Hvorfor spændes der ben for seniorarbejdskraften, der vil gå selv?

Et indlæg om optimisme på den voksende styrke af selvstændige seniorer, og om de tåbelige benspænd, der forhindrer udnyttelsen af denne ressource.

Der er mangel på arbejdskraft, og seniorerne nævnes igen og igen som en næsten uopdaget ressource. Fokus er i høj grad på fastholdelse af ældre medarbejdere som lønmodtagere og godt for det – der er kræfter og lyst i mange seniorer til at fortsætte med at arbejde.

Men hvad der ikke er strukturel fokus på, er de seniorer, der ønsker at fortsætte som erhvervsaktive, nu som deres egen chef. Der er faktisk adskillige tåbelige benspænd, som jeg mener, bør fjernes aldeles omgående. Dem vil jeg komme ind på sidst i dette indlæg, men først lidt baggrund for, hvorfor jeg er overbevist om, at vi kan forvente en meget større bevægelse hen imod, at flere seniorer vælger at gå selvstændigt:

Vi stempler ind, hvor andre stempler ud

Selvbestemmelse: At være selvstændig giver optimal mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor man selv bestemmer over arbejdstid, over opgavetyper, over tidsforbrug, og man slipper for endnu en omstrukturering, og måske for den chef, man i årevis ikke har kunnet med.  Det er svært at få opfyldt i en fast stilling, da arbejdsgiverne er overraskende langsomme til at indføre ordninger og forhandle enkeltvis med personer om særlige ønsker til nye arbejdstider og rutiner.

Opgør med vanetænkning: Vi vil gerne selv bestemme, hvordan og hvornår vi trapper ned. I hvilket tempo, i hvilken alder, og i hvilken helbredstilstand. Nedtrapningen er ikke bestemt ovenfra, ikke bestemt af kutyme på en arbejdsplads, ikke bestemt af det offentlige eller af den gængse opfattelse, at når du runder de 67 og formelt bliver folkepensionist, forventes du at stoppe helt.

Helbred og lyst: Vi er sundere og friskere end de forrige generationer på samme alderstrin, vi har flere kilometre i benene, vi har lyst og energi og viden til at forblive erhvervsaktive og stadig have en identitet, der er forbundet med et arbejde, vi godt kan lide. Nogle af os vil måske endelig nu have tid, økonomi og lyst til at virkeliggøre drømme om en forretning, der indeholder den passion, vi længe har gået og ønsket at realisere.

Efterspurgt freelancer: Har vi ikke med det samme en bragende god ide som iværksættere til et produkt eller en ydelse, der kan skaffe den fornødne indtægt med det samme, kan vi stadig beholde tilknytningen til vores gamle arbejdsplads som selvstændige i en periode: Hvis arbejdsgiveren ellers kunne få øje på denne helt banale, men meget oversete mulighed for at knytte senioren til den tidligere arbejdsplads som freelancearbejder, der nu løser udvalgte opgaver for sin tidligere arbejdsplads, kan det ikke alene være en fin ordning for senioren, men også en besparelse for virksomheden: Fordi man ofte – uden derfor at underbetale eller sjakre med arbejdsforholdene – kan hyre den nu selvstændige senior ind på andre vilkår end dem, der gælder for de – ofte i sidste ende dyrere – konsulenter, der skal tilkaldes udefra, og som måske ikke har netop den interne erfaring, som medarbejderen har.

Samtidig kan senioren bruge en tilknytning til sin gamle arbejdsplads som en form for rugbrødsarbejde, mens han eller hun opbygger sin nye selvstændige mikrovirksomhed. Og/eller fortsætte samarbejdet med sin gamle virksomhed mange år endnu.

Og sidst, men bestemt ikke mindst: Vi ligger ikke til last:

At kunne forsætte med at virke giver en øget livskvalitet. Jeg har ikke nogen tal for dette, men vil påstå, at et muntert og virksomt liv, (ikke nødvendigvis jævnt), betyder, at man bevarer en livsgnist, som for mange slukkes, når de pludselig står uden for arbejdsmarkedet, ikke kan finde sin nye identitet, risikerer at isolere sig selv, risikerer at blive ensomme og måske mere udsatte. Og i sidste ende måske for tidligt blive plejekrævende, ligge systemet mere til last, end man har lyst til.

