Krebsens gemmekreds
Jeg er midt i sommerens gigantiske oprydning- skal rydde 200m2 – herunder et par kasser med gammelt tøj.
Finder et par GARBARDINEbukser fra dengang, jeg som 19-årig arbejdede som ekspeditrice i Boutique Danoise i Paris. Jeg skulle jo lære fransk, forstås, efter gymnasiet, og øvede mig inden afgangen på, at en ostehøvl hedder Pelle de fromage, en osteskovl, og at den er meget meget dansk- det var i hvert fald ikke noget, pariserne kendte til.
Vi var en halv snes ekspedienter, hvoraf en del var danske. Vi skulle stå ude blandt al det danske design og se søde ud, og det var faktisk charmerende og salgsfremmende, at vi talte lidt med dansk accent.
Så fransk – det lærte jeg kun ui pauserne og i fritiden. Det var faktisk forbudt at tale sammen inde i forretningen. Arbejdsdagene var meget meget lange.
Og uniformen- uldgarbardine, lige op og ned, nærmest kassebukseagtigt.
Det flippede der, at fordi jeg nu er Krebs og gemmer alting, så har jeg også gemt disse bukser.
De er topmoderne nu.
Jeg har ikke haft dem på i 33 år, og krøb lige direkte i dem.
Tjek dem lige, næste gang, du ser mig i sorte bukser.