Vær professionel på nettet

I dagens Urban – som jo kæmper om pladsen nu hvor vi overfodres med gratisaviser – får jeg lov at fortælle om det virtuelle håndtryk, som vi efterlader på nettet:
– Det handler om at blive søgbar, findbar og salgsbar. Din tilstedeværelse på internettet arbejder for dig, mens du ikke selv er aktiv. Det kan være særdeles fordelagtig for dig, hvis du er på jagt efter et nyt job. Derfor skal du være opmærksom på, hvilke informationer du efterlader om dig selv på internettet – såvel på jobportaler, weblogs og online-netværk. Sådan lyder vurderingen fra netværkseksperten Abelone Glahn, der er foredragsholder, journalist og forfatter til ‘Dit professionelle netværk’.
og
Ifølge netværkseksperten Abelone Glahn skal man som bruger af online netværk som LinkedIn være opmærksom på, at det ikke er nok bare at oprette en profil – og så sætte sig tilbage og vente på, at man bliver opdaget.
»Det er vigtigt at forholde sig professionelt til sit netværk. Mange brugere skriver kun få stikord om sig selv, når de opretter sig i netværket. Men det er vigtigt at vende tilbage, fylde mere på og opdatere profilen, så man kan findes i netværket. De enkelte ord er søgbare, og de kan være med til at udløse en ansættelse,« forklarer Abelone Glahn.
Netværkseksperten råder samtidig folk til ikke at være tilknyttet for mange forskellige netværk. Det er langt vigtigere at fokusere.

I artikelen citeres min konkollega Margrete Bak også for at man ikke skal samle påkontakter, men sørge for at skabe indhold i de kontakter, man kan nå at pleje.
Hvilket jeg også er enig i. Min erfaring med LinkedIn er, at jeg bør sige ja tak til invitationer fra dem, jeg kender og ønsker at være forbnundet med, mens mange siger ja tak til invitationer fra Gud og hvermand. Det svier til en selv i sidste ende, da det er et stykke af ens troværdighed, man hæfter med i et ja til en invitation om at være forbundet i Linked In.

Jeg tror simpelthen på, at weblogs afløser CVer fremover. Det går bare noget langsommere i Danmark, end i andre lande, sådan som også Trine-Maria nævnte forleden i Berlingske Tidende.

Abelone Glahn

3 kommentarer til “Vær professionel på nettet

  • Og du var også i radioen i morges – det var nok i The Voice for det var i træningscentret jeg hørte det – og det er jo helt rigtigt, at man skal tænke over de oplysninger, man efterlader om sig selv, så det var godt gået.

    Derudover tror og håber jeg, at vores tolerance overfor hvad vi finder på nettet øges efterhånden, som vi vænner os til, at alle har en identitet på nettet. Vi har alle været unge og fulde og på hyttetur og når der dukker billeder op af topledere, som engang havde en blog med billeder af fulde, dansende teenagere og som lavede en masse pjat, så lærer vi vel, at det er menneskeligt at udvikle sig og at fejle og at pjatte? 🙂

  • Meget fint pointe. Arbejdsgiverne søger jo som regel “hele mennesker”, og derfor gør det ikke noget, at man kender en ansøger som det hele menneske, man kan være.
    Arbejdgiverne – og samarbejdspartnere – går jo også oftere efter et menneske, der kan fungerer på en arbejdspldas, frem for alene efter om vedkommende har kompetencerne.
    Færdigheder kan tillæres, mens ens personlighed er svær at forandre.

    Men, desværre, indtil videre er det stadig en forskrækkelse for folk at se, hvad er kommer op, når de søger “derees eget navn” på google. og meget illustrerende for, at man skal passe på, hvad man lægger ud.

    Min største bekymring er i virkeligheden den uge generation, der villigt lader sig fotografere på diskoteker mv. uden at tænke på, at billederne, der lægges ud, kan gemmes og bruges i mange forksellige sammenhæng.
    Dette være en advarsel til mødre og fædre til lidt småfulde teenagere, der synes, det er rigtirigtigrigtig fedt at blive fotograferet med vennerne.

  • Det er OK at være personlig på nettet, men lad det private være privat!

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.