Dit virtuelle håndtryk

I Berlingske i dag bringes en artikel under overskriften "Din chef googler dig". Den handler om, at flere og flere bliver undersøgt via nettet, før man møder dem. Man skulle egentlig tro, at alle kendte til dette, men det er gået op for mig, at det rent faktisk kommer som en overraskelse for mange. En hel del har aldrig prøvet at google sig selv og bliver temmelig overraskede over, hvad de finder – eller netop ike finder – om sig selv, når de søger på ders eget navn. og det de finder, er ikke altid det, de håbede at finde….
Jeg har igennem lang tid nævnt dette under foredrag om netværk og er begyndt at gøre mere ud af dette, da jeg tror, en masse mennesker vil have rigtig godt af et "eftersyn" af deres professionelle onlineprofil. Derfor går jeg oftere og oftere ud med foredraget/kurset Dit virtuelle håndtryk.
Her er den midlertidige, temmelig interimistiske side om foredrag og kursus. Og dette vil også være titlen på den bog, jeg er ved at skrive, igen til Børsens Forlag om onlinenetworking – Det virtuelle håndtryk – om at skabe synlighed med sin onlinetilstedeværelse.

Abelone Glahn

Én kommentar til “Dit virtuelle håndtryk

  • Det er en fantastisk god idé at skrive en bog om det. Jeg sad også med den overvejelse om, hvornår det vender, så der ikke er nogle, der IKKE bruger Google i screeningsprocessen.

    Derudover så synes jeg det var ærgerligt at artiklen havde sådan en negativ “pas på” vinkel – for det meste er jo positivt. Så googler man en person og finder ud af, at han har arbejdet samme sted som en af ens venner – eller man googler og finder frem til at vedkommende har gået på samme kursus eller at der er andre fælles referencer ude i verden, som man kan bruge til at slå en stemning an med – og det er da for det meste kun gode og oplysende informationer man finder om folk.
    Trine-Maria

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *