Bedre sent end aldrig – gå selv! Lad mig guide dig!

Så er det i 2015, du går selv!

Så er det i 2015, du går selv!

Først var der 70 tilmeldt og 70 på venteliste. Så blev der oprettet et nyt kursus for de 70 på venteliste. Så blev der holdt et tredje, hvor der var 30 tilmeldte. Og til slut var der et tilsvarende antal tilmeldt fortsættelseskurset nogle uger efter!
Jeg troede ikke mine egne øjne, men den var godt nok: To afdelinger i HK (hovedstanden og Stat) har her i foråret tiltrukket 200 deltagere til to forskellige kurser, hvor jeg giver praktiske råd og vejledning i at starte egen virksomhed.
Og det har været virkelig sjovt at høre, hvad de forskellige deltagere ville starte, og deres bevæggrunde for at ville gå selv i en moden alder. Mest af alt har det været, fordi deltagerne gerne ville realisere en drøm, fordi de var trætte af chefer, og fordi de ville bestemme selv.
Det var også mine egne bevæggrunde, da jeg gik selvstændig i 1999. Måske allermest det med at bestemme selv.

Bogen til den, der vil begynde for sig selv i en moden alder

Bogen til den, der vil begynde for sig selv i en moden alder

Flere og flere modne voksne, der har været på arbejdsmarkedet et godt stykke tid, overvejer at tage springet fra lønmodtager til selvstændig af mange forskellige årsager. Fælles for dem er, at de på den ene side har kortere tid at løbe på, før forretningen skal give overskud, og at de på den anden side heldigvis besidder en kernekompetence, der kan formes til et levebrød. Men hvordan?

De mange spørgsmål, der opstod i kølvandet på mine korte kurser i København har fået mig til at åbne et heldagskursus i komfortable og meget realistiske omgivelser, nemlig i min egen virksomhed, som jeg driver fra en gammel skole på Falster.
Og tidspunktet for kurset ligger, så det passer med, at man skal gå og tænke lidt over tingene, inden man tager springet. Så kurset ligger tirsdag den 14. juli i år.

Kurset giver en praktisk hjælp til dig, der på en professionel måde ønsker at forberede springet til egen – foreløbig – lille virksomhed.

Fra en af Abelone Glahn første sommerskoler

Fra en af de første sommerskoler

Hvad bør man overveje før start, hvordan kan man stille realistiske krav til selvledelse, hvilke faldgruber kan forventes i dagligdagen, hvordan prissætter jeg mig selv – og hvordan sælger jeg mig selv er nogle af de væsentligste spørgsmål, mange stiller sig før springet tages. Hvordan kan jeg håndtere markedsføring, netværk og økonomi, hvad med mit økonomiske sikkerhedsnet, og hvad hvis jeg bliver syg? Og ikke mindst, hvor længe kan man/vil man blive ved.
I løbet af denne hele denne kursusdag går vi forudsætningerne igennem på en meget praktisk måde, så du bliver i stand til at tage beslutningen på et mere kvalificeret grundlag og får stillet dig selv de vigtigste spørgsmål.
Undervisningen bliver en kombination mellem teori og praktisk øvelse med dig selv som udgangspunkt.
Der bliver serveret lækker mad undervejs, både morgenmad, frokost og eftermiddagskage.

Tør du tage springet ?TAG SPRINGET !
Undervisningsmaterialet er bogen 50+ og nystartet, som indgår i kursusprisen.
Se evt om redskaber mm på www.50plusognystartet.dk
Du tilmelder dig her:
pris 985.- kroner for en hel dag. (Medlemmeraf DJs Freelancegruppe halv pris)

 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.