Kørekort til gymnasielærere i sociale medier

Gymnasieelever skal både tage kørekort til bil og sociale medier - gerne sammen med deres lærer :-)

Gymnasieelever skal både tage kørekort til bil og sociale medier - gerne sammen med deres lærer 🙂

Jeg har flere gange slået til lyd for et kørekort til de sociale medier.
I samarbejde med den webkyndige gymnasielærer (med meget mere!) Anders Stubkjær er jeg begyndt at se nærmere på ét, der kan gælde for undervisningsverdnen, altså for lærere og andre undervisere, der dels selv skal forstå og selv skal anvende de sociale medier i undervisningen, dels skal videreformidle en fornuftig brug af disse medier.

Ikke færdigheder, men færdselsregler
Et kørekort tænker jeg ikke som et PCkørekort, der mestendels handler om at tilegne sig færdigheder inden for forskellige programmer.
Et kørekort til de sociale medier er snarere en form for mindstemål af forståelse for samtalen og dens konsekvenser på nettet, en forståelse for færdselsreglerne på de sociale medier.

Anders og  jeg har i første omgang skrevet en artikel til Gymnasieskolen om dette emne set i forhold til gymnasielærere.  Vi skal senere følge dette op på den årlige, meget besøgte og populære todages konference Uddannelsesforum, “årets opdatering for alle , der arbejder med it, medier og læring”, som den kalder sig.
(Harddisken sender live derfra lige som sidste år)

Her er et par af vores bud på, hvad et kørekort bør indeholde. Flere punkter kommer sikkert til – og læseren, du, er velkommen til at spille ind.

1. Forstå samtalen og eksponeringen i de sociale medier
At færdes i de sociale medier er at ligne med at færdes i ét stort samtalerum. Rigtig mange bruger de sociale medier ensidigt til i tidens ånd at eksponere sig selv, men grundlæggende er de sociale medier netop sociale og forlanger, at man er indstillet på dialog. At indgå i samtaler kræver forståelse for samtalekunst og respekt for andres synspunkter. Det kræver klarhed på grænserne for hvad man selv kan udtrykke, og hvad man kan kommentere andres udsagn med.
Det kræver også en forståelse for konsekvensen af, hvad man siger på nettet. Alt for mange siger/skriver ting, som de ikke kan overskue konsekvensen af på længere sigt.

Den voldsomme eksponering kan også give bagslag på andre områder. En elev kan af mange personlige årsager frabede sig at være synlig på nettet, og dette skal man som lærer forholde sig til og ikke bare forlange deltagelse på grund af et undervisningsmæssigt formål. At eksponere forskellige typer af elever kan også indeholde dilemmaer – vil den bogligt svage blive yderligere eksponeret, når han bliver bedt om at skrive en blog, der kan læses af alle?

Undervisning bør derfor indeholde en diskussion af, hvor grænserne går for, hvad man kan sige, hvem man siger hvad til, hvad fastholdelsen af information betyder for indhold og form i det, eleven skriver, og diskussion af hvem man forbinder sig med, altså en fornemmelse af hvilket netværk det er, man langsomt væver sig selv ind i.

2. Vær kommunikationskritisk
Igennem flere år har andre end eleverne selv fungeret som en form for gatekeepere eller filter og sorteret på vegne af eleven/læseren. I takt med at internettet kan tilgås af alle, og omfanget af information på nettet er så stort, kan jobbet som gatekeeper kun i begrænset omfang fungere. ( Hvis man i dag skulle følge med i alt, hvad der ligger på internettet, skulle man dagligt læse fire bøger! skriver Morten Bay i sin nye Homo Conexus)
Den enkelte elev er nu sin egen gatekeeper og skal selv opstille filtre, især på de sociale medier. I undervisningssammenhæng vil det derfor være vigtigt, at eleven lærer redskaber til at sortere og filtrere i informationer, samt hvem der skal have adgang til informationer, man selv efterlader i de sociale medier.
Det handler imidlertid ikke kun om at begrænse og filtrere, men også om at lære at fylde nok i filtrene for at kunne uddrage essensen. En opgave for underviseren er derfor også at sikre, at eleven trænes i at tænke i at sammenholde mangfoldige kilder og udvise kildekritik. At en vigtig oplysning hurtigt og nemt kan hentes via Twitter eller et onlineforum, er ikke det samme som at den er sandheden selv, men den kan faktisk godt være det eneste og det rigtigste sted, oplysningen ligger.

