Hvilke netværksbøger vil jeg anbefale?

Jeg bliver tit spurgt, hvilke bøger, jeg vil anbefale om netværk.
Der er en del på markedet, både nyere og gamle.
Dem, jeg ender med at ville anbefale, og som er på dansk er følgende, og begrundelserne står nedenfor hver enkelt:
Dit professionelle netværk
Selvfølgelig mine egne to allerførst:
Abelone Glahn: Dit professionelle netværk – sådan tænder du kontakterne
Børsens Forlag 2004
(Første del handler om fysiske netværk. Nem at gå til.
Anden del handler om, hvordan man opbygger onlinecommunities og faciliterer onlinenetværk. Dette har jeg ikke fundet i nogen af de andre danske bøger på markedet)

Dit virtuelle håndtryk
Abelone Glahn: Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet
Børsens Forlag 2007
(Foreløbig eneste bog, der adresserer alle de nye teknikker til at netværke med så som
LinkedIn, MySpace, og andre onlinegrupper. Bogen afmystificerer alt det nye og hjælper læseren med at vælge til og fra, så al tid ikke går foran computeren)

netværk på godt og ondt
Klavs Kjøller: Netværk på godt og ondt – magtmisbrug for begyndere
Borgen 2004
(Dejlig provokerende i sin holdning, der vel kan summes op til, at “netværk er, når to eller flere skylder hinanden en tjeneste”. Beskriver ganske godt fælderne i nepotisme og misbrug af netværk. Jeg er dybt uenig med et par af pointerne, men vigtig er bogen !)


Christian Stadil: Netværk dig til succes
Schultz 2006
(nem at gå til, meget overskuelig, gode strategier, bedste alternativ til min egen bog 🙂 )

Facilitering af netværksgrupper
Tore Wanscher , Andreas Rønne Nielsen og Maria Rørbæk
Netværkstedet – håndbog i design og facilitering af netværk
Jurist og økonomforbundets Forlag 2007
(helt spritny, beskriver primært hvordan man opbygger og driver  fysiske netværksgrupper. Der er en del øvelser og cases fra forfatternes egen verden. Bogen er skrevet til DJØFfere, men kan godt bruges af andre.  Der findes to-tre andre netværksbøger med dette fokus, men denne synes mest opdateret og overskuelig)

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *