Oprydning 11 år efter – downsizing for efterladte

Forleden tog mine to brødre og jeg fat på at rydde op i 10 store kasser med efterladenskaber fra min far, der døde for 11 år siden.  En rigtig dejlig sommerbeskæftigelse, mens solen bagte ned udenfor! :-/

“Det må vi ordne senere”

Kasserne var blevet stillet hen “til senere gennemgang”, og de var blevet flyttet med ved hele to flytninger! Den seneste var min egen, fra den gamle skole i Maglebrænde, hvor jeg havde haft nogle af kasserne stående, men de var så røget over til storebror, der var den, der havde mest plads.
Men NU, ville han altså gerne af med kasserne, som stod stablet under skrivebordet og i reoler, han gerne ville have sine egne ting i. Og så taler vi ikke om de to eller tre kasser, der vist nok stadig står på loftet, for dem orkede vi ikke at tage ned. Der var også nok at tage fat på allerede den sommerdag.

Vi tre søskende havde afsat hele dagen fra kl 9 – 20  til at komme i bund, så kasserne ikke skulle flyttes med videre en skønne dag.  Men en hel dag var ikke nok, for alt blev læst igennem. Af os alle tre. For vi er tre forskellige mennesker, der har tre forskellige opfattelser af, hvad der skal gemmes, og hvad der skal ud.

Heldigvis har vi også tre forskellige præferencer, så det var ikke, fordi vi skændtes om tingene. Det tog mest bare tid, fordi det var papirer og minder fra hele hans brogede liv.

Så her er et par glimt fra en “downsizing for efterladte”.

Papirer fra 1930’erne og frem

Landsudstillingen på Bellahøj 1938 og Kennedy-memorabilia i baggrunden oven på Churchill-aviserne.

Vores far, der var født i 1924, og død i 2011 som 86-årig, samme dag som Kronprinsessen fødte tvillinger ( i spøg har vi sagt, at der jo skulle to til at erstatte en som ham) havde gemt alverdens minder helt tilbage fra sine tegninger i skolen i 30’erne. Stilehæfter, karakterbog og en milliard fotos fra sin egen barndom som elsket og spoleret førstefødte i en familie, hvor farmor var den eneste af fire søstre, der fik børn.

Ligesom vi fandt de samme udklip fra aviser i fem-seks udgaver. Han havde også klippet tegneserien “Chefstolen” ud hver eneste dag og gemt omkring 100 af dem i et charteque. Plus gemt aviser og engelske tidsskrifter fra Churchills begravelse. ( Dem tog jeg først til mig, da jeg er en hund efter sådanne verdensbegivenheder, men så kom jeg i tanke om, at jeg ved vores egen megaflytning for kun et år siden, selv tog afsked med to flyttekasser med mindeværdige aviser fra 9/11, fra Kennedymordene og den første kvindelige statsministers Helle Thornings valg. Jeg kunne ikke på bagkant påbegynde en ny samling. Jeg har simpelthen ikke plads!)

Ud over mapper fra hele hans forretningsliv viste min fars svaghed for at sikre sig en kopi af alt i de mange bunker vi var igennem. For eksempel tre ens fotokopier, en til hver af os, af et billede han ikke kunne finde originalen til, men alligevel havde tre kopier af en kopi af.

“Jeg har ikke lavet en pind hele dagen…”

Tegneserien “Chefstolen” forsømte han ikke en lejlighed til at sende videre (ofte i kopi naturligvis) til os børn ved relevante lejligheder. Da jeg blev selvstændig, sendte han mig for eksempel en, der forestillede  to arbejdsmænd, som kommer gående forbi direktørens kontor på vej hjem efter en arbejdsdag. Direktøren står i døren og ser helt trekantet ud i ansigtet, fordi den ene arbejdsmand netop har sagt til den anden: – Jeg er glad for, jeg ikke har mit eget firma – jeg har ikke lavet en pind hele dagen …

Der var også slægtsbøger og registre over vores familie. Før vi tog en stor beslutning og smed dem ud, ringede vi til “Det kongelige bibliotek” og spurgte, om de ville have dem. De har ikke sagt ja endnu, men det er ikke muligt, da de er unika og slægten nedstammer fra Hans Egede og endda længere tilbage.

Det betød, at vi hurtigt kunne stille to banankasser til side kun med bøger til det kongelige. God start

Jutlandia og Ventegruppe fra maj 1945

Men så tog vi fat på alt det private, og jeg måtte sande, hvorfra jeg her mit gemme-gen. For der var samlet fra mine forældres bryllup. Alle lykønskningskort og sange i 1950. Masser af morsomme ting fra fester med en bestemt vennegruppe, der holdt ved livet ud.

