Hvad gør du ved virtuelle lussinger?

Enhver på en arbejdsplads véd, hvad der skal ske, hvis en medarbejder får en på kassen af en kunde eller en klient. Der er faste procedurer for, hvem der skal underrettes, hvordan medarbejderen skal forholde sig, og hvordan man bag efter tackler efterspillet.

Den slags faste procedurer findes desværre kun sjældent, hvis en medarbejder modtager truende SMS’ser over en længere periode, får hademails og truende meddelelser, hænges ud på en hadeside på facebook, chikaneres på twitter eller filmes i det skjulte og genser sig selv i en  måske ophedet diskussion på en video på YouTube. Alt sammen noget, der kan spredes lynhurtigt til mange tusinde.

Igennem et par år har jeg rådgivet virksomheder og institutioner, medarbejdere i offentlige såvel som private job i hvordan et sådant overgreb skal håndteres. Jeg har været – og er stadig – meget overrasket over, at der tages så let på situationen fra mange virksomheders side. Det er, som om man ikke forstår, hvor hårdt en virtuel lussing kan slå, både på medarbejderen selv, og på kolleger, som rammes, og på omdømmet for en virksomhed.

Medarbejderen er kernen i en virksomhed, og medarbejdere skal beskyttes.

Jeg har skrevet en længere artikel i det seneste nummer af Kommunikation og Sprogs magasin. I den gennemgår jeg, hvad man selv skal gøre i situationen, hvad man kan gøre for at modvirke følgerne, og hvad især kommunikationsafdelingen eller den kommunikationsansvarlige skal gøre for at forebygge lignende situationer.
Læs hele artiklen her, hvor en jurist også giver sit besyv med om det lovmæssige.
(Du skal hen til side 30, før du finder artiklen.)