Hjælp mig at finde bestemt svensk tvillingefar!!

For en del år siden, nærmere betegnet i 2004 mødte jeg på en ferie en svensk tvillingefar, der kørte på en havnemole med sine tvillinger i en barnevogn, som havde påmonteret et skateborad, så hans lidt større datter kunne stå og køre med, når han skubbede vognen frem.

skateboard på tvilllingebarnevogn til større søskend

Skateboard på tvilllingebarnevogn til større søskend

Da jeg selv er tvillingemor, blev jeg straks interesseret i anordningen , stoppede manden og spurgte, om jeg måtte tage et foto af hans opfindelse. Vi vekslede et par ord, men jeg fik aldrig hans navn. til gengæld satte hans lille praktiske opfindelse skub i mere end barnevognen – den satte skub i et projekt, jeg havde gået og puslet med i nogle år – nemlig opsamlingen af gode råd fra tvillingeforældre til tvillingeforældre.

På hjemmesiden www.tvillinger.com  havde jeg allerede i nogle år samlet gode råd, men de var lidt svære at finde på den efterhånden meget store hjemmeside.
Så hvorfor ikke en bog med disse tips !

Det tog så syv et halvt år, 7½ år!, før den bog blev færdig. Den 8. januar 2012 blev en bog med 220 tip afleveret i en særudgave til Kronprinsparret, der i mellemtiden havde fået tvillinger, og i øjeblikket er jeg ved at lægge sidste hånd på nogle interviews, der skal med i den udgave, som kommer i handlen til alle i løbet af april.

Og nu er det, jeg skal have hjælp: Jeg vil gerne finde og interviewe denne svenske mand til bogen!!

Og jeg har travlt – den skal gerne i trykken om to uger.

Jeg ved følgende:
1) Han bor – eller boede eller var selv på ferie – i juli 2004 i Sverige
2) i nærheden af Höganäs, helt præcist på molen ved Rekekroken, hvor der er en lille rasteplads, der kaldes “Gustavs Plats
3) Hans tvillinger er cirka 8-9 år, og den store datter må være 10-12 år
4) Han havde sat et skateboard på barnevognen – og det så ud som på ovenstående billede

Jeg vil gerne se, hvad internettet kan. Så nu spørger jeg jer – kan I hjælpe med at finde ham?

Jeg poster dette indlæg på min blog, på min facebookprofil og på min twitterprofil i første omgang.
Hvis det ikke giver resultat, bruger jeg postlister og andet.
Jeg skal nok fortælle om forløbet her.
Parat, start, nu – torsdag aften 16. februar 2012, kl 23.07

Abelone Glahn

2 kommentarer til “Hjælp mig at finde bestemt svensk tvillingefar!!

  • helle
    12 årsiden

    hej abelone,
    jeg kender ikke svenskeren men vil lige sikre mig at du kender systemet fra USA med at påsætte et lille “trin” eller mini-skateboard, så det ene barn kan stå, mens det andet sidder i strolleren. Det har den fordel, at den voksne, der skubber strolleren, ikke går og falder over et langt brædt.
    http://www.amazon.com/dp/B0011G4NKK/ref=asc_df_B0011G4NKK1902943?smid=ATVPDKIKX0DER&tag=hyprod-20&linkCode=asn&creative=395093&creativeASIN=B0011G4NKK
    Held og lykke med søgningen!
    Helle

  • Kære Helle
    Tak for dit input, og jo, jeg kender godt de “løse brædder”, man kan hægte på, men de findes så vidt jeg ved ikke til tvillingebarnevogne, hvor de formentlig også ville være rigtig meget i vejen. Derfor var faderens løsning med det ( også billige) skateboard, der også var nemmere at navigere med, så sindssyg smart.
    Men tak for input – det kommer med i opsamlingen!
    Abelone

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.