Hvad tænker de, der opretter hadegrupper?

Jeg bloggede i går om den afventende holdning, nogle virksomheder har til at engagere sig i facebookdialog, herunder i dialog med hadegrupper.
Jeg lovede også at bringe et udsagn fra en af dem, der står bag en hadegruppe.
I en artikel i Journalistforbundets magasin K talte jeg med DONG om den håndfuld hadegrupper, der er oprettet mod DONGs prispolitik, mod DONGs engagement i kulfyrede kraftværker og om deres kundeservice. Der er nærmest ikke dét, DONG ikke har fået en hadegruppe for, og jeg kan godt forstå, at DONG tænker “spis lige brød til “,  inden de går ud og engagerer sig i en dialog.

Mens jeg skrev artiklen til Magasin K, kontaktede jeg en af hadegruppernes stiftere, Anders Kildedal og spurgte ham, om han havde regnet med at komme i dialog med DONG.
Han fortæller:

– Jeg har ikke været direkte i forbindelse med DONG Energy i den tid, gruppen har eksisteret. Det havde jeg heller ikke forventet at komme: Det var ikke formålet – jeg ville skabe et forum, hvor man kunne få luft for frustrationerne, og jeg har opfattet det som op til den enkelte at kommunikere med selskabet.

– Til gengæld har det været meget væsentligt dels at høre, at man ikke var alene, dels at få alternativer præsenteret. Jeg har ikke DONG mere som leverandør af el, og jeg er da også tilfreds med, at sagen om uforståelige regninger er blevet rejst i TV, der har brugt en af vore gruppemedlemmers historie som udgangspunkt.

– Selv om det ”bare er en facebook gruppe” viser den, at de samme indvendinger går igen og igen, og dialogen mellem brugerne har været meget tilfredsstillende, siger Anders Kildedal

En anden, der ikke har været med i en egentlig hadegruppe på facebook, men som har blogget om virksomheden , er Mikkel de Mib, .

– Min vurdering er, at særligt store virksomheder kan have svært ved at håndtere denne type dialog på nettet, fordi de ofte har hierarkisk opbygning, hvor kun bestemte må udtale sig. Jeg har fuld forståelse for, at hvem som helst ikke kan udtale sig, særligt ikke i de børsnoterede selskaber. Men måske skulle man alligevel overveje at lade kompetente medarbejdere gå ind i dialogen på nettet.

– Hvis de gør det på en ordentlig og sober måde, får de i hvert fald et andet ansigt end den store stygge onde mastodonts.  Har man ikke en oprigtig interesse i at gøre noget ved de problemer, der fremhæves, skal man holde sig fra at blande sig, for ellers taber man kampen på nettet.

Min egen konklusion er, at selv om hadegrupper – ifølge for eksempel Anders Kildedal – ikke  nødvendigvis har til formål at komme i dialog med en virksomhed, i hvert fald ikke har det som det altoverskyggende formål, vil en dialog med kritikere altid være nyttig at have for at sikre en virksomheds omdømme.
At lytte til stemmerne på nettet er i første omgang en forudsætning for at håndtere en efterfølgende dialog korrekt, hvad enten den så skal foregå på facebook, twitter eller i telefon eller ansigt til ansigt.

En hurtig søgning på hadegrupper på facebook viser, at der måske er et og andet dansk selskab, der måske skulle overveje håndteringen af hadegrupper:

Telefonselskabet 3:

Boycot Telia Forever:

Hader Telia:

Boycot Sonofon:

Drop Sonofon:

Dækker Codan os som lovet:

Codan forsikring tørrer dig i røven:

Imod Arla

“Parkering København” ud af København:

Fuck Post Danmark:

Føler du dig tryg hos TRYG:

Nordea!!!Lortebank:

Fuckin Danske Bank

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.