facebook som intranet

Peter Svarre har begået en god oversigts- og startartikel om Facebook som intranet.
Den bringes i nyhedsbrevet om netværk fra Læringscenter om netværk.

Han adresserer aldersspørgsmålet og egnetheden i den enkelte virksomhed til at tage Facebook til sig som intranet i sidste del af artiklen:

Nogle virksomheder – typisk mindre og videnstunge
virksomheder – vil være oplagte kandidater til at
begynde at eksperimentere med Facebook som intranet,
mens mange større virksomheder med en
ældre medarbejderskare måske skal se tiden lidt
an og være mere forsigtige med Facebook-eksperimenterne.
Ikke desto mindre er Facebook-spørgsmålet
noget, som alle virksomheder bør forholde sig
til, fordi Facebook og andre online sociale netværk
kommer til at sive ind på arbejdspladserne – lige
meget om virksomhedernes ledelse ønsker det eller
ej.

Eksemplet (billedet), virksomheden Serena, beskriver han med, at virksomheden startede med at give medarbejderne en skemalagt time om ugen til at bruge Facebook, men sidenhen udviklede en særlig intranetapplikation, der kunne kombineres med Facebook.

Det kan godt være, at Facebook sluger tid for nogle, men jeg tror også, at det vigtige budskab i denne sammenhæng er, at den enkelte virksomhed tilegner sig viden om, hvad disse mange systemer, som facebook og andre lignende sociale netværk, egentlig gør og kan.

Og først derefter ser, om det er noget, der kan bruges forretningsmæssigt.
Alt for mange kasserer muligheden inden den er undersøgt.

Disse spørgsmål bliver slet ikke stillet om 10 år, hvor mine børns generation strømmer ind på arbejdemarkedet og forventer, at tingene bare er der.

Dog, måske vil der ske det, at det bliver hype for visse trendsettere at arbejde på oldschool arbejdspladser, der slet ikke bruger internettet…..ligesom det bliver hype at være offline også i fritiden. lad os nu se, om man kan lade være med at lade fingrene komme i nærheden af tasterne.

Abelone Glahn

3 kommentarer til “facebook som intranet

  • Man skelner slet ikke mellem ofline og online om 10 år. Jeg tror det hele er én verden. Telefoner og computere bliver bygget ind i alt muligt – og nettet bliver allestedsnærværende.

    Vi sidder jo heller ikke i dag og overvejer om der er strøm/elektricitet eller ej 🙂 – og selv om ganske få mennesker stadig synes det er lækkert med en rigtig primitiv ferie med primus og bål, så er det altså kun med meget stor planlægning og kreativitet (og et ekstremt co2-udslip) at man kan slippe for elektricitet i sin ferie.

    og nej – jeg begræder det ikke – synes det er vildt overdrevet at folk stresser over at være online døgnet rundt – de kan da bare ignorere aktiviteten omkring dem (noget jeg selv praktiserer med stadigt stigende succes 🙂

  • Jeg holdt et foredrag i går aftes under Folkeuniversitetet. Forklarede lidt om mit liv og færden med mange aktiviteter online.
    Da det så var overstået, siger en af tilhørende triumferende: – Jeg har slet ikke computer!

    Det er, som om der skal være krig mellem dem, der synes, livet online er fedt og dem, der synes det er mindre fedt.

    Det er efter min bedste overbevisning en balance. For lidt og for meget fordærver alting, som min mor sagde.

    Først går vi i den ene grøft, så i den modsatte, og til sidst finder vi en mellemvej i ordets bogstaveligste forstand. Det er vel også, hvad der sker i dette eksempel.

    Tese-antitese-syntese ! kunne man også sige.

    Abelone

Trackbacks og pingbacks

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.