Stille glæde over det danske uddannelsessystem

Lotte Lund Larsen og Christie Stauning Andersen gav en professionel præsentation på IR9 om mobilisering via SMS

Lotte Lund Larsen og Christie Stauning Andersen gav en professionel præsentation på IR9 om mobilisering via SMS

I disse dage holdes i København på ITU den 9. internationale konference for internetforskere, InternetResearch 9.0.

Tre -fire dage fyldt med oplæg fra forskere fra hel verden, som kommer og præsenterer deres seneste resultater. jeg vil gerne blogge om nogle af de oplæg, der har været mest interessante på førstedagen, men jeg vil starte med at udtrykke en stille glæde over det danske undervisningssystem og over den prioritering, som man laver i forhold til at lære de studerende at fremlægge på en forståelig måde.
Jeg er selv mor til tre børn, som i gymnasiet lærer at fremlægge, og jeg er utrolig glad for, at de får den færdighed med sig.

Efter en hel dag, hvor jeg har fulgt præcis 22 oplæg, er det med stolthed, jeg konstaterer, at den mest forståelige og klareste præsentationer kom fra en dansk bidragsyder.

Mange af præsentationerne var usammenhængende, umulige at få overblik over, enten totalt overlæsssedee slides eller tilsvarende ultrakorte og intetsigende med tilfældige og distraherende illustrationer og en hel masse uklar tale.

Den præsentation, der virkelig tog prisen for bedste fremlæggelse i går, var en fremlæggelse om brugen af SMS under aktioner i forbindelse med et nyt ungdomshus i København.

Professionelt, forståeligt, smukt bygget op og klart formuleret. Den blev foretaget af de to studerende ved ITU, Christie Stauning Andersen og Lotte Lund Larsen. “When new media mobilize grassroots – a study of young peoples use and meaning og nem media in mobilization”. Jeg vender tilbage for at blogge om selve indholdet af deres meget spændende oplæg.

At de evner at fremlægge ordentligt, skyldes sikkert også deres personligheder, men min påstand i dag er, at den gode præsentation også siger lidt om det danske skolevæsen, der igennem nogle år har forsøgt at lære studerende også at kunne præsentere sit stof.

Hvad de også gjorde, var meget forbilledligt at skrive på sidste slide, hvor man kunne få mere information – for selvfølgelig havde de studerende selv købt et domaine for at blogge om deres speciale, og selvfølgelig havde de også lagt et link til præsentationen på et sted, som vi andre kan hente den ind via.
Så ikke alene var det en god præsentation, den var også skrevet i et ønske om at dele viden med andre.

Jeg siger ikke, at alle danskere er gode til at præsentere, eller at alle andre er dårlige. Jeg siger, at det kan betale sig voldsomt at arbejde med at lave gode præsentationer.
Selv er jeg vild med Guy Kawasakis korte forklaring på, hvordan man laver en god præsentation efter 10-20-30-reglen:

Kun 10 slides
på 20 minutter
og skrevet med ikke mindre end font 30

Nyd selv videoen, hvor han fortæller om den:
10 slides på 20 minutter og ikke mindre en font 30

Abelone Glahn

4 Responses to “Stille glæde over det danske uddannelsessystem

  • Tusind tak for de fine ord!

    Vi går begge meget op i at servere vores budskab(er) forståeligt og interessant for dem der lytter og ser på. Så det er utrolig dejligt at høre, at det lykkedes!

  • Det er bare skønt at høre:-)

    Og især, at du har lagt mærke til at vi gerne vil dele vores viden med andre.

    Tusind tak.

Trackbacks & Pings

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.