Ikke bare privilegeret

Jeg siger ikke, at man ikke kan være virksom uden at arbejde, for eksempel ved at være frivillig, men jeg siger, at det at være sin egen chef og samtidig tjene sine penge, som man altid har gjort det, det at yde og have en rolle i samfundet stadig, kan opleves som så livsbekræftende, at man udskyder tidspunktet, hvor man for alvor bliver plejekrævende.

Jeg siger heller ikke, at alle er så heldige, at de bare kan arbejde videre. Jeg er klar over, at man kan opfattes som meget privilegeret, når man mener, man kan arbejde videre, og at ikke alle er helbredsmæssigt så privilegerede, men at nogle ikke kan, at nogle ikke har helbredet til det, betyder ikke, at dem, der stadig har helbred og hjerne til det, skal forhindres i at fortsætte med at virke. Og det er desværre det, jeg oplever, at vores arbejdsmarkeds struktur gør!

Men lad mig nu først fortsætte i det positive spor:

Selvstændige seniorer arbejder længere

Lad mig lige give lidt statistik på dem, der arbejder som selvstændige:

–         22 % af de selvstændige er over 65 år

–         Halvdelen af alle selvstændige over 65 år mener, de vil kunne fortsætte med at arbejde, til de er 70.

–         Selvstændige fortsætter i en langt højere alder end lønmodtagere. Det er simpelthen en livsform.

–         40 %, der stadig arbejder i en alder af 70-79 år, er selvstændige.

–         60 % af de mere-end-80-årige folkepensionister, der stadig arbejder, er selvstændige.

(Tallene er fra Iværksætterbarometret 2019 og er de seneste, barometeret har.)

Hver 7. iværksætter er over 55

En stigende del af de seniorer, der har lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet, ønsker at være der som selvstændige. Iværksætterlysten fejler intet; Tal fra oktober 2019 viser, at hver syvende nye iværksætter er over 55 år, og at andelen har været stigende de senere år. Analysen, som er lavet af interesseorganisationen Lederne på baggrund af et særudtræk af data fra Danmarks Statistik, viser også, at flere og flere over 65 år starter deres egen virksomhed, ikke kun for at passe en solistvirksomhed, men også for at vokse med den. 14,4 procent af alle virksomheder, der startede i 2017, var startet af personer over 55 år. Især de 55-64-årige er flittige iværksættere, men også i folkepensionsalderen er der flere og flere, som starter deres eget. I 2017 udgjorde de 4,3 procent af de nye iværksættere, fortæller Lederne.

To millioner i omsætning

Analysen viser, at især de yngre seniorer på 55-64 år har godt gang i forretningen: Ser man på væksten målt på omsætning, ligger de 55-64-årige iværksættere ligefrem i top med en gennemsnitlig omsætning på 3,9 millioner kroner fem år efter opstart, forklarer Lederne.

Ikke overraskende falder denne vækst med alderen både målt på omsætning og antal ansatte, og det er aldersgruppen over 65 år, som vækster mindst. Men derfor er det jo stadig rigtig positivt, at der bliver flere senioriværksættere, siger Lederne, det har altså bare ikke helt samme afledte effekter som yngre aldersgrupper. Det ser dog bedre ud, når man måler på væksten i omsætning pr. årsværk: Den gennemsnitlige omsætning for en 65+’er, der har drevet virksomhed i fem år, ligger på to millioner.

Og sidst viser udenlandske undersøgelser, at senioriværksættere har større succesrate end de yngre.

Systemet spænder ben for os

I og med at vi pr. tradition forventer, at man som senior trapper ned og som folkepensionist helt holder op, er lovgivningen imidlertid mildt sagt uhensigtsmæssig over for de mange, der gerne vil fortsætte. I dette tilfælde har jeg mit fokus på dem, der vil fortsætte som selvstændige.

