Trim din mikrovirksomhed – ni praktiske råd

Margrete Bak
Vækst kan komme på mange måder. Det har min gode konkollega Margrete Bak givet et interview om i DJØFbladet

Hun kritiserer erhvervsminister Bendt Bendtsen, DJØF og andre for at overse de iværksættere, der er kommet over børnesygdommene, og som mærker vokseværket, men egentlig ikke ønsker at give køb på sin frihed og fleksibilitet:

Hvorfor ikke fremme væksten hos mikrovirksomheder i stedet for kun at fodre nye iværksættere med starthjælp? Kun en tredjedel overlever det første år, og halvdelen af dem får ikke mere end fem år. Man skubber en masse mennesker i gang uden at skele til, hvilken vej det er, de skal ud at køre på.”

Margretes råd til at trimme sin mikrovirksomhed med henblik på vækst uden at følge de traditionelle normer er som følger:

Opsøg erfarne personer som rollemodeller. Spørg for eksempel om deres erfaringer med at gå fra en arbejdsplads i eget hus til et kontorfællesskab.

Forsøg at lære – også af de aftaler og kontakter, der ikke kaster en ordre af sig.

Find veje til ny inspiration, nye ideer til at løse problemstillinger og til at udvikle din faglighed. Udsæt dig selv for nye impulser.

Skab metoder til at få styr på tidsforbrug, så der også er tid til refleksion, opladning, salg og marketing, som typisk er meget små bidder, når iværksættere bliver bedt om at opdele tidsforbrug i et lagkagediagram.

Opsøg konkurrenter for at blive delvise kollegaer (konkollegaer) i den hensigt at sparre med hinanden samt dele og indsamle viden.

I stedet for at kaste dig over nye opgaver hver gang, så forsøg at gå baglæns. Har du løst et problem, som andre også kan have glæde af, så find kunder med de samme behov, og overfør din viden til dem.

Overvej, om du kan have glæde af en rådgiver, et advisory board eller bestyrelse.

Udvikl dit netværk. Det handler ikke om flest mulige adresser, men om de rigtige – og de rigtige er ikke kun dem, der ligner dig selv.

Har du brug for at ansætte en anden, så ansæt en, der ved en masse, du ikke selv ved. Men husk, får du flere ansatte, skal du også lære at lede.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.