Men der var også virkelige vigtige breve, som dokumenterede nogle vanskelige situationer i vores families historie. Ligesom der dukkede sjove ting op, så som foto af den Ventegruppe, som min far havde været med i under 2. Verdenskrig, uden at mine bedsteforældre havde vidst noget om det. Min farmor havde skoset sin dengang 21-årige søn for at have været inaktiv under krigen, men han havde jo ikke måttet fortælle, at de trænede og havde våbnene gemt i den lokale spejderhytte!!

Jungmand Glahn på Jutlandia

Vi fandt også hans søfartsbog, hvor vi fik dokumentation for, at han havde sejlet med Jutlandia som jungmand, før det blev hospitalsskib. Et eller andet sted i en anden kasse, som vist nok står hos min lillebror, er der en håndskrevet dagbog fra hans tur med brevene fra de bekymrede forældre lagt ind i.

Og vi fandt en herlig maskinskrevet 12 siders historie om en tur med to andre til Paris i 1948. Den var naturligvis lavet med gennemslagspapir og gemt i tre eksemplarer.

Vi tre søskende havde også forskellige fortællinger om begivenheder, vi pludselig fik genoprullet gennem fund af artefakter og genstande. Det tog også tid, men var vigtigt. Vi havde besluttet at blive ved, til vi var færdige. Men vi oplevede, at nogle kasser hvori vi samlede de mest personlige papirer, der ikke umiddelbart kunne smides ud, måtte gennemgåes en anden gang.

Vi nåede at beslutte, hvad der skulle ske med hovedparten og sortere, så det var nemmere næste gang. Ellers havde vi fordybet os komplet uden at komme ud af flækken.

Formentlig for overvældende

…slægters gang.

Jeg må sige, at jeg gerne ville have været fri for denne oprydning. Eller at den havde været foretaget af min far selv for mange år siden. Sorteret og inddelt, helst systematisk. Udfordringen var jo, at alt var rodet sammen, så man ikke bare kunne smide en hel a4 mappe ud eller droppe en bunke papirer.

Jeg synes faktisk, det var en smule tarveligt af min far at have skubbet alt dette over på andre, for han har haft tid til at gå det igennem. Det har formentlig til slut være for overvældende, men netop derfor er det så meget desto mere ærgerligt, at det ikke blev gjort i tide. Også selv om vi havde en sjov dag den dag. Det kan jo ikke komme bag på nogen, der læser dette, at disse 10 kasser næppe var de eneste, vi har ryddet op i før denne dag….

 

“Privat papirer – kan brændes”

Jeg ville ønske, han selv havde foretaget denne grovsortering. Jeg mener ikke nødvendigvis, at han skulle have smidt alting ud selv. Det ville han aldrig have kunnet, men han kunne have reduceret til en tredjedel ved bare at smide kopierne ud!!  Og så kunne han have lavet kasser, der hed: private papirer, kan brændes.

Åh, hvilke fotos skal ud, hvilke skal gemmes? Og nej, det er ikke nok bare at affotografere dem.

Sådanne papirer har vi alle sammen. Sådan noget, vi gerne selv vil beholde, til vi dør, men som næste generation ikke skal belastes med. Dagbøger og breve for eksempel. Fotos ikke mindre!

Jeg håbede, vi var blevet færdige. Vi nåede at fjerne meget, der skal andre steder hen, blandt andet til loppemarked. Herunder anebilleder helt tilbage fra Hans Egede, i sortlakerede ovale trærammer, som hang i mine bedsteforældres hjem og formentlig stammede fra min oldefars hjem.

I alt kun een sæk ud!

Det skal ikke være en byrde at arve. Og selv om jeg holder af historie og til enhver tid vil mene, det er vigtigt at vide, hvad vi står på skuldrene af, skal vi ikke lade tingene vokse over skuldrene.

Vi smed i alt 1, ja eeeeeen sæk ud!! Og en mælkekasse fyldt med plasticcharteques, som dog gik til genbrug.

Og jeg fik alligevel for meget med hjem.

Men en del af det kommer i sådan en kasse, der hedder “Kan brændes med det samme”. Det lover jeg!

 

 

Og et lille tip til slut:
Nå ja – og I, der ikke har læst med andre steder – husk, jeg har skrevet bogen “Skal du ta’ det hele med dig – gør plads til nyt kapitel i tide” om netop hele denne downsizingproces, som du måske skal i gang med selv. Se nærmere her på www.downsizingforseniorer.dk

 

 

 

Abelone Glahn

Én kommentar til “Oprydning 11 år efter – downsizing for efterladte

  • Selvom jeg næsten ingen kræfter har i disse dage, så går jeg fluks ind og gennemgår den stak notesbøger, som jeg lagde på arbejdsbordet til gennemsyn for et par uger siden.
    Jeg skal have lavet en hylde, der hedder: “Smid ud med det samme”

    Tak for inspiration, Abelone!

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.