Ole Aabys vigtigste journalistfif

Lige før påske døde min første virkelige læremester i journalistik, journalisten og oplæseren Ole Aaby.  Mesteroplæser. Sproglig perfektionist, og suveræn til at skrive en tekst, som kunne læses flydende op, uden at man snublede i ordene.
Han var også en drillepind med en ræv bag øret.

Som helt grøn journalistelev på Radioavisen lærte jeg i den grad at skrive telegrammer af ham. De skulle være velegnede til at læse op, ikke kun af mig selv, men af andre, der fik dem med ind foran mikrofonen. På min allerførste dag i praktik stak Ole Aaby mig et telegram i hånden, et, som han netop havde revet af fjernskriveren, som det hed dengang. Han smilede alfaderligt og bad mig om at skrive telegrammet om til noget, der kunne læses op i den næste udsendelse.
Ole Aaby var  indbegrebet af Radioavisen med alt, hvad den rummer af tradition og troværdighed, og jeg gjorde mig virkelig umage. Men da han havde kastet et blik på resultatet, bad ham mig om at tage det i hånden og gå ind i rummet ved siden af: Her lå redaktionssekretariatet, hvor vel en seks-otte seriøst arbejdende kolleger sad.
Han tøvede lidt og bad mig så om at gå yderligere nogle meter væk, ind i rummet ved siden af igen. Det var her, de seje udenrigsjournalister sad.
De skævede op til mig, og det dæmrede langsomt for mig, at det ikke var første gang, de havde oplevet denne “praktikantens ilddåb”.

– Læs det så op for mig, sagde Ole Aaby, nu vel at mærke omkring 30 meter væk. – Højere, højere, opfordrede han, og til slut råbte jeg telegrammet tværs gennem de to rum.

Pinligt var det for en grønskolling som mig, men lærerigt, for jeg opdagede, at for at kunne råbe dette telegram så langt, måtte jeg ændre ordvalget, så jeg hurtigt kom til sagen, brugte et sprog, der ikke rejste flere spørgsmål end det besvarede, og undlod indskudte sætninger.
Det lærte jeg i 1977, og jeg bruger det hver dag!
Først og fremmest til at øve mig i, hvordan jeg kan præsentere mig kort, fortælle hvad jeg laver på en fængende måde og få sagt det i et sprog, der er til at forstå. Dernæst i alle de sammenhænge, hvor jeg hurtigt skal fange opmærksomheden, for eksempel når jeg skal formulere en pressemeddelelse eller tekst til en hjemmeside. Det lyder nemt, og det bliver det med tiden, men det er ikke nødvendigvis nemt i begyndelsen.

Jeg opsummerer lige, og prøv så selv at råbe din næste tekst!
– Kom til essensen hurtigt
– Fat dig i korthed
– Undgå for mange indskudte sætninger
– Undgå ord, der rejser flere spørgsmål, end de besvarer

Ære være Ole Aabys minde – og hvis du har glemt, hvem han var, så genhør hans stemme her – så er du ikke i tvivl.
Måske vidste du ikke, det var Ole Aaby, men stemmen, den kender du givetvis.