Lær på 4 timer at få din bog på de sociale medier og sælg flere
Selv om det knap er blevet sommer, og i hvert fald slet ikke føles som forsommerdag i dag, er der nu åbnet for deltagelse på min fast tilbagevendende “Sommerskole”, som jeg kører for 8. år i træk. I år med helt nye kurser, der retter sig særligt mod de forfattere, der vil arbejde med at synliggøre deres fagbøger.
Det første kursus finder sted i juni, nærmere betegnet tirsdag den 30. juni 13-17.
Du får en Grundindføring i Sociale medier for forfattere
Kurset gennemgår i grundtræk de mest anvendte platforme, som forfattere, oversættere og illustratorer kan bruge til at synliggøre deres bøger, forfatterskab og passion, og dermed også skabe grobund for bedre salg af bøgerne.
Kurset gennemgår LinkedIn, facebook, twitter, og Instagram med praktiske eksempler, fordele og ulemper.
Kurset giver et indblik i mulighederne og sætter den enkelte i stand til at vælge til og fra, for hvis man kaster sig over alle platformene på én gang, får man aldrig tid til at skrive sine bøger.
Der er ikke tale om et teknisk kursus, men et kursus for dem, som overvejer at synliggøre sig på nettet, og som er i tvivl om, hvilke platforme, det kan betale sig at bruge for den enkelte.
Er man i gang allerede, kan man også lære fif om, hvordan de enkelte platforme kan udnyttes bedre.
Målgruppe: Kurset er på et grundlæggende niveau. Varighed 4 timer
Tilmeld dig her: Pris 985.- medlemmer af DJs Freelancegruppe halv pris
Kurset følges op af to andre:
1) Bogblogger – sådan blir du en god bogblogger:
En forfatter, oversætter eller illustrator kan med fordel føre en logbog på nettet, en weblog/blog for derigennem at skabe en trofast læserskare, der får et særligt indblik i forfatterens tankegang, arbejdsform, inspiration, skrivefase og stemninger.
Det underviser jeg i 4. august 2015
2) Akademiker og fagbogsforfatter:
Et kursus for fagbogsforfattere og akademikere, der har skrevet en fagbog med er nicheagtigt indhold til en særlig målgruppe. Sådanne forfattere kan med stor fordel bruge LinkedIn som salgsredskab på en måde, der er behagelig for især den, der faktisk overhovedet ikke bryder sig om at sælge, men som selvfølgelig gerne vil have sin bog ud til de rigtige læsere.
Det underviser jeg i den 11. august.