Foredrag: Nye bogmarkedsføringsredskaber 12. maj 2011

Linien går direkte fra forfatter til læsr i dag. Forlagene kan nemt blive overflødige - eller kan de?

Internettet myldrer i øjeblikket med tjenester og ydelser, som private aktører tilbyder forfattere til præcis og hurtig markedsføring online. Det er ydelser som:
– Du skriver bogen – Vi laver hjemmesiden og ebutikken.
– Du skriver – Vi laver podcasten og videoen.
– Du skriver bogen- Vi opretter twitter- og facebookprofil.

Jeg holder et oplæg om dette på Forlagskonferencen 2011, torsdag den 12. maj på Hotel Prindsen i Roskilde. Arrangør er campusbooks.
Her er programteksten:

Abelone Glahn, som er forfatter til ”Dit virtuelle håndtryk” og specialist på de sociale medier, viser eksempler på disse tjenester, som enten kan ses som konkurrerende eller som understøttende forlagenes og boghandlernes indsats. *Hun viser eksempler på markedsføring i de sociale medier som onlinegrupper, blogs, Facebook, LinkedIn og Twitter, og afrunder med fem punkter, hun mener, der helt automatisk bør stå på enhver bogs liste over markedsføringstiltag.

Det er udvalgte forlag, der inviteres til konferencen. Skulle du have lyst at deltage, kan du spørge:
Niels Elbæk, CAMPUS Book Service, Jernbanegade 23 B, 4000 Roskilde Tlf.: 4043 9813 campus@campusbooks.dk

Jeg har blogget om dette emne tidligere på Digitalsyndikatet. Her opregner jeg en række eksempler på de tjenester, jeg vil tale mere om den 12.- maj.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.