Offentligt ansatte på facebook må meget

Offentligt ansatte må faktisk ytre sig en del friere end de privatansatte

Offentligt ansatte må gerne må ytre sig offentligt på sociale medier – så længe de ikke overtræder bl. a tavshedspligten.
Dette blev slået fast igen, da en sygeplejerske fra Holbæk forleden vandt en sag for uberettiget fyring, efter at opmanden afgjorde, at de opdateringer, hun havde lavet på facebook, og som omtalte patienter, ikke overskred grænserne for tavshedspligt.

Sygeplejersken, der kom fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus, udtalte sig i 2009 om to hændelser, der involverede patienter, på  facebook.  Nu har hun i et afskedigelsesnævn fået opmandens ord for, at afskedigelsen var urimelig, og hun vil modtage en erstatning på 75.000 kroner. Det skriver DAGBLADET Ringsted

Ytre sig på egne vegne
Det er fuldkommen korrekt, at man ikke må udtale sig i strid med sin tavshedspligt, men i dette tilfælde havde sygeplejersken postet en faglig kommentar om, hvor stort arbejdspresset var på afdelingen. Der var ikke hverken personlige eller negative kommentarer om patienterne.

Der er faktisk temmelig vide rammer for de offentligt ansatte, i visse tilfælde langt videre end for rivatansatte.
Hovedreglen er, at offentligt ansatte som alle andre borgere på egne vegne kan  deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter. Dette gælder også emner, der vedrører ens eget arbejde.
Der er nærmest et forbud mod censur: Offentligt ansatte kan som udgangspunkt ikke pålægges ansvar i anledning af ytringer, som de fremsætter på egne vegne, og offentligt ansatte har således en udstrakt ytringsfrihed.
(kilde KL).

Jeg er ikke klar over , hvilke formuleringer, der præcist er blevet brugt af den pågældende sygeplejerske, ej heller til hvem hun skrev dem, og hvem der kunne læse dem, men de må åbenbart være faldet nogen for brystet. Ifølge Dagbladet er de udtalelser, som  sygeplejersken kom med, imidlertid hverken nogle, der nævner navne eller siger noget, som kan identificere patienterne, men alene et fagligt indlæg om arbejdspresset.
Det er ikke sikkert, en privat virksomhed havde accepteret dette, men den offentlige ansattes vide rammer afspejles tydeligt i en kommentar til en anden sag fra maj 2010, hvor ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen sagde:

”Mange offentlige myndigheder står i den kommende tid over for at skulle tage stilling til besparelser. Det er derfor vigtigt at understrege, at offentligt ansatte i den sammenhæng har en betydelig frihed til offentligt at fremsætte udtalelser, der er kritiske over for den myndighed, hvor de er ansat, hvis de gør det klart, at de udtaler sig i eget navn. Det gælder også ansatte med ledelsesansvar, når de ikke er centralt placeret tæt på beslutningsprocessen”  (Kilde : KL)

Det offentlige er i fuld gang på de sociale medier
At det kan være svært at vide, hvad man må eller ikke må sige som ansat, og hvordan man som arbejdsplads skal håndtere de ansattes ytringer, handler efter min mening i høj grad om undervisning og stillingtagen til, hvilken måde, man kan anvende de sociale medier på i arbejdstiden.

I Social Media Factbook, der udkom tidligere på måneden, viser det sig, at det kun er 15% af virksomhederne inden for “offentlig administration, undervisning og sundhed”, der har en politik for, hvordan man må bruge de sociale medier.  Dette til trods for, at der netop på sundhedsområdet kan opstå situationer, hvor medarbejdere omtaler klienter, patienter eller borgere. I den finansielle sektor er  man oppe på, at 36% har en politik.
Det er ellers ikke, fordi det offentlige holder sig tilbage fra platformene: Af den førnævnte undersøgelse fremgår det, at 69% af virksomhederne nden for  “offentlig administration, undervisning og sundhed”  har benyttet de sociale medier inden for det seneste år. (Disclaimer: Undersøgelsen erkender, at den ikke nødvendigvis er statistisk repræsentativ for alle brancher, men at den godt kan bruges til at vurdere retningen på udviklingen.)

Prisen har været høj
Under alle omstændigheder: Der er gang i de sociale medieplatforme i det offentlige. Det er rigtig dejligt, at de offentligt ansatte har vide rammer og må sige, hvad de vil – også på facebook. Men prisen har alligevel været høj for den pågældende – en fyring , hvor uberettiget den end er erklæret, sætter sig dybe spor.
Alt dette kunne være undgået, hvis alle parter var 100 % klar over, hvad man må sige, hvor og hvornår. Så læren af det er : Undervisning, undervinsing, Undervisning.  Tal om tingene, før de går galt. Få et kørekort til de sociale medier. Både arbejdstagere og arbejdsgivere.
Undervisning-undervisning-undervisning
!