Hvordan er det nu, han kender hende?

Netværksspecialisten Christian Waldstrøm, Unilyze, udfordrer i et indlæg på unilyze-bloggen, Dunbars tal, som er et tal, der gennem en årrække har været dét tal, man regner for at beskrive den gruppestørrelse, som et menneske kan holde rede på. Dunbars tal er ca 150.

Men nye undersøgelser, som Waldstrøm gør rede for i indlægget, antyder, at evnen til at huske andre ikke kun afhænger af frontallappens størrelse, men også at

det er vores evne til at huske forbindelserne mellem andre i gruppen, der afgør størrelsen af gruppen. Og fordi vi ikke kan huske på de tusindvis af mulige forbindelser, lærer vi os selv en række genveje til at huske eller gætte os til andre forbindelser. Vi antager fx at venners venner også er venner, eller vi bruger en række visuelle træk som små nuancer i hudfarve, hårfarve eller påklædning til at gruppere efter.

Waldstrøm nævner en anden – og mere interessant – taktik i sit indlæg:
Han skriver, at

vi ubevidst undgår relationer, som ikke er forudsigelige eller stabile over tid.
Det vil sige, at vi søger imod grupper, som allerede er afgrænsede eller kendetegnede ved fast struktur (fx når par søger mod parmiddage eller andre kernefamilier).

Waldstrøm fremhæver, at man derfor skal være opmærksom på den ubevidste tendens til at søge det kendte, især hvis man vil undgå at bremse nytænkning, inspiration og innovation.
Tankevækkende. Hvem har du sidst talt med – en du kendte, end der lignede dig, eller rakte din seneste kontakt længere ud endnu?