Brugerskabt modeblog nu som magasin

Den brugerskabte modeblog udkommer nu kvartalsvist som gedigent magasin, man kan bladre i længe.

En ordentlig moppedreng. 264 sider og 560 gram. Kvartalsmagasin på glittet papir, spækket med billeder og beretninger fra hele verden.
“I like my style” er titlen på et community, som i nogle år har samlet fashionistas og andre modeinteresserede i et blog-og-billedunivers.  Omdrejningspunktet er selvfølgelig  “Mig og min stil”, altså en iagttagelse og en bidragelse til registrering af, hvad der er stil, ikke kun på gaden, men også blandt de mere etablerede.
Blogindlæg er ikke kun skrevet af ukendte, men også en lang række mere fremtrædende mænd og kvinder inden for mode, foto, design og smykkekunst.
Nu har sitet lavet det første brugerskabte modemagasin, en appetitlig vandring gennem modetendenser uden for catwalken.

Det er 100 procent brugerskabt, redigeret af brugerne, fotograferet af brugerne, skrevet af brugerne.  Støtte finansielt af Mercedes og Adidas, der reklamerer i bladet i en stil, der passer til indholdet. Forhandles på udvalgte steder, I dare say, Jeg fandt det i Paris i en af de mere hypede  modeforretninger Colette.

Tilblivelsen er jo interessant. Communitiet har eksisteret nogle år og enhver kan være med. du opretter dig som bruger og begynder at sende billeder og beskrivelser ind. Mange modeblogs ejes af nogen, der blogger streetfashion, men her kan enhver bidrage.

Undervejs har producenterne også fortalt om tilblivelsen af magasinet, og fortællingerne er ofte små “kunstværker” i sig selv, som denne trailer, der kom engang i december, hvor man godt vidste, at magasinet kom til at se lidt anderledes ud end på filmen, men man ønskede at fortælle om, at det var på vej.

Jeg synes, det er interessant, fordi det internetbårne medie kom først, og derefter tog det “gamle” medie i brug. og begge har klart hver deres fordele. At have magasinet i hånden, have tid til at læse og se de mange detaljer, uafhængigt af computer er virkelig dejligt , og den redigerede form har også  åbnet for muligheder for at se de brugerskabte bidrag på en ny måde.
For eksempel er der en artikel om Dobbeltgængere, hvor redaktørerne har fundet en række fotos af folk, som ikke kender hinanden, og ikke er par. Alligevel synes billedene at have noget til fælles både i opsætning og udtryk.

Der er også artikler om mere weirde mennesker, og antallet af mærkevarer og designere nævnt er utroligt.
Danmark er uendelig lidt repræsenteret. Jeg er faktisk ikke sikker på, at der overhovedet er danskere med, men da man jo logger sig på og opretter sig med et navn efter frit valg, kan der blandt de mange skærmnavne godt gemme sig en enkelt dansker. Forsidebilledet er en engelsk pige, der er fotograferet på sidste skoledag – Hun ser noget trashy ud, men det er fordi den pigeskole, hun går på, har tradition for at klippe skoleuniformen i stykker den sidste dag.
Andre billeder er superstylede, men de fleste er taget i øjeblikket, uden nødvendigvis de store bagtanker om publicering. “Bare fordi jeg ser sej ud”, kan man se, de tænker. Alle med en lille historie tilknyttet og med meget bevidst angivelse af tøjproducent, hvad enten det er vintage eller mærkevare.
Jeg kan mærke en stor interesse for magasinet, for det har stort set været udlånt hver dag, siden jeg kom hjem med det!