Hvorfor melder du ikke den digitale chikane til din chef?

HVAD VILLE DU GØRE? Gå i flyverskjul, slette dine SoMe profiler, skjule dit telefonnummer, blive udmattet, have svært ved at koncentrere dig, ikke kunne sove, ikke turde tage telefonen eller åbne din e-mail, skamme dig, frygte at blive kaldt mimose, føle skyld og tvivle på din egen kompetence, blive grådlabil, depressiv, ende med at sygemelde dig?

Det er desværre sådan, mange ansatte kun reagerer, når de i kortere eller længere tid oplever at blive chikaneret eller ligefrem truet digitalt. Ikke af en sur ekskæreste, ikke af nogen, de kender, men af kunder, borgere, klienter, der på en eller anden måde er vrede, skuffede, utilfredse med personens indsats, og som ikke kan udtrykke kritikken i urbane vendinger. Det kan være i forbindelse med en sagsbehandling, men det kan også være i petitesseafdelingen som raseri over at skulle betale seks kroner for en pose oven i prisen på den udbragte mad.

Foreningen Digitalt Ansvar har for anden gang taget temperaturen på vreden fra kunder på både det offentlige og det private arbejdsmarked. De nye tal viser, at 15 procent af alle typer ansatte har oplevet digital chikane inden for det seneste år.

Stigningen er tydelig hos de privatansatte, hvor ni procent i 2021 meldte, at de havde oplevet at blive digitalt chikaneret. I december 2023 er tallet steget til 14 procent.  For de offentligt ansatte er tallet 16 procent i den nye undersøgelse. (Digitalt Ansvar har ikke tal for offentligt ansatte i 2021 undersøgelsen)

86 procent af de adspurgte har fx oplevet en følelsesmæssig påvirkning af chikanen, som bl.a. vrede, angst og magtesløshed, mens 67 procent har oplevet fysiske konsekvenser som hjertebanken, træthed eller søvnproblemer, ifølge Digitalt Ansvar

”Er det mon digital chikane?”

Det er ikke alene trist at se, at tallet er stigende, det er også trist at se tal for, at mange flere endnu har været udsat for oplevelser, som kan defineres som digital chikane, uden de selv er klar over, at det er digital chikane.

34 procent af de adspurgte har nemlig oplevet at modtage hadefulde, nedsættende eller hånende kommentarer i forbindelse med deres arbejde, ligesom 30 procent har modtaget uønskede eller upassende henvendelser, ifølge Digitalt Ansvar, der samtidig fremhæver, at mørketallene kan komme frem i lyset, hvis vi taler mere om den arbejdsrelaterede digitale chikane.

Gå til lederen. Nu.

Ifølge Digitalt Ansvar går en del af de, som rammes, til den nærmeste medarbejder, men langt fra alle går til deres leder. Det er imidlertid lederen, der har ansvaret for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og derfor gennem Arbejdsmiljøloven og således gennem arbejdspladsens sikkerheds-/arbejdsmiljøudvalg, at håndteringen af chikanen skal tilrettelægges.

Der er stadig mangel på handleplaner ude omkring på arbejdspladserne, såvel de offentlige som de private. Ikke nødvendigvis fordi man ikke vil tage chikanen og dens konsekvenser for arbejdsmiljøet alvorligt, men formentlig fordi arbejdspladserne endnu ikke helt véd, hvordan de skal lægge en politik for beskyttelse mod chikanen. Dette til trods for, at arbejdsmiljøloven i flere år har medtaget digital chikane under psykisk vold, og som sådan er det arbejdspladsens ansvar at beskytte medarbejderne mod at blive hængt ud på nettet.

Man putter med krænkelserne

Personligt mener jeg ikke, man fuldkommen vil kunne komme en digital chikane til livs. Det er alt for let at hænge mennesker ud på nettet omkostningsfrit, men man kan godt begrænse omfanget, hvis en arbejdsplads udarbejder en plan for, at lederen går ind og svarer, fjerner, håndterer chikanøren, lægger en plan for, hvad medarbejder, kollega, mellemleder og TR/AMR skal gøre, når chikanen opstår og frem for alt tager en løbende samtale på arbejdspladsen om, hvad vi vil finde os i lige hér.

Mange tør ikke fortælle om det, de er udsat for, fordi de er bange for at blive kaldt mimoser, eller fordi de kommer i tvivl om de har lavet en fejl. Man putter med krænkelserne.

Men krænkelserne sætter sig som kalk på en badeværelsesvæg, og på et tidspunkt bliver de for voldsomme at håndtere selv.

Man skal ikke håndtere arbejdsrelateret chikane selv. Men fraværet af en politik på en arbejdsplads gør desværre, at mange føler, de selv må klare ærterne.

Det skal ikke være gratis at chikanere

Det er ikke meningen. Vi skal også være mere villige til at rejse sager, der kan føre til egentlige domme, så det kan afskrække andre og få dem til at tøve med at trykke ”Send”. Det er desværre de færreste ofre, der tager kampen op og lægger sag an. Ikke at der ikke gives bøder og fængselsstraf, for det gør der! Men det er svært, når man ikke er offentligt ansat, selv at køre en sag igennem. Det føles ofte, som at man bliver eksponeret én gang til. De offentligt ansatte kan få hjælp på anden måde i kraft af Respektpakken, som blev vedtaget for en del år siden, men også de bør rejse flere sager.

Imidlertid bør denne vanskelighed ikke bremse en seriøs arbejdsplads i at få en politik for, hvad man skal gøre, såfremt en ansat chikaneres. Vi har dog i mange år haft en glimrende arbejdsmiljølov, der fortæller, hvad der skal ske, hvis en medarbejder får en på kassen fysisk.

Jeg er som rådgiver inden for netop dette område forbløffet over, hvor lang tid, det tager virksomheder og organisationer at beskytte deres medarbejdere. For i sidste ende går det jo også ud over arbejdspladsen, at et menneske nedbrydes.

Hvor svært kan det være at gennemgå handleplanerne én gang til og relatere dem til digitale overfald? Det er bare med at komme i gang.

#digitalchikane #arbejdsmiljølov #arbejdsmiljø #hængtudpånettet

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.