Chateâu du Lort og andre tip til foredragssultne forfattere

bøger,chateau du lortVinetikennen er virkelig. Vinproducenten også. Men vinetiketten kom ikke med i “Vinbogen”, da den blev opdateret af forfatteren til de danske tjenerskolers lærebog, Tore Scheel, for nogle år siden. ”Vinbogen – en verden af vin”er udkommet i flere udgaver, og ved en af revideringerne af bogen brugte Tore Scheel businessnetværket LinkedIn til at samle indhold på en uhyre effektiv måde. Det har jeg beskrevet i mit forrige indlæg, hvor Tore fortæller, hvordan han efterlyste vinetiketter på alverdens vine og endte med at måtte lukke sin indbakke en periode, fordi den blev overbelastet af fremsendte etiketter. Men bogen blev pragtfuldt illustreret med etiketter, som det kunne have taget laaaang tid at indsamle på anden vis.

Mange fagbogsforfattere kender ikke de muligheder, som LinkedIn tilbyder i form af specialsider – de såkaldte Showcasesider (se min, der netop handler om forfattere og forlagsverdnen).     De bruger hellere ikke “blog”muligheden, hvor man kan skrive længere velfunderede indlæg  og dermed skabe interessen, før bogen overhovedet udkommer. Og de færreste benytter sig af grupper, som man kan indgå i  og være med i en dialog om fagbogens emne (her leder linket til en gruppe, hvor man netop taler om at skrive på LinkedIn).

Fire tip til foredragssultne forfattere

Det undrer mig, fordi LinkedIn samtidig gør det nemt at blive fundet som specialist på et område og at blive hyret til at holde foredrag: Fagbogsforfattere lever ofte mere af deres foredrag end af deres bogsalg. LinkedIn er et genialt redskab til at nå faglige nicher, men overraskende få forfattere, professionelle skribenter, akademikere, magistre, DJØF’ere og journalister bruger deres profil til at skabe interesse for deres fagbog. Heldigvis underviser jeg fagbogsforfattere i dette den 11. august i København.

Her er de første fire tip:
A) Brug din fagbog som profilbillede, sådan som Camila Pearl gør med en stressbog, og Peter Abrahamsen gør med den biografi, jeg har skrevet om ham. Det visuelle indtryk af dig som forfatter er med til at understrege dit forfatterskab.

B) Udfyld fanebladet “Publications” med en beskrivelse af indholdet af dine bøger, ikke kun titlen.
Hvert ord, du skriver, bliver søgbart og kan netop gøre, at du bliver fundet som den næste oplægsholder ved et arrangement.

C) Du kan også nævne, at du kan holde foredrag om emnet. Angiv det forskellige steder i profilteksten og brug varierende udtryk som “giver oplæg”, “underviser i”, “holder foredrag”, “er en efterspurgt foredragsholder” og så videre.
Når nogen leder efter en som dig, der har specialet OG som bruger ordene foredrag eller oplæg i søgefeltet, lader de selvfølgelig hos dig. Men hvis du ikke nævner, at du har foredragserfaring, finder de dig ikke.

D) Synliggør dine produktioner, sådan som Jan Felland gør med såvel boguddrag, forsider og andre fysiske manifestationer af de mange publikationer, han har skrevet.

Der er mange flere kloge måder at hente foredragsbookninger ind. Særligt i forhold til at skabe leads og at annoncere til et nichepublikum. Alt sammen på den største businessplatform, som 1,8 millioner danskere har knyttet sig op på. Ses vi den 11.8., hvor du får langt flere råd på mit lynkursus for forfattere og forlæggere på LinkedIn?

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *