Om gæstebloggere på messe
I den forgange weekend var jeg på iværksættermessen 06 som repræsentant for Mikronet. Vi havde åbnet vores weblog et par dage forinden og tilbød at messedeltagere kunne blogge som gæstebloggere. Det gav en meget stor effekt, da vi samtidig havde sat en storskærm op, så folk kunne se med, når der blev skrevet.
Vores formål var at fortælle om Mikronet, og vi fik da også en hel del nye medlemmer (det er stadig gratis at være med), men dét, der var mindst lige så godt som at fortælle om vores udmærkede netværk, var at være med til at afmysticifere webloggingen. Ikke kun for dem, der satte sig og prøvede, men også for dem, der bare kiggede på.
Det rygtedes på messen, så mange kom hen for at høre, hvad weblog var og om de selv kunne bruge det i deres biks. Så er det jo heldigt, at de kom til den rette 🙂
men som sagt, det havde en stor effekt at folk kunne få hands on selv.
Hvad der også helt uventet skete, var, at standen fik besøg af indtil flere, som havde læst enten min egen eller mikronets weblog og nu stod i levende live. Særligt glad var jeg for, at Gunnar Langemark, som jeg hidtil kun er stødt på på nettet, pludselig dukkede op i levende live og skrev et indlæg. Samme dag kom også Trine Maria Kristensen forbi og skrev et indlæg fra et meget interimistisk hæve-sænkebord, vi oprettede af et par klapstole, fordi hun havde forrygende ondt i ryggen og havde svært ved at sidde ned.
Det er blandt andet det, der er så fascinerende ved nettet – at man kan læse så meget om folk og af folk og danne sig et indtryk på forhånd, og så synes man ligesom man allerede kender dem rigtig godt, når de så dukker op i den fysiske verden.
Og jeg var også særlig glad for at kunne komme forbi og hilse på jer. For det havde jeg sådan glædet mig til, efter både at have fulgt dig på nettet – og læst dine bøger. Efterhånden mente jeg nok, at jeg burde give hånden.
Det er en af de ting der gør, at jeg til hver en tid vil hævde at internettet – og specielt bloggen i de senere år – har ændret mit liv. Og det til det bedre.
Faktisk er det blevet både sjovere, mere aktivt og jeg har langt bedre mulighed for, at knytte værdifulde kontakter og føle at også jeg kan bidrage med noget til deres liv, ligesom de beriger mit.
Ikke om jeg fatter, at nogle mennesker forsøger at gøre det til noget banalt.
Weblogs er forrygende – nu har jeg for eksempel ikke spor ondt i ryggen længere 😀
Synes det var en rigtig god idé med sådan et blog-værksted og jeg synes vi skal prøve at lave det samme på journalisternes fagfestival – altså give folk lov til selv at prøve at skrive på en weblog? Så kan de selv se, at det ikke er ret svært.
God ide – foreslå det for fagfestivalfolkene. Det kræver jo ikke megen opsætning, andet end bemanding.