Hadegruppe-stiftere meldt til politiet

En navngiven medarbejder i den sjællandske kommune Halsnæs har haft en meget ubehagelig oplevelse, da nogle mennesker oprettede ikke kun een, men flere hadegrupper mod vedkommende på facebook.
Kommunen fik først den ene og siden den næste gruppe lukket, og er endt med at melde stifterne til politiet, da medarbejderen også blev truet på livet, ligesom vedkommendes billede blev offentliggjort på siden.
Det er bladet Danske Kommuner, der bringer historien i dag.

– Det er ikke alene helt ude af proportioner. Det er kriminelt og derfor strafbart. Og mest alvorligt: Det er modbydeligt for den medarbejder, det går ud over. Blot fordi man passer sit arbejde efter de retningslinjer, der er givet for at passe jobbet, siger vicekommunaldirektør Finn Gaarskjær til Danske Kommuner. 

Hadegrupper findes der et utal af på facebook, ligesom der lige frem findes grupper mod hadegrupper på facebook. Som regel er de rettet mod større virksomheder og synes i et vist omfang “kun” at samle utilfredse kunder og fungere som platform for luftning af frustrationer.
Nogle gange medfører hadegrupperne en vis presseomtale, ligesom cases bliver hentet af journalister til historier, ofte om kundeservice.

Personligt har jeg ikke tidligere hørt om så groft et tilfælde af hadegruppe mod en kommunalt ansat. Der findes desværre en del hadegrupper mod navngivne enkeltpersoner, ofte i forbindelse med elevers mobning af kammerater.

Hvordan håndtere hadegrupper?
Men hvordan skal man reagere på sådanne oplevelser, hvis man er ansat et sted? Skal man bgynde at svare, skal man forsvare sig selv, skal man overhøre dette , finde sig i det eller hvad skal man egentlig gøre?
Hvad gør arbejdspladsen ? Og hvad hvis det ikke er en hadegruppe mod en enkeltperson ( hvor eksekveringen af en fjernelse naturligvis er det fornuftigste at foretage sig) – men hvad hvis det er en hadegruppe mod virksomheden ? Hvordan skal kommunikationsafdelingen reagere på opdagelsen af en sådan gruppe – hvis den da overhovedet opdager, at der findes sådanne hadegrupper?

Igen og igen vil jeg fremhæve, at det handler om at få taget et kørekort til facebook – og for den sags skyld også de øvrige sociale medier.
Kun ved at sætte sig ind i, hvordan man håndterer den slags medier, kan man på rette måde imødegå trusler eller mindre lødige angreb i hadegrupper.
Hvad enten det er med larmende tavshed – hvilket rigtig mange virksomheder foretrækker – eller det er ved konstruktiv dialog – hvilket nogle får tør bevæge sig ud i.

Struds?
Det er nemlig sådan, at rigtig mange virksomheder dukker sig, når den slags opstår – de overlader til få og fremsynede “vovehalse” at dialogisere på nettet. De få virksomheder får også et par på puklen, får nogle skrammer engang imellem, men får andre gange også nogle meget værdifulde erfaringer.

I længden tror jeg, at de virksomheder og organisationer – i det private såvel som i det offentlige – der tør vove dialogen, vil være dem, der trækker det længste strå, og kommer bedst fra start i forhold til den samtale, som kunderne helt uanfægtet altid vil føre ude på nettet om produkter og ydelser.

Tavshed kan give bagslag.  Derfor er det også godt, at Halsnæs kommune greb ind.
pistol-bagslag

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.