·      Efterløn: Hvis du allerede er selvstændig, har betalt til efterlønsordningen og nu vil hæve efterlønnen, fordi du gerne vil holde en livspause, skal firmaet lukkes helt ned. Man skal opfylde det samme indkomstkrav/beskæftigelseskrav, som hvis man skulle modtage almindelige dagpenge. Det betyder, at virksomheden skal lukkes helt ned. Selvstændige kan ikke arbejde ved siden af efterløn, kun i visse tilfælde kan dispensation gives.

Det er jo helt gak: Hvis man ser på, hvordan livet udvikler sig for mange lønarbejdere, der går på efterløn, sker det igen og igen, at de opdager, hvor dejligt det har været at holde pause, men at de godt vil i gang igen. Samme oplevelse genkendes hos den selvstændige, der gerne vil holde en pause, for derefter at tage fat på ny. Men hele virksomheden har skullet lukkes, kunderne har fundet andre veje, andre leverandører. Man skal faktisk starte forfra. Der kan gives dispensation, men det er utrolig svært at få lov at arbejde som selvstændig under efterløn, selv om det er helt naturligt inden for visse rammer som lønmodtager.

  • Ratepension: Hvis du påbegynder udbetalingerne af din ratepension, fordi du i en periode har brug for pengene, for eksempel til en periode med alvorligt lavvande i kassen, kan du ikke sætte udbetalingen på pause, når du får mange opgaver igen. Det kan betyde, at du kan komme til at betale topskat, og at du tvangsbruger din ratepension, som du gerne skulle gemme, til du bliver rigtig gammel.
  • Lønsikring: Når du har rundet de omkring 60, kan du ikke tegne lønsikring, hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet. Forsikringsselskaberne har forskellig grænse for, hvornår man kan lønsikre sin indtægt også som selvstændig, og jeg har personligt ikke fundet noget firma, der kunne lønsikre, efter at man har rundet de 60. Bemærk, at lønsikring som oftest forudsætter et medlemskab af en a-kasse, og mange selvstændige er ikke medlem af en a-kasse. Nogle har valgt at tegne en privat lønsikring uden a-kassemedlemskab, men dækningen gælder typisk i kortere tid og slutter også ved de 65.
  • Lønsikringsdækningen slutter omkring folkepensionstidspunktet – også selv om man arbejder videre – det gælder både som lønmodtager og som selvstændig. ”Nå, ja, men da får du også folkepension, så hvorfor klynker du, Abelone ?” Det gør jeg, fordi det, man får i folkepension, ikke kompenserer nær nok for det løntab, man kan opleve.
  • Dagpengeret forsvinder: Når du har rundet de 67, holder dagpengeretten op, også selv om du arbejder videre i mange år. Du kan stadig være medlem af en a-kasse, men ikke alle a-kasser tilbyder samme medlemsfordele, når du har rundet folkepensionsalderen, ingen forlænger dog dagpengeretten.
  • Sygedagpenge: Vi er meget heldige at have et sygedagpengeordning, som også gælder efter at du er 67. Du kan godt som selvstændig få sygedagpenge udregnet efter din indkomst, selv om du er over 67. Men hvis du er syg længere end to perioder, kan du ikke få forlænget sygedagpenge efter syv kriterier, sådan som yngre kan, men alene efter ét kriterie.
  • Barriererne i dagpengesystemet for deltidsarbejde, iværksætteri og freelancearbejde forhindrer generelt en glidende overgang til et mere fleksibelt arbejdsliv. Det spænder for vidt at nævne hver enkelt benspænd, men jeg ved, at der er flere fagforeninger, der i øjeblikket arbejder for, at disse bespænd luges ud af a-kasselovgivningen. Fx regler for kombinatører, der har både A- og B- indkomst
  • Straffes i modregninger:  Flere ting i systemet opleves som egentlig straf for at arbejde videre, for eksempel modregninger i pension og begrænsninger for, hvor meget man må tjene, hvis man følger opfordringen og arbejder videre i to år mere for at hæve seniorpræmie.
  • Hvis man for eksempel vil arbejde videre som selvstændig efter de 67, kan man godt både hæve folkepension og ved siden af tjene op til seniorpræmien, som man kan få både det 1. og det 2. år efter sit 67. år, men hvis man tjener over 122.000 kroner i sin selvstændige virksomhed i disse år, modregnes man i sin folkepension. Det samme gælder i øvrigt lønmodtagere.
  • Antallet af selvstændige, der tjener penge ved siden af folkepensionen er i stadig stigning, viser alle statistikker. Så meget, at der nu ligefrem er kommet vikarbureauer, som sørger for, at folkepensionisten udnytter muligheden for at supplere folkepensionen med lønindkomst på 122.000 kroner om året, uden at man bliver trukket i pensionen. I praksis kan det give op til 10.000 ekstra om måneden. I de sidste år, hvor man måske arbejder videre, men trapper langsomt ned, kan små beløb betyde meget for økonomien.

