Oplæg: Virtuel Employer Branding og rekruttering 19. maj 2011

Employer Branding på nettet forudsætter klog aktivitet på nettet

Employer Branding på nettet forudsætter klog aktivitet på nettet

Anvender du LinkedIn, Facebook og Twitter optimalt? Det spørgsmål stiller HR og rekrutteringsvirksomheden Randstad og Personalecheferne i fællesskab, når de holder en konference om emnet Employer branding og rekruttering i en digital verden.  Det sker i København den 19. maj.

Jeg er inviteret til at holde et oplæg, og teksten til oplægget kommer her:

HR-branchen får ikke altid fuldt udbytte af de mange muligheder, som de sociale medier giver. Skønt der ligger en let tilgængelig fordeli employer branding og kandidatsøgning via LinkedIn, Facebook, Twitter og blogs, er der stadig alt for mange, som ikke har tilstrækkelig fokus på brugen og udbyttet af de sociale medier.

Randstad og PID ønsker med dette seminar at øge HR-branchens bevidsthed og viden om disse muligheder. Abelone Glahn, der er kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen ”Dit virtuelle håndtryk”, giver et fyldigt indblik i dine muligheder for:

· At arbejde praktisk med employer branding på nettet
· At søge, finde og validere ansøgere på nettet
· At opslå stillinger på de sociale medier
· At afkode nettets sprog og forstå den næste generations kandidater

Oplægget vil yderligere berøre, hvordan virksomheder kan arbejde professionelt på en af de mest anvendte platforme, LinkedIn, samt fokusere på, hvordan du selv kan forbedre det virtuelle håndtryk med henblik på at fremme din egen karriere.

Abelone Glahn

3 kommentarer til “Oplæg: Virtuel Employer Branding og rekruttering 19. maj 2011

  • Kirstine Dupont
    13 årsiden

    Hej Abelone

    Jeg er kandidatstuderende på Handelshøjskolen i Århus og er p.t. ved at skrive en opgave om employer branding med fokus på fastholdelse af medarbejdere.
    De fleste artikler og blogs vedrørende brug af sociale medier i virksomheders employer branding strategi har fokus på rekrutteringsdelen. Men har du nogle erfaringer med hvordan virksomheder effektivt kan bruge sociale medier til den interne del af employer branding? Jeg er velvidende om, at employer branding er en diciplin, hvor der er stor kohæsion mellem den eksterne og interne del, jeg synes bare det er interessant, hvordan flere virksomheder udelukkende fokuserer på rekruttering af nye medarbejdere, og “glemmer” hvor vigtige de nuværende medarbejdere er for deres employer brand.

    Tak for en rigtig spændende blog 🙂

  • Undskyld at jeg har været så længe om at svare. Du har ret – der bliver næsten ikke fokuseret på det interne, men mest på det eksterne.
    Jeg har skrevet en del indlæg om det, hvor omdrejningspunktet er alumnifastholdelse:
    https://www.abeloneglahn.dk/?s=alumni
    Jeg ser store muligheder i de sociale medier for branding af virksomheden gennem en aktiv indsats på de sociale medier. Medarbejdergrupper er fx indlysende, hvad enten de er på LinkedIn eller ( lidt dristigere) på facebook, men også gennem en meget konkret og bevidst ambassadørstrategi, idet medarbejderne er de bedste til at fortælle, brande, en virksomhed gennem deres udsagn udadtil. Hvis det er fedt at arbejde et sted, fortæller man det gerne, og dét er langt mere troværdigt, end at virksomheden fortæller, hvor fed den er.
    Det spænder for vidt at skrive mere om her, men jeg vil også gerne henvise dig til alumnia.no:
    Jeg har en kollega, der beskæftiger sig meget med alumniprocessen og fastholdelsen:
    Kerstin Marthinsen i Oslo: http://www.alumnia.no/bedriftsnettverk.html

    vh
    Abelone

  • Maja Maria Nielsen
    12 årsiden

    Hej Abelone

    Er der mulighed for at læse dine slides fra oplægget i foråret?

    Med venlig hilsen
    En nysgerrig stud. mag i Medievidenskab, Aarhus Universitet

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.