Beskyttelse mod at blive hængt ud på nettet er fleres ansvar

For et par dage siden offentliggjorde FTF en glimrende guide på fire sider og et noget længere Idekatalog på 32 sider om, hvordan man kan undgå chikane af medarbejdere på de social medier.
Et grundigt og virkelig godt materiale, som det er fornuftigt at tygge sig igennem.

Cyberchikane, tegnet af Maria MinardNår den lange udgave, idekataloget, netop kaldes et idekatalog, tror jeg, det er, fordi der rejses en lang række spørgsmål, som det er væsentligt at få debatteret på arbejdspladserne for at finde ud af, hvordan man håndterer en chikane i det øjeblik den opstår, håndterer hjælp den den forulempede efterfølgende, og samtidig får taget fat på at forebygge fremtidige episoder. Der er ingen nemme løsninger og punktvise vejledninger at følge, men en masse spørgsmål, der skal afklares på den enkelte arbejdsplads: Hvem er den typiske chikanør/krænker, hvilken krisehjælp tilbyder arbejdspladsen, hvilke færdigheder i konflikthåndtering har arbejdspladsen brug for- og hvem på arbejdspladsen skal have dem etc etc.
Stærkt nødvendige spørgsmål at afklare!

Arbejdspladsen
Ansvaret for at beskytte medarbejdere ligger i meget høj grad hos arbejdsgiveren, der har pligt til at udarbejde retningslinier for en arbejdsplads’ samlede indsats for trivsel. Mange arbejdspladser, såvel offentlige som private, har endnu ikke en sådan trivselsaftale, hvor tiltag mod cyberchikane behandles, men det er på høje tid, at  virksomhederne tager dette med ind i den eksisterende trivselsaftale.
Når en medarbejder hænges ud på nettet, kan det skade ikke kun den enkelte person, men også dennes familie, omgangskreds, ligesom kolleger og selve arbejdspladsen kan komme i skudlinien. En arbejdsplads’ omdømme kan nemt blive påvirket af en sådan udhængning, så også af indlysende branding- og synlighedsårsager bør arbejdspladser indarbejde chikane og trusler via sociale medier, mail og telefoner i deres trivselsaftaler.  Man kan undres over, at en del arbejdspladser ikke tydeligt ser denne sammenhæng, selv om mange virksomheder for længst har forstået, hvor magtfulde udsagn fra brugere på sociale medier kan være, også når det ikke handler om trusler og chikane.

TR og MED-udvalg
Men Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljørepræsentanter og samarbejds/MED udvalg bærer også ansvar for, at emnet er behandlet på en så tilstrækkelig måde, at man er klar over, hvad der skal foregå, og hvem der gør hvad, den dag, en medarbejder hænges ud. De fleste medarbejdere ved, at de skal gå til TR, hvis de for eksempel får en på kassen af en klient eller trues ved skranken, og naturligvis går de også til deres TR, når de trues på nettet. Og så nytter det ikke noget, at TR ikke er klædt på til at håndtere en sådan henvendelse. En TR og en AMR må også gerne have fingeren så meget på pulsen med deres kolleger, at de er i stand til at opfange nødsignaler fra en medarbejder, som måske går og putter med igennem længere tid at være blevet chikaneret fx på SMS eller facebook, men som kvier sig lidt ved at fortælle det af angst for ikke at blive taget alvorligt.

Medarbejderen
Også medarbejderne selv bør være klar over, at deres opførsel kan afstedkomme reaktioner, som kan være endog meget voldsomme. En grundig samtale om, hvordan man undgår at skabe konflikter kan være vejen frem. Det er ganske tankevækkende, at det første facebook-indlæg, der kom på FTFS facebookside, da de offentliggjorde guide og idekatalog forleden, kom fra en borger, der beskrev sit syn på medarbejdere, der opdigter falske historier og selv har truende adfærd over for borgerne.

Gør det NU
Jeg har i de seneste to år skrevet en del om dette, idet jeg igen og igen får henvendelser fra mennesker, der er kommet i klemme, og desværre oplever, at deres  arbejdspladser er meget, ja, overraskende meget tøvende over for at hjælpe medarbejderen. Mange virksomheder aner for eksempel simpelthen ikke, hvordan man foretager den simpleste registrering af beviset for en chikane.
Min oplevelse er, at dette er så nyt et område, at man endnu ikke har beredskabet klart, og også tøver, fordi man ikke helt kan forestille sig, det ske. men tro mig, det kommer til at ske for rigtig mange!
Det er kun ganske få arbejdspladser, der har sådanne politikker; jeg må her rose for eksempel Kreds68 af Danmarks Lærerforening, der har arbejdet med vejledninger til skolelærere, der kan blive hængt ud af elever, forældre og andre lærere. (disclaimer – jeg har bidraget)

…inden det er sket for dig eller din kollega.
Trivselsaftaler er som regel blevet revideret, først efter at der har været ubehagelige episoder, som har påvirket en medarbejder og dennes arbejdsplads.
Nu ligger der materiale til at komme i gang med processen.
Så tag fat i både guide og idekatalog og gør noget ved det på arbejdspladserne, før der er en kollega – eller du selv – der er kommet i klemme.

 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.