Jubi, Endorsements er ændret på LinkedIn

 I et af mine tidligere indlæg har jeg harcelleret (som vist temmelig mange andre) over endorsements, som LinkedIn gerne vil have os til at bruge.
En ny udvikling i opsætning af endorsements må være fremkaldt af, at mange har påtalt nogle uhensigtsmæssigheder i disse “thumbs up” fra andre.
Det vil jeg i hvert fald gerne tro…Under alle omstændigheder er der tre gode ændringer:
1) Du kan slippe for den blå boks, der dukker op, når du ser en anden profil og hele tiden blive foreslået at endorse ham/hende
2) Du kan flytte rundt på rækkefølgen af dine Skills, så du kan vise noget andet end de ti mest endorsede, som LI ellers lagde øverst.
3) Du kan slå visningen af visse skills fra.
Før du skynder dig hen og ændrer opsætningerne, som jeg vil forklare længere nede, skal du lige huske, at LinkedIn har indført disse endorsements fordi de vil noget med dem. Blandt andet ved man, (men jeg ved ikke helt hvordan), at endorsements og skills påvirker søgeresultatet af din profil – således at det, at du har skills, og at du “spiller med på ” endorsements gør, at din profil foretrækkes for andre, der ikke har skills eller endorsements. Det nærmere SEO forhold for din “ranking” kan jeg ikke redegøre for.endorsements 1Så med dette forbehold, forklarer jeg nu, hvordan du kan bruge felterne:
Trin 1:
Først og fremmest får du tre muligheder:

Du må selv om, om du vil fjerne fluebenet i dem alle, men hvis du er træt af at få den blå boks op i toppen, OG af at få notifikationer (mails) om, at nogen har endorset dig, skal du klikke de to nederste af.
Da LinkedIn som sagt foretrækker profiler, der “spiller med i legen”, vil jeg ikke anbefale, at du fjerner det første, “Include me in endorsements.”
For hvis du ikke bliver foreslået af andre, så falder antallet af endorsements på dig selv.
Trin 2:
endorsements 2Du kan ændre rækkefølgen af dine endorsements.
Som nævnt i tidligere indlæg var rækkefølgen bestemt af hvor mange, der havde endorset dig. Det betød blandt andet, at du vedvarende blev endorset for noget, du måske engang har arbejdet med, men som du ikke har lyst til at flashe så meget – jeg arbejder for eksempel mere og mere med beskyttelse af medarbejdere mod at blive hængt ud på nettet, forsøgt  rummet i eet ord, nemlig cybersafety, og det har jeg ikke hidtil kunnet hive op i Top Ti.
Derfor blev det ikke foreslået så tit, når andre fik forslag om at endorse mig for en skill/kompetence. Nu har jeg flyttet ordet/skill’en højere op, og så vidt, jeg er orienteret, skulle det medføre, at andre bliver foreslået, at endorse mig for cybersafety.
Nu må vi se, om det vitterlig også virker !
Trin 3:
endorsements 3Du kan nu fjerne endorsements, som du ikke er så glad for, eller vil prioritere anderledes, UDEN at de bliver slettet – du kan aktivere dem senere igen, hvilken man ikke kunne tidligere.
MEN HUSK:
1. Hvis du fjerner visningen af forslag til at endorse andre, bør du huske at gøre det af dig selv engang imellem !
2. Du kan fravælge helt, at du ikke bliver endorset. Jeg tror ikke, det er en god ide. LinkedIn foretrækker, at man spiller med på endorsements, så indtil videre spiller jeg med. Jeg tror, det vil koste dyrt at fravælge endorsements og skills
3.  Man kan faktisk udfylde 50 skills. Personligt synes jeg, det er for voldsomt, men muligheden er der. Jeg kan desværre ikke svare på, om LinkedIn foretrækker, at der er udfyldt alle 50 skills, men hér vil jeg så vælge at risikere en lavere ranking – jeg synes, det simpelthen er for meget at udfylde 50 skills.
Men som sagt, man KAN gøre det. Husk at sortere dem fra mest vigtigt til mindst vigtigt i rækkefølgen ( punkt 2)
Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.