdsrelateret digital chikane, mens mændene kun syv procent. Unge er desuden mere udsatte: Blandt privatansatte i alderen 18-24 år har 12 procent oplevet digital chikane, mens det er otte procent blandt de 35-49-årige, og fem procent blandt 50-65-årige.

Vikarer og deltidsansatte er også mere udsatte

Personer i deltidsstillinger eller løse ansættelser, som vikarer, projektansatte eller freelancere, rammes oftere af digital chikane. Blandt løst- og deltidsansatte har 11 procent svaret, at de har været udsat, mod 8 procent af de fuldtidsansatte. Det flugter, siger Digitalt Ansvar, med tidligere undersøgelser, der viser, at personer med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan være særligt udsatte mht. chikane og utryghed Det kan hænge sammen med, at løst ansatte, vikarer eller timelønnede ofte er dårligere integreret på arbejdspladsen og ikke modtager samme hjælp til at forebygge digital chikane fra eksterne personer.

Personlige oplysninger deles

I både spørgeskemaundersøgelsen og i interview er det kommet frem, hvordan ansattes privatoplysninger som medarbejderens navn, billede, adresse og andre private oplysninger deles i kombination med at personen svines til, udstilles som inkompetente eller beskyldes for diverse ting.

Flere interviewpersoner fortæller i undersøgelsen, at denne form for nedgørelse på nettet opleves særligt grænseoverskridende, fordi deres private og intime oplysninger deles. Ofte overskrides grænsen for, hvad der handler om personens arbejdsliv og privatliv, og deres køn, seksualitet og etnicitet kan blive genstand for had.

En advokat beskriver i undersøgelsen ligeledes, at han hænges ud på nettet. Ikke af klienter, men af branchefæller – advokater fra andre virksomheder. I hans tilfælde går hetzen ikke på hans privatliv, men han udsættes for professionelle injurier, forklarer han i dette citat:

De grænseoverskridende henvendelser betyder måske enkeltvis ikke så meget, selv om de kan være utrolig ubehagelige, men især mængden af henvendelser opleves særligt belastende, her i et citat fra en kvindelig butiksbestyrer i 20erne:

Butiksmedarbejdere, som ofte har navneskilte på, oplever at blive truet eller afpresset af utilfredse kunder:

 

Advokater oplever trusler, der kan strække sig over meget lang tid; her fortæller en advokat om et forløb, der har strakt sig over tre år med en mand, han rent faktisk aldrig fysisk har mødt:

 

På tværs af brancher og position

Den digitale chikane sker overalt, på tværs af brancher. Tallene taler et tydeligt sprog om, at dér, hvor der er kundekontakt, ofte fysisk, for eksempel i transportsektoren eller i kultursektoren, er chikanen hyppigere end der, hvor der er mindre tæt kundekontakt som i industrien og i forsyningsbranchen. Samtidig rammer chikanen på tværs af jobfunktion og ansættelseslag, såvel nyansatte, mellem- og topledere. Digital chikane udgør altså et bredt og omfattende arbejdsmiljøproblem.

Konsekvenser

Knap halvdelen, nemlig 45 procent har oplevet, at den digitale chikane har haft negative konsekvenser for dem, beretter undersøgelsen: De fleste beretter om psykiske reaktioner (84 procent) som vrede, uro, usikkerhed og nervøsitet, eller fysiske reaktioner (62 procent) som hovedpine, maveproblemer, søvnproblemer mv. Det er heller ikke ualmindeligt, at chikanen har en negativ påvirkning på medarbejderens evne til at koncentrere sig (52 procent), deres arbejdsindsats (48 procent) og generelle adfærd (45 procent).

Selv mennesker, der betragter sig som robuste og modstandsdygtige, rammes, især fordi chikanen går på deres professionelle arbejde, fordi den opleves uretfærdig og fordi den ind imellem tilsendes uden for arbejdstid og således også overskrider grænsen mellem privat og arbejde. En kok fortæller:

Adfærdsændringer

Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at digital chikane ikke bare påvirker den fysiske og psykiske trivsel, men også kan påvirke medarbejderens adfærd, skriver forfatterne, der fremhæver, at ”det er vigtigt at forstå de adfærdsmæssige reaktioner på digital chikane, hvis vi ønsker at forstå de tegn, man skal være opmærksom på i arbejdssammenhænge. Hvis en medarbejder reagerer på digital chikane ved at isolere sig fra andre og blive ude af stand til at handle, er det selvsagt svært for personen selv at bede om hjælp.”

