Vi bør undersøge effekten af mikrovirksomheder.

Vi mangler arbejdspladser i Danmark, derfor fokuserer regering og erhvervsliv pt. voldsomt på at få igangsat nye virksomheder. Så mange er iværksættertiltagene, at ingeniørforeningens medlemmer i Berlingske forleden kaldte det en administrativ byrde at orientere sig om, hvilke af de mange tiltag, de kan bruge til noget i deres nystartede virksomhed.

Det er meget fornuftigt at sætte noget i værk, hvor man synes, noget er galt. Men engang imellem kunne det måske bedre betale sig at se på dem, for hvem det går godt, og fremme væksten af dem, i stedet for hele tiden at fokusere på manglerne.

                     Omkring 160.000 lever i dag mere eller mindre fuldtid som freelancer eller med selvstændig mikrovirksomhed. Jeg selv er en af dem og trives rigtig godt. Alene eller sammen med andre i netværk driver vi jobskabende virksomheder, som i kraft af den viden, vi tilfører andre virksomheder, skaber vækst.Â

Der er plads til mange flere, og det er dokumenteret i en undersøgelse om ”Atypisk beskæftigelse” fra 2001, at vi er langt mere tilfredse end lønmodtageren, får arbejdsliv og privatliv til at hænge bedre sammen, udnytter flere af vore kompetencer, selv om vi rent faktisk arbejder mere, længere og hårdere. At få flere ansatte, større lokaler, flere ansatte, mere lager er snarere mareridt end fremskridt for sådan nogle som os. Men det betyder ikke, at vi ”har meldt os ud” af det almindelige arbejdsmarked for at ”realisere os selv”. Vi er ikke bare en flok egotrippere – vi vil gerne vokse, i omsætning og i indflydelse og helst sammen med andre.

Desværre er denne ”effektvækst” stadig et overset potentiale i den traditionelle erhvervs- og beskæftigelsespolitik. Blandt andet fordi vi ikke nødvendigvis er særlig synlige, og fordi der endnu ikke er lavet en undersøgelse af, hvilken virkning midlertidig spidskompetence får for virksomheder, der hyrer viden ind.

                     Det er dokumenteret, at højtansatte giver vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder. Erhvervsministeriet, beskæftigelsesministeret og videnskabsministeriet kunne med fordel gå sammen om at undersøge, om ikke også dette gælder, når de højtuddannede vidensarbejdere blot er midlertidigt tilknyttet. Vi har brug for reelle tal at forholde os til.

Sektoren er ubetinget en katalysator for vækst: Videnservice er Danmarks væksterhverv nummer et, og gennem sin rolle som rådgiver for andre sektorer bidrager videnservice til vækst og værdiskabelse i andre erhverv. Der ligger et hav af vigtige virksomheder gemt her, og ved at fokusere på, hvad der driver dem frem og fremme de faktorer, kan man få endnu flere til at starte egen virksomhed – som med tiden kan blive til Gazeller – hvis det altså er dét, de vil !