I dag er det en måned siden, jeg mistede min mand

Tusind tak for hilsnerne

I dag er det en måned siden, jeg mistede min mand, Peter Abrahamsen.

For det første vil jeg gerne sig tusind tak til de utrolig mange, som har sendt mig hilsner via Peters SoMe profiler, i direkte mail, i blomster og på anden måde, også for de hilsner, der stadig kommer, når nogen først sent hører, at Peter er væk. De har været så overvældende og varmende, at jeg burde have takket hver enkelt af jer for også at tænke på mig. Men det har været fuldstændig uoverstigeligt, så jeg har bare været glad for at kunne svare med et hjerteikon.<3

Peters betydning

Jeg har imidlertid holdt pause fra sociale medier for overhovedet at kunne være i det skete. At miste den mand, som jeg har været sammen med i tæt på 39 år, er meget privat, og jeg har kun overkommet at orientere omverdenen formelt på Peters egne profiler, som nu vil blive lavet om til mindeprofiler.

Jeg vil ikke skrive om Peter her. Jeg vil bare gerne vise nogle billeder, som på deres egen måde siger noget om det private menneske, Peter også var. Hans professionelle karriere er der allerede sagt meget om, og tak for flere gode mindeord. Særligt varmer det at læse beretninger fra så mange, for hvem hans virke og musik har haft stor betydning.

Tre vigtige ting til dig

For det andet ville jeg ikke være mig, hvis dette opslag ikke også indeholdt noget konkret og konstruktivt. Dét er, at du skal huske at få lavet
1) en fremtidsfuldmagt
2) et behandlingstestamente
3) en liste med ønsker til din afsked.

Behandlingstestamentet, som engang blev kaldt Livstestamente, tager ganske få minutter at udfylde på sundhed.dk. Men samtalerne, man skal have med sine nære forinden, kan tage væsentligt længere tid.
For os pårørende var det afgørende, at Peter havde udfyldt et behandlingstestamente, som hjalp mig med at træffe nogle svære beslutninger til sidst.

Fremtidsfuldmagten er lige så vigtig (læs mit opslag her). Den kom ikke i brug hos os, men de samtaler, vi havde, mens vi skrev den, var også uvurderlige i forhold til at nå at tale om en mulig eller uventet situation i tide.
Dette budskab er særligt til unge og voksne, som tror sig udødelige eller udskyder samtalen: Gør det NU, for en ulykke eller pludselig sygdom kan ramme når som helst.

Sidste ting, der har hjulpet virkelig meget, er, at både Peter og jeg har beskrevet på et stykke papir, hvordan vi gerne vil have en bisættelse/ begravelse, hvor vi gerne vil ligge, hvad der skal synes og tales over. Listen, som var nogle år gammel, var utrolig befriende at læse op fra, fordi vi efterladte ikke skulle begynde fra bunden så at sige, med at beslutte alt. Man kan evt benytte forskellige typer af ”Min sidste vilje” eller ”Mine sidste ønsker”, som findes på nettet. De kan være temmelig omfattende, så man aldrig rigtig kommer igennem det hele, selv om det i sidste ende er nyttigt, men for os var en håndskrevet A4 side tilstrækkeligt.
Peter havde givet nogle dessiner og enkelte konkrete ønsker, og resten free-stylede vi med en utrolig konduite fra vores præst.

Peter og jeg havde også været ude på kirkegården for at se på områder, der kunne være rare at ligge på/besøge. Men ligefrem at udpege en bestem parcel, var lidt for meget. At jeg nu ved, Peter har bifaldet området og været der, er en stor glæde.

Ikke alle kan være så omhyggelige eller så åbne. Jeg kan høre på adskillige af dem, jeg har talt med på det seneste, at der er samtaler, som er svære at tage hul på. Men jeg vil understrege:
– Tag hul på samtalerne nu. Gør det, før sygdom eller alderdom kommer for tæt på, hvor man ikke kan tage en sådan samtale uden at vide, at den skal effektueres kort efter.

Pårørendes forhold og nye veje

Jeg har været nærmeste pårørende i en del år. I det sidste halve år har jeg haft Peters accept af at skrive om pårørendes forhold offentligt.
Det bliver jeg ved med et stykke tid endnu, for det er mig magtpåliggende at formidle synspunkter om pårørendes forhold i denne tid, hvor både Ældrelov og Sundhedslov skal nytænkes.

Jeg træder ind igen på arbejdsmarkedet som selvstændig om kort tid og skal i øvrigt i efteråret følge en uddannelse som redaktør af skønlitteratur, mens jeg prøver at finde en ny identitet uden min elskede.

Tusind, tusind tak for jeres omsorg og hilsner, både til mig og til vores seks børn.
Den varme og kærlighed har været og er helt essentielt for at komme videre.