Fra 2 til 10 til sig selv igen – Trine-Marias vinkel

“Du udvikler ikke dig selv nok, hvis du ikke er i dialog med andre virksomheder. Det er igennem samarbejdet, du skærper din egen profil”.

Det vakte både overraskelse, forundring og beundring, da en af de førende webpersonligheder i Danmark, Trine-Maria Kristensen  for nylig valgte at holde op på Social Square  og starte for sig selv.

Vejen fra starten for fem år siden  sammen med partneren Thomas Madsen -Mygdal over først en, så to og til slut ti ansatte, til igen at være sig selv  har Trine-Maria Kristensen lovet at komme og fortælle om på træffet for selvstændige, der holdes lørdag den 25. september 2010.
“De 5 år i Socialsquare har lært mig meget om at bygge forretning. Både at det er sjovt og lærerigt, men også at det kan være hårdt både at skulle være fagligt på tæerne – og at skulle opbygge en ny arbejdsplads på et nyt felt.”, skrev hun selv umiddelbart efter offentliggørelsen på sin blog, der øjeblikkeligt fik 17 kommentarer, lykønskninger og bemærkninger.

At hun er en efterspurgt dame, fortæller hun nu i Erhvervsbladet:
“Jeg har også været så priviligeret, at jeg meget hurtigt efter at mit karriereskift blev offentliggjort, er blevet kontaktet af flere virksomheder, der arbejder inden for felter, som spiller sammen med det, jeg laver. Så jeg er allerede i gang med at samarbejde med andre virksomheder om at skabe vækst.”

Det ER lidt af et spring, og det er interssant for andre selvstændige at høre om de overvejelser, der ligger bag først at vælge at vokse, og siden at vælge at være sig selv.

Ikke nødvendigvis den letteste beslutning, og hellere ikke et entydigt og endegyldigt valg. Derfor kommer Trine-Maria og fortæller mere om bevæggrunden for sit valg, om overvejelserne der ligger bag, om fordele og ulemper ved vækst.

Jeg glæder mig særligt til at høre hendes oplæg, fordi jeg ved, hun også har gode råd til dem, der vælger at vokse gerne i samarbejd med andre. I Erhvervsbladet siger Trine-Maria blandt andet:
“Du er helt klart stærkere, hvis du har et netværk. Jeg har svært ved at forstå freelancere og enkeltmandvirksomheder, som altid arbejder alene.”

Se hele programmet for træffet her.
Det koster kun 300 kroner at være med HELE dagen.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.