“Nogle ideer til, hvor biljagten skal finde sted?”

Hvad nytter det at have skrevet en god bog, hvis ingen får det at vide, og hvis det er svært at finde bogen via internettet? Så kan bogen være nok så spændende, nok så fængende, nok så vigtig for en niche – den er bare ikke synlig!

Kun de store bestsellere finder plads i boghandlerne, og boghandlere er der i øvrigt færre og færre af – så hvad gør en forfatter, der har skrevet en god bog, og som gerne vil gøre den synlig?

Han og hun bruger blogs, facebook, twitter, LinkedIn og hjemmesider til at synliggøre bogen og hele forfatterskabet.
Hvis han/hun vel at mærke kan!

"Nogle ideer til steder, hvor biljagten kan finde sted?"

“Nogle ideer til steder, hvor biljagten kan finde sted?”

Lad mig give nogle eksempler:

Forfatteren Gittemie Eriksen, der har udgivet tre erotiske krimier, (og ligget på førstepladsen i downloads på Saxo.com), som alle finder sted på Lolland og Falster, involverer sine læsere i at bestemme, hvor den næste biljagt skal finde sted – hun efterlyser simpelthen på facebook, hvor der er gode locations til en biljagt på Lolland eller Falster og vælger så et af forslagene. Ved på denne måde at inddrage læserne allerede under skriveprocessen, knytter man læserne til sig – og den dag, bogen udkommer, er der stor sandsynlighed for, at de vil se resultatet.

Facebook bruges også ofte til at skabe fiktive personer, som læserne kan følge med i. Krimiforfatteren Anna Grues hovedperson Dan Sommerdahl er en fiktiv person med sit eget liv på facebook. Anna Grue bruger desuden sin egen profil på facebook til at fortælle om sin skriveproces og viser billeder af arbejdet med plottet undervejs. man følger med i hendes forfatterliv og får et nært forhold til hende – selv om man kun er facebook ven.

 En blogger fortæller også undervejs om sin bog, offentliggør måske dele af den, inddrager læseren i researchen og fortæller bihistorier, som måske ikke kommer med i den færdige bog. Det har forfatteren Ulla Nygaard gjort med bogen ”På sygedagpenge”, og hendes aktivitet har været så markant, at bogen kommer højt op i søgeresultaterne, når nogen leder efter hjælp til at forstå sygedagpengesystemet. Hun rammer således direkte sit nichepublikum ved at bruge en aktiv blog.

En twitterforfatter skriver ud om sine bøger og knytter læserne til sig som person, man gerne vil følge, fordi der kommer guldkorn fra vedkommende undervejs.  I Gysergenren er Steen Langstrup et glimrende eksempel

Fagbogsforfattere også:

Selv LinkedIn bruges af forfattere til at fortælle om deres bøger – det gælder særligt fagbogsforfattere, der vil ramme et nichepublikum med bøger om et særligt emne: Her kan man lægge billeder som video op i den ”opsummering/summary”, som LinkedIn stiller til rådighed på profilen. Se min egen profil som eksempel her.  Desuden kan man fortælle om sine bøger og markere sig på sit felt ved at lave opdateringer om den niche, man dækker for eksempel i sin fagbog.
Man kan sågar også bruge sin forside som profilbillede en overgang, sådan som Nanna Friis gør det.

På twitter er det også typisk nicheforfattere, der kan markere sig inden for et felt, og få followers, der er meget dedikerede, og som vil vide noget lige præcis om forfatterens kernekompetence. Prøv selv at søge på dit emne og find dem, der skriver – en del af dem skriver bøger eller har en på vej om netop denne niche.  Prøv også blot at søge på #forfatter, så finder man mange danske forfattere og omtale af dem.

Forfattere skal selv bruge de sociale medier for at gøre deres bøger synlige!
Mange forfattere ønsker at tage markedsføringen af deres bøger i egen hånd, dels for at skabe større synlighed, dels fordi de forlag, som de udkommer hos, ofte kun har begrænset tid til at markedsføre den enkelte udgivelse i. Den bog er et hjertebarn for forfatteren, og det er frustrerende for den enkelte skribent ikke at kunne få fortalt, at bogen eksisterer, fordi der udkommer så mange bøger, at aviserne ikke kan nå at omtale dem alle. Har man så yderligere udgivet bogen selv, er avisernes litteraturanmeldere tilbageholdende med at anmelde dem.

 

Det kræver selvfølgelig en fysisk indsats og tid at bruge sociale medier, men det giver gode resultater, fordi omtalen af din bog spredes gennem netværket og gennem anbefalinger fra dem, der har hørt om eller læst den allerede. De sociale medier er meget velegnede til at fortælle om både sit forfatterskab, sine bøger og hele skriveprocessen i.

Kursus i Aarhus den 17. april for forfattere og kommende forfattere.
Der er rigtig mange andre praktisk råd og tip til forfattere og forlag, som vil bruge sociale medier til at fortælle om deres bøger og skabe opmærksomhed om forfatterskab og udgivelser.
Som læsere af denne blog ved, er jeg rutineret i at fortælle om disse metoder.  Jeg har undervist i forfattere, journalister, forlag, boghandlerelever og boghandlere i at bruge disse medier.
I samarbejde med Litteraturcentret i Aarhus og virksomheden Karlbak holder jeg nu kurset ”Sådan markedsfører du din bog online” onsdag den 17. april 2013 på Litteraturcentret på Godsbanen i Aarhus.
Det er også på det sidste link. du tilmelder dig kurset.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.