Start og stop-ur lige ved hånden

Jeg har forgæves efterlyst en lille device, der kunne ligge ved computeren, og som jeg kunne trykke stop og start på, når jeg blev afbrudt i en opgave af en telefon.
Jeg har talt med et par af de firmaer, der leverer tidstyringsprogrammer, og de ser måbende på mig, når jeg prøver at forklare, at det for mig er risikablt distraktionsmæssigt at skulle over på et computerprogram på min skærm for at klikke stop og start ved sådanne afbryudelser.
Jeg vil helst have det i fingrene, væk fra skærmen, så jeg kan fortsætte med at koncentrere mig om det, der er på skærmen, når jeg er færdig med at tale i telefon.
Det synes dem nærmest komisk, at jeg sådan føler mig truet på koncentrationen, men sådan har jeg det altså. Det er nemt at lave overspringshandlinger, hvis man først er kommet væk fra det aktive skærmbillede.

De mener, at jeg er ene på markedet med dette ønske, og tror det vil være for dyrt at udvikle en sådan device.
Det kan være de har ret, men jeg savner virkelig sådan et “skakur” , der er forbundet til en tidsregistrering, men altså ekstro-screen-agtigt.

Det nærmeste jeg har fundet er dette stopur:

Det virker ikke her i blogindlægget, men følg linket, og så kommer du til siden på Journalisthøjskolen, hvor uret ligger.
Tak for tippet til Charlotte Hammer

Abelone Glahn

3 kommentarer til “Start og stop-ur lige ved hånden

  • Laura L. Andersen
    16 årsiden

    Prøv: http://www.toggl.com/en/

    Glimrende værktøj til tidsstyring!

    Mvh

    Laura

  • ligesommig
    13 årsiden

    Jeg så din indlæg da jeg selv var på udkig efter samme.
    Jeg har købt dette device, som jeg synes virker rigtig godt. Der er to ure i, så jeg kan samtidig “tælle min dag ned” – så jeg ikke arbejder for meget. Der findes også en helt simpel model, med kun eet ur.

    http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=3817889&cm_vc=av_dk

  • Det ser helt fikst ud. Fortæl lidt om, hvordan du bruger det! til min store undren er det meget gamle indlæg, som du skriver en kommentar til, et af de mest søgte på min blog, så jeg vil faktisk gerne kunne skrive noget mere om stop-ur på nettet.

    Hvordan tæller du din dag ned, pr opgave, eller hver gang du holder en pause?
    Fortæl fortal, hvis du altså orker.
    Abelone

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.