Uigennemsigtighed og regler, der modarbejder opfordringen til at arbejde videre:

Endelig et stort hjertesuk: Ryd op i reglerne og forklar tydeligere: Jeg synes, man skal se på modsætningerne, der ligger i, at vi bliver opfordret til at arbejde videre, samtidig med at vi ryger ind i et system, der er kompliceret, dårligt informerende og meget omstændeligt. Systemet opleves som det modsatte af belønning for at arbejde videre.

Personligt har jeg haft en lang korrespondance med Udbetaling Danmark og Skattevæsnet for blot at finde ud af, om jeg kunne hæves folkepension samtidig med, at jeg arbejder videre som selvstændig. Det fremgår nemlig ikke noget sted på borger.dk. Jeg kan så oplyse her, at det kan man godt, men folkepensionen indgår ikke som del af min virksomheds indtægt, naturligvis.

Det tog endnu nogle breve frem og tilbage for at finde ud af, om de timer, der skal redegøres for som selvstændig for at få seniorpræmien, beregnes på baggrund af overskud før eller efter AM-bidrag. Det fremgår ingen steder, men nu kan jeg som bonus for, at du har læst med så langt, fortælle, at det beregnes på baggrund af overskud FØR AM-bidrag.

Vækst og virke

Michael Eis tv, Iværksætterskibet, Thomas Hlber, Ældre Sagen ,  Søren Stenderup, Iværksætterskibet og mig

Det var en lang svada. Noget er positivt og noget er negativt.

Jeg vil til slut sige, at det var dejligt at deltage på Iværksætterskibet på Folkemødet på Bornholm, hvor et af temaerne var Senioriværksættere. I panelet sad Freja Ludvigsen, PartnerskaberenSidsel Hougaard, Chef for iværksætterprogrammer, Innovationsfonden, Thomas Holberg, Senior Konsulent, Ældre Sagen . Jeg skylder en undskyldning for at blive meget irriteret over, at man omkring iværksættere næsten altid taler om vækst. Det fik mig til at harcelere over, at iværksættere så godt som altid skal forbindes med ordet vækst, og at vi, der er mikrovirksomheder, næsten altid får spørgsmålet ”Hvornår skal du så have en rigtig virksomhed?”

Win-win at have selvstændige seniorer

Det er selvfølgeligt vidunderligt, når der er iværksættere, der skaber virksomheder, som giver arbejde til mange. Uanset hvor gammel den pågældende iværksætter er.

Men den fremtid, vi ser ind i nu, især efter at corona har lært os nye arbejdsmetoder, kommer til at betyde fremvækst af rigtig mange flere frie agenter, agile, bevægelsesdygtige små selvstændige i mange aldre. Vi skaber også vækst, men på en anden måde.

I og med, at min påstand er, at mange seniorer bliver soloselvstændige og i min terminologi tæller med som iværksættere, når de starter deres egen forretning, mener jeg, vi skal være mere opmærksomme på det potentiale, der ligger i netop senioriværksætteren, som både bidrager erhvervsmæssigt og samtidig bidrager til øget livskvalitet og mindre træk på det offentlige velfærdssystem. Det er KUN win-win.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.