I gråzonen mellem privat og arbejde på sociale medier

Hvem ejer din profil på LinkedIn ? Virksomheden eller du?

Hvem ejer din profil på LinkedIn ? Virksomheden eller du?

Skønt man ikke lige frem kan sige, at sociale medier længere er nye, medfører den stigende anvendelse af dem en række udfordringer i gråzonen mellem private og offentlige rum samt i private og arbejdsmæssige fora. Dansk Magisterforening har i deres seneste Temanummer af Fagligt Nyt taget dette op i en række gode artikler, som blandt andet kommer ind på
– hvad sker der med LinkedIn og twitter-kontakter, når en medarbejder rejser?
– hvem ejer kontakterne, den enkelte person eller virksomheden?
– kan virksomheder forhindre medarbejdere i at tage kontakter med, som er opstået under ansættelsen?
– kan man tvinges til at “like” sin arbejdsplads’ side på facebook eller Followe den på LinkedIn som del af sin ansættelse?
– kan man tvinges til at “like” eller “share” en opdatering foretaget af sin arbejdsgiver med sin private profil?
– hvor går grænserne for, hvad man kan opdatere med uden at bryde love og aftaler?
– hvordan beskytter en virksomhed sine medarbejdere mod at blive hængt ud på nettet i arbejdsmæssig sammenhæng?
– hvad gør en tillidsmand i netop disse sammenhænge for at forsvare sine kolleger?

Desværre er svaret til flere af disse spørgsmål uklare. Dels fordi ejerskabet over profiler ikke er entydigt defineret, og dels fordi der endnu ikke er faldet så mange domme i sager, at man kan trække en klar tendens ud af dem.

Ejerskab til profiler:
Mit eget bud, som jeg også uddyber i flere af artiklerne, her i artiklen om ejerskab til proiler og connections  og her i artiklen om medarbejderbeskyttelse og cyberchikane og her i artiklen om, hvad man kan tillade sig at sige  og andre konkrete eksempler på gråzonen, er disse:

1) Sørg for, at I på arbejdspladsen tager en indgående diskussion om de ovenstående punkter, der ligger i gråzonen, FØR I får nogle ubehagelige cases.
Det betyder, at man som Tillidsrepræsentant eller Sikkerhedsrepræsentant bringer udfordringerne op i Samarbejdsudvalget eller i MUS og taler om, hvor i virksomheden problemerne kan opstå, hvad konsekvenserne er, og hvad der vil være mest hensigtsmæssigt at foretage sig.

2) Sørg for at få skrevet en guide igennem, som ridser nogle af de vigtigste informationer op, som medarbejderne bør have:
For eksempel kan det være sværere at påberåbe sig, at man har ret til at downloade og medtage alle sine kontakter på LinkedIn, hvis man fra starten af fra virksomhedens side har fået at vide, at virksomheden betragter dem som forretningshemmeligheder og derfor nægter medarbejderne lov til at tage kontakterne med. Diskussionen forinden bør i dette eksempel blandt andet indeholde diskussionen om, hvorvidt en profil tilhører den ene eller den anden, og også hvorfor en virksomhed måtte mene, der er tale om forretningshemmeligheder, når connections er så tydeligt åbne for enhver på LinkedIn, så snart man er forbundet med et andet menneske. Med mindre man selvfølgelig har valgt at slå visning af connections fra – og hvis virksomheden forlanger netop dét, er det jo også noget, der skal formidles ud til medarbejderne, så de er klar over under hvilke konditioner, de anvender LinkedIn.

3) Sørg for, at den politik for brug af sociale medier, som I bliver enige om, er skabt i samarbejde med medarbejderne.
Det er ikke noget, der gøres overnight, og jeg har allerede set rigtig grimme eksempler på virksomheder, der har gjort det alligevel , nærmest som diktat, og virkelig fået problemer med medarbejderne. Det er et meget delikat spørgsmål, hvem der ejer ens profil, skal jeg hilse og sige fra en række virksomheder, der er kommet i klemme, og har måttet starte helt forfra.
Ved at udarbejde guidelines i samarbejde med medarbejderne, opnår man også, at alle tager ejerskab over beslutningerne og er med til at holde n god kultur omkring brugen af sociale medier.

