Ansattes lovbrud på facebook

Det er ikke kun tidsforbruget, der kan være kritisk for en virksomhed, hvis medarbejdere bruger facebook.

Jeg har tidligere blogget om hvad der kan gå galt, når man som ansat benytter de sociale medier, hvor oplysninger, udsagn og billeder flyder lidt vel rigelig hurtigt engang imellem.

For at komme lidt mere ned i materien har jeg spurgt advokat Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender, von Haller  og Dragsted, om en uddybning af de områder, hvor ansatte kan komme til at konflikte med forskellige lovgivninger i deres færden på nettet.
BVHD oplever i stigende grad henvendelser fra virksomheder og myndigheder, der ønsker en vurdering af de juridiske forhold omkring ansattes brug af Facebook og andre Web 2.0 tjenester som fx Flickr, Linkedin m.v. 
BVHD har lavet vejledninger og retningslinjer for brug af netop Facebook og andre sociale tjenester.

Peter Lind Nielsen siger:

Ytringsfrihed, men…
– Man har selvfølgelig – også som ansat – ytringsfrihed, men det er naturligvis under ansvar for anden lovgivning.
Det betyder, at man ikke kan forbyde de ansatte at skrive på fx Facebook (slet ikke i fritiden) eller lægge billeder op, MEN at det skal ske under respekt af anden lovgivning og det vi jurister kalder ”almindelige retsgrundsætninger” .
 
– Umiddelbart skal man som ansat altså overholde straffeloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser m.v.), ligesom man skal overholde persondataloven. Det medfører for eksempel, at man skal have tilladelse til at lægge billeder af andre på nettet, og i princippet til at lægge personoplysninger om andre op på nettet.
 
Fotos uden tilladelse
– Men netop som ansat er der flere andre forhold, man skal være opmærksom på. Er det billeder, vi taler om, kan der være et fotoforbud.
Tager man billeder i private virksomheder af fx kollegaer, skal man både have tilladelse til at tage billedet af arbejdspladsen, men også af den ansatte, hvis man vil lægge billedet på fx Facebook eller Flickr.
Problemet med billeder på nettet opstår blandt andet, fordi mange mobiler har kamera: Det er nemt sidst på aftenen lige at knipse et par billeder af fulde kollegaer til en firmafest. men man må altså ikke lægge dem ud: Som ansat har man selvfølgelig ret til at slå sig løs til en firmafest, uden at der tages billeder, der havner på alle mulige sites, uden at man har givet tilladelse.
 
Erhvervshemmeligheder
– Et andet forhold, man som ansat skal være opmærksom på, er erhvervshemmeligheder og interne oplysninger, der ikke er beregnet til at blive spredt til personer uden for virksomheden. Det gælder for eksempel omsætningstal, oplysninger om kunder m.v.
– Som ansat må man naturligvis ikke sprede erhvervshemmeligheder eller for den sags skyld forretningsinterne oplysninger. Det følger af såvel markedsføringsloven som almindelige ansættelsesretlige grundregler.
 
Illoyalitet
– Et tredje forhold er den almindelige loyalitetspligt, man har som ansat jf. almindelige ansættelsesretlige grundregler. Optræder man illoyalt kan det få ansættelsesretlige følger lige fra bortvisning, opsigelse eller advarsel. Det kan fx være, at man skriver nedsættende om en kollega eller chef, eller virksomhedens produkter eller kunder. En statusopdatering fra en Coop-ansat på Facebook som fx ”Hold kæft min chef er et røvhul” eller ”Hvorfor er Kvickly’s kunder altid så pisse irriterende” kan betragtes som illoyalt.
Endelig kan man som ansat være skyld i at arbejdsgiveren får en markesdføringssag på halsen, fx hvis en medarbejder i Sportmaster opretter en ”Intersport Suck’s” gruppe.
 
Blogs , Linked In mm
– Ovennævnte er jo også relevant ved blogs og Linked In, men først med Facebook – som jo er blevet alles ”fattigmandsblog”  –  er problemet blevet meget aktuelt.
 
Overtrædelser kan undgåes
– Så kort fortalt gælder ALLE love også for Facebook og andre sociale medier. Problemet er, at det jo ofte ikke er en lille lukket kreds af personer, der ser det, man skriver (især ikke hvis man ikke ”lukker af” på Facebook).
Der var måske aldrig nogen, der fandt ud af, at man til en familiefest talte nedsættende om kollegaer, chefer og virksomhedens produkter, men nu er man lige pludselig på Facebook og ”venner” med kollegaer og chefer, som kan se det man skriver!

Læg dog en facebookpolitik!
Så vidt Peter Lind Nielsen. Min konklusion er, at man skal sætte sig med sine medarbejdere og lave en politik for “medarbejdernes færden på internettet”.

Man har formentlig allerde en, da mange virksomheder har taget stilling til brug af e-mail og surfing i arbejdstiden ( men jeg har sjovt nok ikke set mange, der snakker om tidfordrivspil som Syvkabale, der stadig storttrives på mange virksomheder…).

Nu er tiden kommet til at sammensætte en ordentlig politik for netbrug i arbejdstiden.