Min onlinefødselsdag


(billede fra Xing)

Jeg havde fødselsdag forleden. Det er ikke noget, jeg sådan går og fortæller til folk, og egentlig en relativ privat oplysning, men i kraft af disse mange onlinetiltag, man nu går og melder sig til, cirkulerer datoen forskllige steder og dukker op hos folk og i systemer.

Det betyder, at jeg ud over to dejlige håndskrevne postkort, tak, har fået en række elektroniske lykønskninger fra nær og fjern, fra mennesker jeg både er meget tæt på, og fra nogle jeg ikke har hørt fra i 17-18 år. Mennesker, som ikke nødvendigvis har min emailadresse, og som også synes, det ville være for meget at sende en email.

Men nu er det nemt og forholdsvis uforpligtende at sige tillykke.

Jeg er begyndt at holde af den funktion, hvor man kan følge med i sin bekendtskabskreds’ fødselsdage.
I starten syntes jeg faktisk, det var utrolig irriterende at blive mindet om, hvornår  nogen, man tilfældigvis var i onlinegruppe med, har fødselsdag.  Særligt at få denne besked på email, når man ikke havde bedt om det. Nogle af beskedderne er også lidt voldsomme- for eksempel får jeg fra groupcare besked om ikke alene folks email, men også deres mobil og arbejdstelefonnumre, hvis jeg nu vil kontakte dem.
Det er praktisk, men lidt overvældende, når der også komer besked om folk, man knap kender. Det har noget at gøre med, hvordan man sat sine indstillinger i den pågældende onlinegruppe, og de fleste onlinenetværk giver nu mulighed for, at man selv kan vælge, om andre skal se ens fødselsdag, og om man selv skal se andres.

Lad mig give et par eksempler på, hvordan det har fungeret i år:

Geni - elektronisk familiestamtræ
Jeg har stor fornøjelse af GENI, et elektronisk stamtræ, som kortlægger hele familien Glahn, eller så godt som…
Geni har en funktion, der cirka en uge inden en fødselsdag ikke alene fortæller mig, hvem i familien, der har fødselsdag, men også (hvis jeg beder om det) hvordan vi er related – altså, hvordan familieforbindelsen gennem grandfætre mv er. For det første har jeg fundet ud af en hel masse jeg ikke kendte i familien på denne måde, og for det andet er det lykkedes mig at få sendt besked til især nogle af de gamle i familien, der sætter pris på den slags beskedder.
Så geni kan jeg anbefale.

Happy Birthday!

Jeg er også med på businessnetværket XING, og XING selv skriver tillykke til mig og bruger lejligheden til at give mig 10 dages gratis medlemsskab af deres premium membership.  Okay markedsføring, synes jeg, der er til fals for, at de samtidig sender mig en lagkage ( se billedet i toppen) med mit eget navn i sukker.
Sødt, hva! den går lige ind hos mig.

Og så har jeg fået en hilsen via LinkedIn fra en jeg ikke har set i 17 år. Jeg er ikke før nu forbundet med ham, men har selvfølgelig sagt ja.

På selve dagen kunne jeg have fået hilsner på Facebook. Det gjorde jeg sidste år, men ikke i år – det var egentlig overraskende, da jeg har forøget mit antal kontakter betydeligt.
Men jeg fik en uventet hilsen med invitation til at linke på Facebook fra en, der skriver:

“Hejsa
– og tillykke med fødselsdagen! Ja, den slags minder Plaxo jo én om… Ha en skøn dag!
Mange kollegiale netværkshilsener
XX”.

Birthdays

Sådan er det blevet een lang fest også online. Og jeg fyldte ikke engang rundt.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.