4) Glem ikke, at det ikke kun handler om at beskytte virksomhedens interesser – en god social mediepolitik handler lige så meget om, at virksomheden beskytter sine medarbejdere mod cyberchikane – hvad er jeres umiddelbare handlingsplan, når en medarbejder hænges ud på en hadeside eller i en opdatering, eller i en YouTube video ? Mærkeligt nok tænker de færreste på at tage et print af skærmen og sende det til sig selv, for dels at dokumentere overgrebet, dels at dokumentere datoen.
Det er bare første skridt i registreringen af en forulempelse, men et meget vigtigt skridt.

Kan jeg gøre noget selv?
Der er allerede faldet domme i udlandet om ejerskab til profiler på LinkedIn. En af dommene faldt ud til virksomhedens fordel, idet den påberåbte sig, at en medarbejders kontakter var forretningshemmeligheder. Jeg er ikke bekendt med domme i Danmark, og jeg er ikke sikker på, påstanden om forretningshemmeligheder ville holde i alle lande, men jeg vil godt lige slutte med et praktisk fif, der kan gøre, at du i hvert fald hjælper din egen sag på vej for det tilfældes skyld, at du gerne vil beholde din profil og dine kontakter:
Signalér med alle tænkelige tegn, at det er din egen personlige, og ikke virksomhedens.
Det vil for eksempel sige:
– Angiv din private email-adresse, telefonnummer, adresse under kontaktoplysninger.  Du kan altid have flere emails tilknyttet, men kontaktoplysningerne kan kun vise den af dem.
– Bruge et  billede, som ikke er taget på din arbejdsplads, og som ikke bærer logo fra din arbejdsplads (Flere virksomheder indfælder et lille logo i medarbejdernes profilbilleder, ofte set på facebook og twitter. Som regel i forbindelse med, at man netop vil signalere, at profilen tilhører virksomheden. Vil du derimod signalere det modsatte, skal du naturligvis ikke acceptere et sådant foto.)
– Skriv i profilteksten, at det er din personlige profil og lad teksten afspejle dette i øvrigt.

Dette er ud fra en worst case tankegang. Man kan jo nemlig også argumentere for det modsatte, især hvis man føler sig tvunget til at være på de sociale medier af virksomheden. Mange har derfor netop det modsatte formål, at gøre profilen så tydelig erhvervsrettet som muligt og adskille sig som” privat” menneske fra “det professionelle ” menneske.

Meget svært at komme med nogle anbefalinger, der gælder alle.
Det eneste, jeg helt sikkert vil sige, er:

Tal nu sammen om det, før der opstår et problem!
Her er en oversigt over foreløbig 244 politikker for sociale medier

 

Abelone Glahn

4 kommentarer til “I gråzonen mellem privat og arbejde på sociale medier

  • Hej Abelone

    Jeg ville rigtig gerne vide mere om den sag, hvor dommen faldt ud til virksomhedens fordel. Hvor kan jeg finde flere informationer om den sag?

    Mvh Tore

  • Jeg linker i indlægget til en af omtalerne.

    Her er en anden omtale.
    http://www.lindermyers.co.uk/blog/linkedin-who-owns-the-contacts/

    Den omtale, jeg imidlertid finder mest interessant og detaljeret, kommer her http://www.barristershub.co.uk/archives/practice-areas/civil/2012/is-it-time-your-business-had-a-social-media-policy.
    Man skal læse hele vejen ned igennem, for han vender tilbage til den første sag ret langt nede.

    HAr du en dansk case?

    Vh
    Abelone

  • Nej, jeg har aldrig hørt om danske sager, men problemstillingen er interessant. Personligt er jeg også varsom med at connecte med mine allerbedste kunder i min konsulentvirksomhed, for ikke at blotlægge mine små guldårer alt for tydeligt, især hvis de ikke er på LI i forvejen.

  • Du KAN jo vælge, at dine connections slet ikke vises (desværre kan man ikke håndplukke visse og undlade at vise dem).
    Men det strider selvfølgelig lidt mod hele tankegangen bag LinkedIn…

    Jeg ved, at nogle journalister undlader at vise deres connections, fordi de ikke ønsker, at man skal kunne opspore, hvilken kilde, der har givet dem en god virksomhedshistorie.

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.