Hvordan gik det så hos ministeren?

Det gik aldeles forrygende! Den 7. marts 2024 fik jeg foretræde for Ældreminister Mette Kierkgaard. Hun havde inviteret mig, efter at vi sammen havde deltaget i Clement Kjersgaards Debatten, hvor vi begge diskuterede den nye ældrereform. Det var jo ikke noget, jeg ville sige nej til,  slet ikke når jeg ved, at forhandlingerne pågår lige nu, og hvis der skal noget med, ville det være det eneste tidspunkt, jeg kunne bidrage. Så jeg sagde naturligvis tusind tak, ja, jeg kommer.

Jeg havde på forhånd fået at vide, at jeg fik 30 minutter, men det viste sig, at der var lidt mere tid, så selv om ministersekretæren diskret gjorde opmærksom på, at der var gået 30 minutter fik jeg i alt 40. Det er jeg meget taknemlig for.
mit mål med mødet var at få ministeren til at lave et punkt, der alene sætter fokus på de pårørende. Selv om ordet pårørende fremgår 12 steder i Ældreudspillet, er det ingen af stederne i egen ret. Ingen af stederne er det den pårørende og denne rolle som arbejdskraft, der adresseres. Derimod hver gang kun som vedhæng til den ældre.

Jeg havde derfor denne liste med til ministeren, og listen var jeg så heldig at få tid nok til at præsentere i sit fulde omfang og mere til. Ud over ministeren var der to embedsmænd(k) med, som også lyttede og tog notater.

Jeg følte mig meget velkommen, og også at der blev lyttet og respekteret det, der blev sagt. Ældreudspillet fik jeg også givet et par ord med på vejen.
Hvad det så ender med, at der bliver inddraget i den nye lov, ved jeg på ingen måde, men jeg kan da have lov at håbe.

Inden jeg beskriver punkterne, vil jeg takke de mange, der har givet input. Jeg har forsøgt at uddrage et konglomerat af de mange henvendelser jeg har fået efter at have spurgt til jeres erfaringer.  Og jeg har forsøgt at kondensere det i praktiske punkter, så forslagene er tydelige og konstruktive.

Og, så kan jeg sige, at jeg efterfølgende har sendt listen til samtlige ældreordførere i Folketinget ( to har svaret).

Og, en lille krølle: Ved mødet gav jeg hver af de tilstedeværende et grønt glidestykke.
Hvis du undrer dig over dette, skal du se Debatten TV-indslaget 🙂

 

 

Pårørende skal skrives ind i den nye ældrelov som punkt i egen ret
–  og ikke som nyttigt vedhæng

  • De pårørende skal have ret til frihed, aflastning og ligeværdigt arbejdsmiljø.
  • Informationen om hvilke muligheder, der er for aflastning og hjælp skal styrkes
  • Bedre kommunikation i samarbejdet, undervisning, hensyntagen til individuelle forhold
  • Forebyggelse er en god forretning og skal også omfatte pårørendes helbred

 

Mere konkret kunne det se således ud: 

Større frihed til at være pårørende: Der er ikke tid og kræfter nok. Man lever et andet menneskes liv.

  1. Bedre Friheds- og Orlovsmuligheder: Hele 44 % af dem, der passer en pårørende, gør det i fem år eller mere, ifølge Ældre Sagen. 22 % gør det i gennemsnit i otte år! Jo ældre vi bliver, jo længere bliver det tidsrum, hvor man som pårørende skal være til rådighed i en eller anden udstrækning.
  2. Erhvervsaktive – også folkepensionister – skal have ret til at tage fri fra arbejde med fuld lønkompensation til pårørendeopgaver. Friheden skal kunne tilrettelægges individuelt, såvel i forbindelse med akut tilkaldelse, fleksibilitet som at få fri hver 3. fredag (når man skal køre mange kilometer for at hjælpe sine gamle forældre), eller som fx i perioder at gå på nedsat tid uden at skulle bruge ferie og fridage.
  3. Pårørendepolitik: Arbejdspladserne skal forpligtes (fx via ESG) til at indarbejde en pårørendepolitik, som forebygger belastningsreaktioner og sygefravær, så virksomhederne dermed undgår omkostninger til nyrekruttering, da medarbejderne uden støtte ellers siger op for at passe pårørende.

 

Aflastning og arbejdsmiljø som de ansatte:

  1. Man må ikke blive syg af at passe sine kære. Særligt vigtigt for pårørende til mennesker ramt af demens og for ægtefæller, der overses. Aflastning af pårørende bør udvides efter behov.
  2. Øget aflastning gælder også for dem, der påtager sig en betalt plejeopgave fx som ”selvudpeget hjælper” eller ”omsorgspårørende”. Dette job tages ofte af de allernærmeste, som risikerer at blive isolerede og hæmmes i uddannelse eller jobmulighed.
  3. Arbejdsmiljøvilkår som personalet samt medarbejderrettigheder. Kurser i hjælpemidler og løfteteknikker fx glidelagen, kørestol med motor, løfteteknikker, afhjælp af farlige fejlsynk. Vi vil ikke ødelægge vores egen krop med at hjælpe en anden, og ej heller vores psyke.
  4. Hvad er det, I vil have os seniorer til? Blive eller gå fra arbejdsmarkedet? Problemet bliver jo bare værre, jo ældre vi generelt bliver. Som én skrev: ”Jeg havde glædet mig til at blive folkepensionist og stoppe med at arbejde, men nu skal jeg passe mine virkelig gamle forældre, samt tage mig af et barnebarn, der er i mistrivsel.”

