Her er det hhv. svært og nemt at netværke (undersøgelse af netværk)
Center for Ledelse og Store Netværksdag-folkene præsenterede i torsdags en undersøgelse af brug af netværk.
Jeg har blogget om det på min anden blog www.borsenmikroblogs.dk/abelone, men her er essensen sagt med Kurt Nielsens stemme, fra CfL:
Når det drejer sig om selve deltagelsen i netværk, var vi interesserede i at se hvilken adfærd, der var vigtigst.
•Umiddelbart ser det ud til, at vi har høje forventninger til os selv og de øvrige netværksdeltagere.
•Det vi lægger vægt på hos os selv og andre netværksdeltagere er,at de viser fortrolighed og tillid og er en god sparringspartner.
•Det er interessant at se at aktiviteter, som involverer vores tid, finder vi ikke så vigtige. Dvs. prioritere at møde op til netværksmøderne og finde og præsentere interessante og relevante cases i netværket.Hvordan ser det så rent faktisk ud, når vi er i et netværk.
•Der, hvor vi ser de største udfordringer, er i forhold til det at investere vores tid i netværket, dvs. forberedelse af indlæg, kommunikation mellem møder og det fysisk at møde op til netværksmøderne.
Lige netop disse områder har stor betydning for kvaliteten af netværket og netværksmødet. Deltager man ikke i et af de relativt få netværksmøder i løbet af et år, bliver relationerne svækket, og det kan gå ud over fortroligheden.
•I forhold til at præsentere cases fra egen virksomhed, så har det ligeledes stor betydning for dynamikken og kvaliteten i netværket. Der ligger en stor værdi i den videndeling og sparring, som opstår på baggrund af disse virksomhedscases.
•Det positive er, at når vi først er sammen med netværket, så oplever vi ikke de store udfordringer –vi er gode til at lytte og stille spørgsmål, være åbne og ærlige, viseinteresse osv.