Sidste øjeblik: slet history inden google registerer den for good

I morgen ændrer google sine privatlivspolitikker. Blandt følgevirkningerne er, at google indsamler bruger  dine hidtidige søgninger til at skræddersy dine fremtidige søgninger. Søgninger på google bliver fremover delvist bestemt af, hvad du tidligere har søgt på.
Det kan have fordele, fordi du måske så får nogle bedre og mere relevante søgeresultater frem, men det vil omvendt også formindske overraskelserne, fjerne søgeresultater, som google ikke vurderer releante i forhold til “hvad du plejer” at ville have og give dig et søgebillede, som måske er mindre inspirerende. Samtidig hjælper du google med at målrette de annoncer, du får vist.

Hvis du vil forhindre dette, og frem over også forhindre, at Google gemmer dine søgeresultater og tilpasser dine søgninger, skal du slette din history.

Det samme gælder for YouTube.

At kunne slette sin history forudsætter selvfølgelig, at du har en konto hos google, altså typisk en gmail, og at du har en konto hos YouTube.

Hvis du vil slette din history, inden google ændrer sin privatlæivspolitik den 1. marts 2012, skal du gøre følgende:

 

1) log dig på din google konto

2) skriv www.google.com/history i URLen

3) Der kommer en tekst frem, der hedder “Weboversigten forbedrer søgningen”
Nederst i teksten findes denne sætning:

“Du kan få vist eller redigere din Weboversigt fra alle computere ved at logge ind på din Google-konto. Flere oplysninger.
Tryk “Flere oplysninger”

4) Vælg “fjern hele weboversigten”

5) Du bliver spurgt, om du nu er sikker på dette – vælg  OK (hvis du er sikker på det!)

6) Du får teksten frem: “Weboversigt er midlertidigt standset”: Det betyder, at du samtidig har stoppet, at google registrerer din history frem over. Du kan således vælge senere hen, en anden gang, at genoptage, at google gemmer dine søgninger.
Men du kan ikke rekonstruere dine gamle søgninger, for dem har du slettet, jfr ovenstående.

På samme måde kan du slette din history på YouTube.
Her er en fortrinlig video, der viser hvordan

http://www.youtube.com/watch?v=ZPe0TTD3-YA
1) log ind på din YouTube konto

2) gå op i dine “indstillinger” i højre øverste hjørne

3) vælg fanebladet/ikonet History

4) slet enten enkelte videoer, som du ikke har lyst til, at google skal registerere, eller alle videoer.
Altså, enten marker dem enkeltvis og slet, eller tag hele molevitten på een gang ved at trykke på “Ryd hele visningsoversigten”

5) du kan også her forhindre YouTube i at gemme dine næste søgninger ved at trykke på  “Pause viewing history”.

Kommentar:
Det kan være svært at vælge, om du vil gemme din history eller ej.
Ddet giver klart nogle fordele at kunne finde tilbage til ting, man tidligere har søgt på, men jeg spørger bare: hvor tit har du brugt den funktion ?
Hvis du aldrig eller meget sjældent har brugt funktionen, måske fordi du overhovedet ikke vidste, den var der, så giver det ingen mening at gemme søgningerne. med mindre du selvfølgelig bliver vild med redskabet…

De gemte resultater bliver brugt af google til at tilpase, hvilke reklamer, du får vist ,når du bruger søgemaskinen og YouTube.
Igen- dette er godt og skidt.

Beslutningen om du vil medvirke til dette er din.

Abelone Glahn

Trackbacks og pingbacks

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.