3. Kend Netetiketten
At samtale online kræver også et kendskab til netetikette. Hvordan diskuterer man i fora, hvordan er man konstruktiv, hvordan give man den viden tilbage, man har modtaget. De fleste elever er godt trænede i at MSNne, SMSsem, Skype og chatte, men netetikketten følger ikke automatisk med en teknisk færdighed. Ud fra et undervisningssynspunkt bør omgangen med sociale medier indeholde en undervisning i netetikette, sober videndeling og konstruktiv debatform. Ligesom den skal indeholde bevidstgørelsen om, at et forum med videndeling kun virker, hvis man selv tager ansvar og bidrager, og ikke kun er en der suger fra andre.

4. Slet sporene
Internettet er ét stort arkiv, der fastholder bits og bytes, så snart de er lagt ud på nettet. Mange ved ikke hvordan man sletter oplysninger, og selv om man selv sletter oplysninger på sociale fora som facebook er ikke det samme, som at de for ever er væk fra nettet. Eleven bør lære, hvordan man jævnligt tjekker, hvad der ligger på nettet om en selv, og automatisk kan følge med, hvis ens navn bliver nævnt. En undervisning bør indeholde, hvordan man sletter sine spor på nettet, ligesom skolen pr rutine bør slette opgaver, der er løst på åbne platforme på nettet. En gammel blog, der er lavet i en undervisningssammenhæng vil ofte dukke op på en søgning på elevens navn, når vedkommende er færdig med gymnasiet og kommet ud på arbejdsmarkedet, alene af den grund, at der ikke foreligger så forfærdelig meget andet om vedkommende på nettet.

Hvad skal mere med ? Vi modtager gerne indspark.

Abelone Glahn

9 kommentarer til “Kørekort til gymnasielærere i sociale medier

  • Ser spændende ud – jeg skal holde en række kurser efter modellen 23 Ting – det sker i efteråret 2010, og det er primært for lærere i Grundskolen, ikke gymnasiet.

    Det bliver et praktisk forløb, hvor deltagerne i løbet af de måneder, kurset varer, selv skal afprøve blogs, podcasting, wikier, m.m. og dele deres erfaringer med andre på deres egen blog.

  • Hvad er “modellen 23 Ting”?

  • 23 Ting begyndte i USA og er frigivet under Creative Commons, så andre kan føre det videre. Det har eks danske bibliotekarer gjort, og jeg skal undervise lærere – og gerne andre grupper, som er under et vist pres for at sætte sig ind i nettet, it og sociale medier.

    Det foregår ved, at deltagerne opretter en blog og i den beskriver de 23 forskellige “discipliner”, som de lærer under forløbet, så andre kan have glæde af det.

    Prøv at søge på 23 ting i Google og se, hvad der dukker op.

  • Tak! Det lyder interessant. Jeg kigger videre.

  • Jeg er blevet interviewet til Magasinet Systimes, hvor jeg præsenterer vores ideer.

    For interesserede kan artiklen kan læses på http://magasin.systime.dk/2009/10/k%C3%B8rekort-til-sociale-medier/

    Mvh
    Anders

  • Glimrende at gøre folk opmærksomme på netetikette igennem et skoleforløb. Er der kommet skred i tingene ?

Trackbacks og pingbacks

  • Informationskompetencer i gymnasiet og kørekort i sociale medier | andersstubkjaer.com :

    […] med Abelone Glahn har jeg beskrevet ideen om et ”kørekort i sociale […]

    9 år ago
  • JOURNALISTIK: Retten til at være dum « sportsdebatten :

    […] Abelones beskrivelse af, hvad de sociale medier er, fungerer både som en indholdsfortegnelse, og som et godt bud på, hvordan en organisation som DBU kunne arbejde med at formulere en politik for, hvordan spillerne kunne anvende de sociale medier: ”At færdes i de sociale medier er at ligne med at færdes i ét stort samtalerum. Rigtig mange bruger de sociale medier ensidigt til i tidens ånd at eksponere sig selv, men grundlæggende er de sociale medier netop sociale og forlanger, at man er indstillet på dialog. At indgå i samtaler kræver forståelse for samtalekunst og respekt for andres synspunkter. Det kræver klarhed på grænserne for hvad man selv kan udtrykke, og hvad man kan kommentere andres udsagn med.” […]

    7 år ago

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.