Kom tættere på konkollegaskaber (arr i København)

Et konkollegaskab er et professionelt samarbejde mellem to mennesker, der kan betragtes som konkurrenter, men som vælger at betragte sig mere som kolleger uden at glemme konkurrenceincitamentet.

Begrebet er “opfundet” af min nærmeste konkollega juristen Margrete Bak og vinder mere og mere indpas som begreb, der dækker samarbejdspartnere med hvem man indgår et mere eller mindre forpligtende netværks-samarbejde med.

Margrete Bak og jeg, Abelone Glahn er nærmeste konkolleger. Det er Margrete, der har opfundet ordet

Margrete Bak og jeg, Abelone Glahn er nærmeste konkolleger. Det er Margrete, der har "opfundet ordet"

Jeg vil gerne folde dette begreb lidt mere konkret ud og har fundet er godt sted at gøre det i, nemlig i det dejlige netværkssted, La Oficina, som jeg tidligere har blogget om.

De åbner dørene for deres medlemmer, og jeg har fået mulighed også for at invitere.
Kom til et gratis arrangement om konkolleger

i det spændende nye hus, hvor konkolleger mødes,
La Oficina på Frederiksberg
Onsdag 26. november kl. 17.00-18.30, i Salen
Suomisvej 4, (en sidevej til Vodroffsvej ned mod Søerne)


Sådan samarbejder du med kon-kolleger

Selv om man ønsker at kunne drive sin virksomhed i forholdsvis lille målestok, er det ikke det samme som,
at man ikke har ambitioner om vækst, bedre og sjovere opgaver, større omsætning, stærkere netværk og mere interessante kunder.

Men hvordan vokser man uden at miste den frihed, der ligger i at være enten kun sig selv eller forholdsvis få?

Et af svarene er i Konkollegaskab:

Konkollega består af ordene Konkurrent og Kollega.

På denne eftermiddag vil Abelone Glahn sætte fokus på, hvordan du kan afsøge samarbejdsflader, hvad du kan opnå ved at indgå i konkollegaskaber, hvordan du håndterer konkurrencen og undgår ”myrekrig”. Der vil blive lagt særlig vægt på, hvordan man skruer en aftale sammen og undgår faldgruberne.

Relevant litteratur: ”Mikrovirksomheder med vokseværk”, som jeg har skrevet sammen med min nærmeste konkollega, juristen Margrete Bak
samt ”Har vi en aftale – rettigheder, kontrakter- og faldgruber” af Peter Lind Nielsen

Jeg har tidligere blogget om hans udmærkede skabeloner til samarbejdsaftaler, NDA (nondisclosureagreements) mv. her

Arrangementet er gratis, og du er velkommen til at tage en gæst med.

Benyt denne lejlighed til at se det nye netværkssted “La Oficina”
Ved mødets start fortæller indehaveren Lars Billeschou kort om La Oficina og baggrund og koncept.
Og på et tidspunkt bliver der naturligvis lejlighed til at se hele huset for dem, der har lyst.

 

Tilmelding: info@laoficina.dk Skriv lige, at du har set det omtalen af arrangementet hos Abelone
Det koster ikke noget at deltage, og der kan købes kaffe, vin øl, vand i baren til fornuftige priser.

 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.