Netværk på Møn og Bogø

På Mikronets virksomhedstur til Bogø mødte jeg også Søren Ishøy, der selv driver virksomheden Afkørsel 41.
Han fortalte, at Kumbo-kulturnetværket for Møn og Bogø, har haft et “fjumreår”, hvor de skulle finde ud af at arbejde erhvervspolitisk og lokalpolitisk. En spændende cocktail især for folk, der kommer udefra som tilflyttere, og som ser mange muligheder og skal tilpasse sig de lokale mere eller mindre skjulte dagsordner.
.
Det er lidt det samme vi har mødt, da vi startede Mikronet. Det kan være svært at få opbakning til noget, der kan opfattes som konkurrence, men efter et stykke tid er det lykkedes det dem at lande det hele meget smukt, og Kumbo har nu 53 medlemmer, som bliver tilbudt en flot vifte af gode foredrag og kurser, et socialt fællesskab, hvor de blandt andet kan mødes til fredagsbar i Bryghuset Møn ( der ejes af Ivan Luffe, en meget farverig malermester.)

Søren beskrev også meget genkendeligt, hvordan man kan have to holdninger til sådanne netværk, nemlig som noget, der er meget erhvervsrelateret, og som noget, der er mere socialt.
Det har taget Kumbo et stykke tid at forstå, hvor vigtigt det sociale var for netværket. Et er at man prøver at etablere en forening eller et netværk for at skabe et erhvervsliv, der også er interessant for tilflyttere og for dem, der ikke finder sig til rette i de traditionelle handelsstandsforeninger, et andet er om deltagene så også føler sig som professionelle erhvervsfolk selv.
En del af de ting, som jeg kunne høre, at Kumbo indimellem har eller stadig kæmper med, er nogen, jeg genkender fra Mikronet: Nogle selvstændige, freelancere eller enmandsfirmaer opfatter ikke sig selv som virksomheder og har svært ved at se på sig selv som investeringskrævende.
Det kommer nemt til at handle lidt for meget om, “Hvad får jeg ud af dette kontingent”, frem for “hvad får jeg ud af det OG hvad kan jeg bidrage med “. Nogen gange føler de sig simpelthen ikke som del af et erhvervsliv, men er måske tilfredse nok med at være selvbeskæftigede.
For nogle betyder det, at det er rigtig mange penge at bruge 600 kroner på et medlemsskab som Kumbo koster, men udbyttet er efter min mening ganske stort – hvis man altså går ind i det. Vel ER 600 kroner meget for en enkeltmandsvirksomhed, men ikke set med de større briller på. Her får de såvel adgang til en farveprinter, som åbenbart er eftertragtet til at fremstille brochurer på, og de får adgang til kursus, og der er et socialt fællesskab.
Det er pengene værd, men kun hvis man desuden selv kommer med Sig Selv!

I Mikronet har vi ikke den form for medlemsskab. Det er gratis at være med i Mikronet. jeg tror, det tydeliggør, at hvis man vil have gang i noget, må man også selv skabe det, og det er lidt mere forståeligt for folk, end hvis de skal betale kontingent, som de “gerne vil have noget for”.
vi overvejer dog, at hvis Mikronet skal fortsætte og professionaliseres, kan der komme et kontingent på tale, men det skal vi arbejde meget mere med.

Med andre ord, det var spændende at se og høre et andet netværks fortædeligheder og fornøjeligheder. Jeg glæder mig over endnu engang at konstatere, at aktivitet skal komme nedefra for at kunne bære. At det så er sindssyg besværligt og meget arbejdskrævende er så en anden ting. At det tager lang tid før de instanser, der i sidste ende får rigig megen glæde af det frivillige arbejde, (kommune, amt, erhversråd, freelancerne selv) anerkender, påskønner og støtter, det er så en helt tredie ting.