Derfor bliver Twitter langsomt overflødig

Tidslinie over sociale netværk

Tidslinie over sociale netværk

Jason Clark, kreativ direktør hos VIA internet studio, skriver i iMedia Connection en glimrende artikel om, hvorfor Twitter ikke får den helt store gennemslagskraft  trods en massiv hype lige nu , men snarere langsomt vil finde en nicheplads blandt mange andre sociale netværk, og at den store opmærksomhed er ufortjent – kun 30% kommer tilbage anden gang efter at de har oprettet en profil, hvilket betyder at syv ud af 10 ikke vender tilbage.

Han taler primært om twitter som markedsføringskanal og svinger virkelig pisken over Twitters model (min oversættelse):

Twitter synes at være stolt af det faktum, at det ikke har nogen forretningsmodel. Jeg forestiller mig snarere, at selskabet ønsker at holde liv i den hastige vækst længe nok til at sælge selskabet for et par milliarder dollars. Det er fantastisk til at Twitte, men når platformen bliver forældet og går samme vej som Friendster, vil markedsføringsfolk, der er prædiker Twitter nu, hellere have et alternativ.

Også brugernes selvopfundne sprog får én på hatten:

Den begrænsede og obskure nomenklatur (RT, @ brugernavn, # osv.) vil forvirre masserne. Det enkle funktionalitet , som Twitter står for vil også føre til en overflod af konkurrencen inden for de næste par måneder, med virksomheder som efterligner mikroblogging.
Der er ikke nok i Twitter, til at det kan holde sig på toppen. At være først er ikke en garanti for, at du holder længst.

Jason Clark henviser til, at Google Wave snarere har et vigtigt og langtidsholdbart paradigmeskift i sig. Google Wave er en funktion, der endnu ikke er udviklet færdig endnu. Dens hovedformål kan være svær og meget kompleks at beskrive, men sådan som jeg har forstået det, prøver Google wave at samle alle de samtaler, der finder sted på nettet på forskellige platforme og gøre dem tilgængelige her og nu for andre, der vil følge med i hinandens mail, chat, dokumentskrivning mv.
Det er ikke helt klart endnu, hvordan det kommer til at virke, og Google har da også bedt udviklere verden over om at bidrage til udviklingen. Det er iøvrigt to danske brødre Lars og Jens Rasmussen, der er blandt hjernerne bag.

Se her en timelang ! introduktion til fænomenet:

Jason Clark konkluderer om Twitters nytte i markedsføringsøjemed:

Der er et stærkt kontingent af mennesker, der har til hensigt at gøre marketing gennem online sociale mediertil en levedygtig industri.
Fint nok, så længe vi ikke bruger dette som en undskyldning for at surfe på nettet hele dagen, i forsøget på at finde måder at omtale vores produkter eller tjenesteydelser.
At deltage i det sociale web vil være nyttigt for en vellykket markedsføring  af virksomheder, men ikke afgørende. Online community er hyper-følsomme over for markedsføringstaktikker, og så snart et social media marketing værktøj bliver fyldt med spamagtige meddelelser, bliver det straks irrelevant.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.