Tidl.medarb. bygger da bare selv alumninet

Børsens digitale tillæg bringer i dag en artikel om, at netgrupper for kolleger kan være farlige. (Kan desværre ikke linke til artiklen, da den er i deres lukkede arkiv)
Deltagelse i firmagrupper kan betyde, at oplysninger slipper ud fra virksomheden. Det er blandt andet facebook igen-igen, der må holde for i forhold til, at der dér kan skrives ting, som ikke beregnet for offentlighedens øjne. Der kan afsløres forretningshemmeligheder mv..
Artiklen bringes i forbindelse med, at der igen er en netsikker.nu kampagne.

Skræk bør afløses af konstruktiv anvendelse
Det er selvfølgelig aldrig rart, at oplysninger slipper utilsigtet ud.
Jeg har her på bloggen gentagne gange slået til lyd for, at virksomheder finder ud af – og gerne ganske snart – at lægge en politik for, hvordan man skal bruge de sociale medier.
Så den bandbulle vil jeg undlade at give igen.

For jeg vil hellere prøve at se positivt på udfordringen, at man på nettet kan danne grupper for ansatte såvel som for tidligere ansatte.
Det kan faktisk rumme en hel del fordele, at en virksomhed arbejder proaktivt ( så for pokker, jeg havde lovet mig selv at jeg aldrig ville bruge dette poppede ord, nå men dér smuttede det) med medarbejdergrupper på nettet.

Især i form af alumnigrupper, altså grupper af tidligere ansatte, som virksomheden gerne vil holde kontakt til.  Jeg har skrevet en del om det, se her de tidliger indlæg.

Der er tre meget gode grunde til at holde kontakten:

  • Virksomheden kan øget indtjeningen: Der kan skabes nye forretningsmuligheder gennem både salg og referencer fra tidligere medarbejdere.
    Virksomheden får simpelthen kontakt ind i de virksomheder, som de tidligere ansatte begynder i.
  • Virksomheden kan spare på rekrutteringsområdet: Virksomheden har i de tidligere ansatte en enorm kilde til kandidater til konsulentopgaver og gen-rekruttering.  Dels fordi tidligere, tilfredse medarbejdere gerne fortæller om jobs i deres gamle virksomhed, dels fordi tilfredse medarbejdere gerne finder tilbage igen. Ved at dyrke kontakterne i et alumninetværk kan man opdatere sine tidligere medarbejdere på, hvad der sker i  selskabet, og samtidig følge med i, hvor de befinder sig. Det anslås, at genansættelse via tidligere ansatte kan reducere rekrutteringsomkostningerne med op til halvtreds procent. Desuden kan man spare ved indslusning af medarbejdere, som man kender i forvejen og som ikke behøver en længere introduktion til virksomheden. De genansatte kaldes tit Boomerang Employees.
  • Virksomheden kan pleje sit omdømme: Ved at holde en velplejet kontakt med tidligere ansatte vil virksomheden skaffe sig gode ambassadører på markedet og opbygge sit omdømme som en troværdig forretningspartner og arbejdsgiver: Hvis man behandler sine tidligere ansatte godt, taler de pænt om virksomheden.

Selvstyret kan man ikke stoppe!

Selv om virksomhed står som vært for et alumninetværk, kan man ikke forvente at have den fulde kontrol med, hvad der sker i et sådant netværk. Man skal i stedet arbejde seriøst for at skabe denne livslange relation:
For hvis man laver et alumninetværk, der ikke fungerer godt, vil de tidligere medarbejdere bare stifte en gruppe selv på nettet, og  så er det ikke sikkert, man er velkommen dér. Faktisk bør en virksomhed undersøge, om der allerede findes en sådan uformel organisering af tidligere ansatte, og mærke efter, om gruppen er interesseret i et mere formelt samarbejde, udbytterigt for begge parter. Der er snesevis af eksempler på facebook, Linked In mv. Desværre oplever større virksomheder ofte, at der ligefrem er flere grupper, der prøver at samle de tidligere ansatte – og at de ikke sådan lige lader sig overtage.

Internettets betydning
Også ved hjælp af gratis gruppesoftware som Googlegroups kan man oprette onlinealumninetværk. her opstår tit spontane grupper. Det kan indebære visse fordele, at en virksomhed etablerer alumninetværk, der hvor mennesker allerede er, fx facebook og LinkedIn, men man skal være varsom og dobbelttjekke, hvordan man kan sikre fortroligheden. Hvis man for eksempel glemmer at lukke grupen, vil alle – også dem, der rent faktisk aldrig har arbejdet på virksomheden – bare kunne tilmelde sig.
I morgen og i overmorgen taler jeg på Årets HR-messe Træfpunkt HR om netop dette, i Øksnehallen.

Sikre løsninger findes

For at sikre sig, at oplysninger ikke slipper ud, sker det oftere og oftere, at alumninetværk bygges op på platforme, som virksomhederne selv har ejerskabet over, og hvortil der kræves passwordbeskyttet adgang. For eksempel den danske platform Hoist, hvor man kan samle deltagere, uanset om de stadig er i virksomheden stadig eller ej. Deltagelsen er ikke linket op til den enkeltes corporate profile, som den tidligere medarbejder jo netop ikke længere har. De oprettes i systemet og har for altid en profil der. Sådanne onlinerum er lukkede, reklamefri og adgangsbeskyttede. Man kan videreføre virksomhedens jargon og begreber som fredagsbar eller opslagstavle.

Overlad styringen til alumnierne

En af de, der længst har arbejdet med alumninetværk i Europa, er nordmanden Kerstin Marthinsen, Alumnia.no. som jeg arbejder sammen med og som har skregvet flere bøger om netværk, herunder om alumninetværk.
Hendes advarsel lyder:
– Virksomhederne bør  tillade, at deltagerne i alumninetværket styrer mere, end virksomheden måske havde tænkt sig som udgangspunkt. De skal lade deltagerne/ alumnerne få lov til at udvikle deres egen nytte af netværket, ikke bare prioritere virksomhedens nytte.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.