Coopetitioner-rivallegue – i aften oplæg om konkollegaskab

Coopetitioners
Jeg skal i aften holde et oplæg om konkolleger i den danske afdeling af Ecademy, en af de hastigtvoksende sociale business netværk.
Tidligere har jeg her på bloggen efterspurgt oversættelse af ordet konkollega, da jeg skulle holde oplægget på engelsk i aften.
(Kom gerne til arrangementet:)
De svar, jeg har fået – også via en engelsk liste – peger i alt for mange retninger, men et af svarene gjorde, at jeg vil holde mig til ordet coopetitioner. Nemlig et svar fra en englænder, der så mindelig bad om, at man ikke opfandt særligt kreerede ord til lejligheden, men benyttede sig af nogle, der i forvejen beskrev det relativt dækkende.
Flere her på bloggen havde allerede da peget på ordet.

Derfor holder jeg mig til coopetitioner, MEN jeg vil inddrage ordet rivallegue, som ekstra forklaring, fordi jeg synes, det smager godt, det klinger godt, det giver mange flere billeder, end coopetitioner. Så en særlig tak til Tina Stiller Petersen, der kom med forslaget.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.