Medarbejderne fortæller om at miste lyst og motivation til at gå på arbejde, om at overveje at sige op, have svært ved at tale med en overordnet eller kollegerne om problemerne og måske sygemelde sig.

Hvor får man hjælp?

Det ser desværre ikke så godt ud med at vide, hvor man går hen og får hjælp, viser undersøgelsen: Selv om arbejdsgiveren har pligt til at hjælpe medarbejderen hele vejen igennem et forløb, er det kun 37 procent af de privat beskæftigede i undersøgelsen, som ved, hvor de kan få hjælp, hvis de oplever digital chikane i arbejdssammenhænge. Næsten lige så mange (33 procent) ved ikke, hvor de kan få hjælp. 29 procent svarer, at de til dels ved det.

Hvad værre er, er at mange slet ikke er klar over, at digital chikane er omfattet af arbejdsmiljøloven, eller har ringe kendskab til, hvordan man definerer chikanen. Det betyder, at mange tror, de selv skal håndtere chikanen, hvilket ind imellem forværrer situationen og gør den helt uoverskuelig for den ansatte. Hver fjerde i undersøgelsen har holdt chikanen helt for sig selv. Og 12 procent har kun fortalt en lille del af, hvad de har oplevet. Det er noget, man skal leve med, tænker mange. Også fordi det måske forventes, at man har hård hud i visse brancher.

Hvad kan der gøres?

Både spørgeskemaundersøgelse og interviews peger på, at der ligger et stort potentiale i ret enkle handlinger fra arbejdsgiverens side, fremhæver undersøgelsen. Eksempelvis i at have en politik, der slår fast, at man ikke tolererer digital chikane fra eksterne personer samt retningslinjer for, hvad man gør, hvis chikanen rammer.

Fremragende anbefalinger:

Digitalt Ansvar har også en række anbefalinger, som det i min optik vil være virkelig fornuftigt at få gennemført, især dem, der handler om at udvide det, der hidtil er blevet kaldt Respektpakken, til også at omfatte privatansatte. Jeg er særlig glad for, at Digitalt Ansvar også har taget stilling til, hvordan ejere af sociale medier skal forholde sig, når trusler og chikane forekommer dér.

Her er Digitalt Ansvars anbefalinger:

 

  • Arbejdsgivere inkluderer spørgsmål om digital chikane i arbejdspladsvurderingen (APV) for at for at afdække i hvilket omfang og i hvilke situationer ansatte udsættes for digital chikane fra eksterne.
  • Arbejdsgivere udarbejder retningslinjer for håndtering af digital chikane og informerer ansatte om, at de kan komme til dem, hvis de udsættes for digital chikane.
  • Arbejdstilsynet inkluderer digital chikane i tjeklister til lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV).
  • Brancheorganisationer kortlægger omfanget af digital chikane i egne brancher for at kunne forebygge chikanen.
  • Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet gennemfører en kampagne, der synliggør at digital chikane er defineret som psykisk vold ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Derudover skal det gøres klart, at digital chikane ikke er den ansattes ansvar – også selvom den foregår på sociale medier og uden for arbejdstid og -sted.
  • Regeringen overvejer mulighederne for at privatansatte, der er særligt udsatte, beskyttes bedre mod digital chikane. En sådan beskyttelse kan tage udgangspunkt i straffelovens §119, der beskytter personer i offentlig tjeneste eller hverv, mod arbejdsrelateret vold og trusler om vold
  • Regeringen udarbejder lovgivning, der gør det muligt for ansatte at indberette arbejdsrelateret digital chikane til sociale medier, samt forpligter sociale medier, med mindst 30.000 brugere, til at offentliggøre antallet af arbejdsrelaterede indberetninger hvert år.
  • Regeringen udarbejder lovgivning, der pålægger sociale medier en sanktioneret pligt til at monitorere, anmelde og fjerne ulovligt indhold som f.eks. trusler mod ansatte.

Digitalt Ansvar åbner ved publiceringen af denne undersøgelse december 2021 et webunivers om arbejdsrelateret digital chikane.
Find det her: www.digitalchikane.dk

Illustrationer: Digitalt Ansvar og foto Rolf Glumsøe Dragsted
Disclaimer: Jeg har ladet mig interviewe til baggrund af Digitalt Ansvar og bidrager med link til denne artikel

Redaktion af rapporten:
Anbefalinger: Ask Hesby Krogh
Ansvarlig: Ask Hesby Krogh
Analyse og tekst: Amalia Montano Dahl, Andrea Nielsen, Anne Tscherning Larsen
Spørgeskemaundersøgelse, databehandling, rekruttering: Epinion
Juridisk bistand: Miriam Michaelsen

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.