Om falske profiler på facebook
DR-Nyheder bringer med metroexpress som kilde en historie i dag om, at hver 3.facebook.-proil er falsk. (jeg har ikke kunnet finde den på metroexpress.dk, så derfor linker jeg til DR).
Op til 40 procent af alle nye profiler på Facebook er nemlig falske, og mange af dem har skjulte motiver, vurderer en rapport fra det internationale sikkerhedsfirma Cloudmark ifølge kilden. Motiverne er at kunne markedsføre produkter hurtigere, stjæle identiteter med henblik på fx økonomiske forbrydelser og at kunne sprede virus.
Jeg er selv i tvivl ,om det gælder for danske profiler endnu ,at så stor en procentdel skulle være falsk, alene af den årsag, at danske virksomheder endnu ikke har taget facebook til sig kommercielt i nævneværdig grad. I takt med, at virksomhederne lærer at bruge facebook, vil der formentlig ske en stigning i antallet af falske danske profiler også.
Men jeg har svært ved at være hysterisk bange for det, fordi Danmark er så lille et land, at vi næsten kender hinanden på forhånd, inden vi linker på facebook; derfor tror jeg, vi i højere grad vil være sikre på, at vi linker til “rigtige mennesker”.
At man så kan tage oplysninger fra facebook profiler og bruge dem til at skabe en falsk identitet med, er så en anden og meget nem sag også i Danmark, fordi vi er så godtroende og så lidt skeptiske over for facebook, at vi gladeligt lægger ting ud, der bestemt kan misbrugres af andre.
Ser man alene på problemet med at knytte sig til folk, der har en falsk identitet, kan jeg anbefale, at man sætter sig ind i, hvordan man opdeler sine “venner” . Er man i tvivl om en person, der henvender sig, så læg personen i en mappe med “ukendte venner” og sæt profilen til, at vedkommende kun kan se den begrænsede udgave.
Jeg synes umiddelbart at det tal lyder meget højt, men lad det ligge.
Mht. falske profiler, så er jeg sikker på at det er noget Facebook sagten kan få styr på, hvis det bliver et problem for brugeren.
Sociale netværk og de menneskelige relationer er relativt gennemsigtige for en algoritme. Når jeg kigger på min profil, så ser jeg, at mine kontakter kender hinanden på kryds og tværs. Det er derfor at Facebook kan anbefale mig nye venner.
Hvis jeg lavede en profil og tilføjede folk på kryds og tværs, så ville det hurtigt kunne ses at der ingen realtion var mellem mig og de personer.
Hvis Facebook ville gribe ind over for dette, så ville det være ganske simpelt.