Gryende forståelse for FB-uddannelsesbehov
Berlingske Tidende har hver uge et ledelsesmæssigt dilemma, som de spiller ud med i den ene uge, og får læserne til at reagere på frem til ugen efter.
I sidste uge præsenterede avisen et dilemma, hvor man som teamleder for 13 medarbejere i et firma skulle tage stilling til et stigende brug af facebook i arbejdstiden. og til, at lederkollegerne fik opfordringer til at blive venner med medarbejderne.
Det fiktive firma har i dilemmaet ikke nogen politik for at bruge facebook i arbejdstiden, men har blot henstillet til, at man begrænser den private brug i arbejdstiden.
Firmaets øverste ledelse overvejer nu, hvordan den skal forholde sig til medarbejdernes brug af facebook i arbejdstiden, og avisens spørger sine læsere om, hvordan læseren selv som leder vil reagere.
Stor forståelse for undervisning….:
Læsererreaktioner viser en stigende forståelse for, at der må uddannelse til, frem for et forbud:13% foreslår, at medarbejderne og lederne får en teamdag med en facebook-underviser
22 % vil foreslå ledelsen at tilbyde medarbejene undervisning i brug af facebook og et sådant kursus skal danne grundlag for en kortlægning af behovet for en eventuel facebook politik
Det betyder (set med mine øjne), at 35 %, godt et trediedel af de, der har svaret, forstår, at der er tale om et uddannelsesbehov frem for et forbud.
Det er mere, end jeg havde forventet, og det er – uden at jeg har talmæssigt belæg for min påstand på nogen måde – også et tal, der går den rigtige vej.
….men flest for forbud:
20 % vil sende en mail rundt til medarbejderne med en henstilling til ikke at bruge FB i arbejdstiden,
og 29 % vil forbyde brugen med henvisning til, at man skal mindske risikoen for virus, og for at markere, at udveksling af fødselsdagshilsner og andre FB aktiviteter ikke bør ske i arbejdstiden.
Ledernes Hovedorganisations Rikke Andreasen kommenterer i avisen
Uanset holdning, skal ledelsen melde ud til medarbejderne om de må bruge Facebook i arbejdstiden, mener ledelsesekspert Rikke Andreasen fra Ledernes Hovedorganisation. Hendes holdning er, at frem for at diskutere for eller imod Facebook, skal teamlederen tage stilling til, hvordan medarbejderne kan bruge Facebook i arbejdstiden.
»Lederen kan med fordel tage medarbejderne med i diskussionen, da det ikke giver mening at møde den teknologiske udvikling med et forbud,« siger hun.
Min holdning er ubetinget, at det vil være rigtig dumt for mange virksomheder at forbyde brugen. Det vigtige er og bliver at man tager dialogen med medarbejderne. Medarbejdere er ikke dumme, og de ved godt, hvad der er fornuftigt og hvad der ikke er.
Så giv dem dog den credit at tage en dialog, frem for blot at lukke af.
Jeg synes forbud er et tegn på en usund virksomhedskultur. I stedet for at turde tage fat på evt. reelle problemer griber man til den “nemme” løsning – som i virkeligheden ikke løser noget som helst, blot stiller virksomheden i et dårligere lys.
Har lige set Mikael Lemberg (http://faceblogger.dk/) i Aftenshowet, og er meget enig med ham i hanns argumentation.