Seniorfestival den 27.-28. juli 2022 på Højskolen Marielyst på Falster

 Seniorfestivalen nærmer sig! For anden gang holdes to dages festival i ugedagene onsdag – torsdag 27. – 28. Juli på Højskolen Marielyst på Falster.
Der er et hav af musikalske gæster, næsten for mange til man kan følge med. Se plakaten her og tilrettelæg din egen nonstopkoncert begge dage.

MEN,  der er også mange spændende foredrag og debatter begge dage.

Blandt dem, jeg glæder mig til at høre, er:

  • En debat om seniorfællesskaber: Skal vi alle bo i kollektiver?!
  • Er folkepensionen stadig noget værd? – debat mellem Danske Seniorer, Ældre Sagen og  Danmarks Statistik
  • Romantik og erotik i den 3. alder – med bl.a. Bastian Larsen, sexolog.

og så er der fortællinger om spændende liv bl.a. med Sonja Oppenhagen og Jytte Abildstrøm

Bliv din egen chef nu!

Jeg har den glæde selv at skulle fortælle begge dage. Om onsdagen fortæller jeg om at være senior og selvstændig – at drive sin egen forretning i en moden alder.
“Vi, der stempler ind, hvor andre stempler ud”, hedder foredraget.
Foredraget inspirerer og oplyser om, hvordan man kan frisætte de kompetencer, der er oparbejdet gennem mange år på arbejdsmarkedet, og skabe et berigende tredje arbejdsliv med sig selv og ingen anden som chef

Du kan jo ikke ta’ det hele med dig
Og om torsdagen fortæller jeg om at downsize boligen, når man i en sen alder skal flytte til noget mindre.

I 2019, da man holdt den første festival, havde jeg ikke skrevet bøger om disse ting. Det har jeg nu, så selv om du måske hørte nogle foredrag af mig sidste gang, er det noget ganske andet, jeg fortæller nu. (Og jeg har selvfølgelig bøger med til spotpris.)

Flere andre foredrag og debatter glæder jeg mig til at følge.
Find hele programmet her i pdf eller på højskolens egen side
Www.seniorfestivalen.dk

Særudgaven af FritidsNyt med den fulde programomtale er her:

Ved den første festival kom der over 3000 gæster, og det var virkelig en kolossal succes.

Skynd dig at få billet, for der er ikke ubegrænset entre!

Festivalen var arrangeret af højskolen i samarbejde med de to foreninger, Danske Seniorer og Faglige Seniorer.

I sommeren 2022 bliver festivalen afviklet onsdag 27. og torsdag 28. juli efter samme koncept som i 2019 med tre scener, hvor der hver time vil starte et nyt arrangement. I 2022 er Ældre Sagen Nykøbing F.-Sydfalster også med som medarrangør. Samlet kommer de to dage til at byde på omkring 60 arrangementer.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.