Nu kan du endelig invitere pænt på LinkedIn med app-versionerne
Endelig kan det lade sig gøre at invitere nye kontakter via LinkedIns mobilapplikationer. Det har godt nok taget lang tid, men nu kan man skrive en personlig besked frem for at sende en ordløs.
Det er imidlertid ikke helt indlysende, hvordan man finder funktionen, da LinkedIn har lagt den ind under et ikon, som vi normalt bruger til noget andet.
Se lige her:
Først skal man gå til den profil, man gerne vil invitere. I toppen, lige ved siden af søgefeltet, findes det lille ikon, som ligner en kasse, der går en pil ud af. Dette skal man trykke på, og derefter kommer der to muligheder op, den ene er den sædvanlige, forward profilen , hvilket ikonet også viser.
Den anden er Customize invite, som man klikker på, hvorefter der dukker en skrivemulighed op, hvor man kan forfatte en personlig invitationstekst.
Stort fremskridt.
Det er lidt uheldigt, at den gemmer sig bag et ikon, som betyder noget andet, men nu ved vi altså, at den er der. ENDELIG kan man måske få få nogle personlige invitationer.
For husk, en invitation, der har en personlig hilsen, har større sandsynlighed for at blive modtaget positivt.
Dette gælder altså for en iPhone.
Hvis du bruger Android, skal du finde knappemed “More”, altså den, der forestiller tre dots på linie efter hinanden.