 

 Øget information om muligheder for aflastning:

  1. Mere information til dem, der tror, de skal klare det selv! Nyttig information om orlovsmuligheder og aflastning er ikke tydelig nok. Det opleves, som at muligheder holdes skjulte for at spare. Mange finder kun frem til hjælpen, fordi de taler med en anden i samme situation.
  2. Personalet bør have pligt til at SE den pårørende. Det kunne påligge SoSuer og visitatorer at have et særligt øje for dette og at sørge for, at en pårørendevejleder kontaktes. Hospitaler bør have PLIGT til at følge op også på den pårørendes liv efter hospitalsophold, sådan som de gør, når de følger op på en patient efter udskrivning. Pårørendevejleder i alle kommuner.

 

Og så det løse:

  1. Vi vil have lovhjemmel/fuldmagt til at bruge vores plejekrævendes Mit ID. Mange bruger den ulovligt nu for overhovedet at få styr på vores pårørendes sager.
  2. Lovforslaget, der netop er fremsat om at indskærpe sundhedspersoners pligt til dialog og samarbejde med pårørende til patienter skal selvfølgelig vedtages. Personfølsomme oplysninger må ikke hindre kommunikationen.

Jeg fortalte også lidt om min baggrund:
Jeg er 68 år, i princippet stadig erhvervsaktiv, men pt. på omsorgsorlov for min 82-årige husbond, der er ramt af adskillige blodpropper, har stort besvær med balancen, er konstant faldtruet.
Ud over min pleje og omsorg har min mand hver dag tre besøg af hjemmeplejen til medicin og kateterpleje, desuden to ugentlige besøg af en fysioterapeut, der træner balance, samt et besøg hver 14. dag af en kognitiv terapeut, der træner min mands hjerne.

Omsorgsorloven indebærer: Jeg passer min mand hjemme og erstatter, hvad der svarer til fuld tid for plejepersonale, dvs i princippet 37 timer ugentligt. Når de 37 timer er brugt, tager jeg ikke hjem fra arbejdet og holder fri, men fortsætter samme sted som hustru. Ingen ferier, fridage eller weekendfri i kontakten. En pårørendeaflastning kommer 3 timer om ugen, sidder ved min mand eller går tur med ham i en kørestol.
Min pårørenderolle har særligt stået på de sidste 3 år, hvor de rigtig alvorlige blodpropper meldte sig. De seneste 10 måneder har jeg været ansat i Københavns Kommune til 26.000 før skat. Langt under, hvad en plejehjemsplads koster samfundet. Kommunen og Udb.Dk. gav i øvrigt meget fejlagtige informationer, da jeg søgte første gang, men det blev rettet.

Hvad laver jeg: Al personlig pleje, dvs vask, toiletbesøg, bad, barbering, tandbørstning, alle måltider, skære mad ud, nøde, Alle forflytninger, forhindre farlige fejlsynk. Al administration, PC, telefon, kontakt til hjemmepleje, visitation, læge, bank. MitID. Plus hvad man ellers laver i en almindelige husholdning, så som indkøb, rengøring, madlavning mv.

Meningsfuldt, men osteklokke: Det er uhyre værdifuldt og meget meningsfuldt at tage mig af min mand, men det er som at være under en osteklokke. Jeg lever så at sige et andet menneskes liv, og det er svært at finde mit eget. Jeg er i stigende grad selv ramt kognitivt, fysisk og økonomisk af arbejdet.  Jeg har et permanent hold i ryggen, fremkaldt af fejlløft, før jeg fik en instruktion. Jeg er ikke gået på pension, men har valgt at fortsætte med mit arbejde. Før orloven drev jeg solovirksomhed, hvor jeg rådgav om forebyggelse mod digital chikane. Det arbejde har jeg måttet opgive.

Med dette som baggrund vil jeg gerne rejse nogle begrundede ønsker til den nye ældrelov, ønsker som tilgodeser den skjulte arbejdskraft der ligger i de pårørende, og som jeg tror, bliver nødvendig at være mere formaliseret om, hvis vi skal bidrage til såvel omsorg og pleje i de kommende år. Jeg står til rådighed med yderligere oplysninger og håber, denne henvendelse vil formå partierne til at tage de pårørende i egen ret mere alvorligt end nu.

Venlig hilsen

Abelone Glahn

Abelone Glahn

Én kommentar til “Hvordan gik det så hos ministeren?

  • Du er en ener -håber virkelig at der bliver lyttet fra politikernes side . Det fremgår med tydelighed, hvad du varertager af opgaver. Med det du skriver kan ingen være i tvivl . Tak for at kæmpe alle os pårørendes sag.
    Bedste hilsner Mette

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.